Ocd og grimme tanker

Tvangstanker og/eller tvangshandlinger
charlotte22
Indlæg: 49
Tilmeldt: 14 jan 2008 17:03

Ocd og grimme tanker

Indlæg af charlotte22 » 14 jan 2008 18:49

hej. Jeg er en normalt glad unf pige på 22 som dog i det sidste år har lidt af tvangstanker angst og ocd. Det er et helvede hver dag. Er andspændt, nervøs og mine tanker er dystre. Tænker på død, og forfærdelige ulykker som skal overgå dem jeg elsker. Har også tanker om at jeg skal blive skør. Miste forstanden og fx slå mine forældre ihjel! Helt urealistisk og meget uhyggeligt. Dette er dog normale ocd tanker siger min læge men det er meget hårdt at tænke en masse tanker hele tiden som man slet ikke vil ha :cry:

Jeg vil bare høre om der er nogle der vil dele ocd erfaringer? Det kunne hjælpe rigtigt meget.

Hilsen charlotte

najash
Indlæg: 10
Tilmeldt: 16 maj 2008 13:52

Indlæg af najash » 16 maj 2008 20:20

Det kender jeg godt. Da jeg var på mit værste stadie ville jeg dræbe min kæreste, forældre, bedste veninde og bare tilfældige personer og mig selv. Jeg havde udtænkt en plan og vidste hvilke ting jeg ville bruge osv. jeg havde endda slebet den kniv jeg ville bruge og en overgang gik jeg men en kniv på mig når jeg gik i skole hvis nu lysten skulle komme. Jeg fortalte min dansk lærer det hvorefter hun sagde at hun ikke troede på mig. Dog fik min kæreste mig til at søge hjælp. På det tidspunkt kunne jeg have drabt nogen helt uden at føle at det var forkert eller blive ked af det.

Reka
Indlæg: 12
Tilmeldt: 09 dec 2008 03:18

Re: Ocd og grimme tanker

Indlæg af Reka » 09 dec 2008 04:05

Hej Charlotte

Jeg er virkelig ked af at du går igennem det her, for jeg ved selv hvilket mareridt det er. Jeg har lidt af mange forskellige fobier, men denne tvangstanke har for mig været det værste at gennemleve.
Jeg var ekstremt bange for at jeg var sindssyg. Tror det kom sig af at jeg havde hørt om mennesker der udviklede sindssyge grundet traumatiske oplevelser i barndommen. Og så tænkte jeg på mig selv, og de ting jeg havde oplevet som barn. Og så kørte den videre derfra.
En dag fik jeg et billede i mit hoved af at min mor blev kørt over af en bil, fordi jeg var snublet og var kommet til at skubbe til hende. "Hvorfor tænker jeg det? Vil jeg have der sker noget med hende? Hvad sker der med mig?"


Jeg blev påvirket af alle de ting jeg så i fjernsynet og læste om på nettet. Hørte på et tidspunkt om en mand som var anklaget for mordet på hans kone. Han påstod selv at han havde slået hende ihjel i søvne. Jeg tænkte, "Kan det lade sig gøre? Kunne jeg også finde på at gøre noget i søvne?" Det udviklede sig, og blev værre og værre.
Pludselig indgik der knive i mine tvangstanker. Jeg frygtede at jeg ikke kunne kontrollere mig selv, og kunne finde på at stikke min mor og far ned. Og tanken gjorde mig simpelthen syg og dårlig. Dårlig samvittighed, forvirring. "Hvorfor har jeg sådan nogle tanker?"
Jo mere jeg prøvede at skubbe det væk jo værre blev det.

Jeg bliver nødt til at gøre noget klart. Jeg tror najash har misforstået noget (ikke ondt ment) for når du lider af OCD er du rent faktisk ikke i stand til at slå nogen ihjel. Tværtimod. Du bliver så bange for tankerne fordi du ikke har lyst til at gøre det. Fordi du bliver forvirret over hvorfor du får sådanne tanker når det lægger så langt fra dig.
Jeg har flere gange stået med en kniv rettet mod min egen mave for at bevise for mig selv at jeg ikke kunne finde på at gøre det. Det er jo egentlig også sådan mange behandler mod OCD, dog er det ikke en specielt god idé at gøre på egen hånd, for det er utrolig hårdt følelsesmæssigt. Men jeg ved hvor du kommer fra, og jeg ved hvilket helvede det er. Du er bestemt ikke alene derude. Det er en ganske almindelig form for OCD. Men jeg ved hvor hårdt det er.

Det at du har det dårligt over tankerne er et bevis på at du ikke er sindssyg, at du ikke har lyst til at gøre nogen ondt. :)

charlotte22
Indlæg: 49
Tilmeldt: 14 jan 2008 17:03

hej reka

Indlæg af charlotte22 » 09 dec 2008 10:30

Jeg er rigtig rigtig glad for dir svar, og for at høre at du genkender den slags tanker. jeg har nu været næsten fri for de grimme tanker i et halvt års tid, men de dukker stadig op og jeg er selvfølgelig stadig rigtig rigtig angst for at de skal vende tilbage.

og du har helt ret i at det er en misforstået opfattelse at man faktisk er i stand til at planlægge og udføre sine grimme tanker. Jeg har efterhånden lært at forstå at grunden til jeg tænker grimme tanker især om min mor og kæreste, det er jo netop fordi det er dem jeg elsker aller mest og er bange for at miste. Og hvis jeg endelig var psykopat, så ville jeg jo ikke blive den mindste smule bange for disse tanker!

Sjovt du lige nævner programmet med manden der gik i søvne. jeg har selv set det og blev meget skræmt. turde næsten ikke sove af frygt for at jeg kunne gøre det samme. Og ligesom dig bliver jeg meget påvirket af ting jeg læser og ser i tv. Jeg så også et interview med en psykotisk mand som havde dræbt og spist børn, og det er det mest frastødende jeg kan forestille mig, men herefter tænkte jeg på hver gang jeg spiste at det kunne være menneskekød jeg spiste! Forfærdeligt. Ja det er de værste ting man kan tænke.

Men lider du så af ocd på andre punkter? Ritualer eller noget? Jeg har "kun" de slemme tanker men det er dog mere end rigeligt. Jeg har en fornemmelse af at de dukker op når jeg er inde i pressede perioder. Fx opstod den første slemme periode da jeg skulle flytte hjemmefra. Det havde jeg det nemlig svært med. Er det noget du kender til? at det blusser op når der sker noget nyt i ens liv?

Er meget glasd for du svarede :)

hilsen charlotte

Anthonia

Indlæg af Anthonia » 09 dec 2008 10:52

Hej

Jeg kender også godt til de grimme tanker.
De trænger sig tit på og det er til at blive sindsyg af!

Mine tanker kredser meget om døden og sygdom.
Jeg ser konsekvensen i billeder i mine tanker..

Jeg kan få tanker om, at jeg måske lige pludselig blir så bims at jeg kommer til at gøre nogle fortræd, alligevel at det ku jeg aldrig drømme om!
Tanker om at andre dør, min datter, min kæreste, min mor
Tanker om at jeg dør, at jeg pludselig falder død om fordi jeg var syg inde i min krop.

VH A

charlotte22
Indlæg: 49
Tilmeldt: 14 jan 2008 17:03

hej med dig

Indlæg af charlotte22 » 09 dec 2008 11:40

Kan kun sige du ikke er alene! Jeg troede også jeg var den eneste der stod alene med disse tanker indtil jeg fandt steder som dette.

Hvor ubehageligt det end er at have disse tanker, så er faktum at dem som har tanker om at gøre andre fortræd er dem som der er aller mindst sansynlighed for ville gøre det. Det har jeg fået at vide af en psykolog og det er en rigtig god sætning at huske på i de situationer hvor man tror man er ved at blive bims :)

Ens største frygt bliver ofte ens værste tvangstanke. Det er i hvert fald min erfaring!

Hilsen charlotte

Reka
Indlæg: 12
Tilmeldt: 09 dec 2008 03:18

Re: hej reka

Indlæg af Reka » 09 dec 2008 16:57

Nej, der har ingen ritualer været. Det har udelukkende været tanker. Og som du selv siger er det også mere end nok. Jeg får sommetider (meget sjældent) stadig tanker, men jeg har lært at styre min angst, så det ikke løber helt løbsk. Jeg kan dog huske at sidst jeg fik et rigtig slemt anfald var dagen før jeg skulle til eksamen. Det var så slemt at jeg måtte tage på skadestuen. Eksamen er noget af en presset situation, synes jeg. Så du har nok ret i at der er øget risiko for at få et anfald i pressede situationer.

Er glad for at høre at du har fået det så meget bedre. Det er positivt. :)

charlotte22
Indlæg: 49
Tilmeldt: 14 jan 2008 17:03

svar til reka

Indlæg af charlotte22 » 10 dec 2008 23:00

Jamen det er da også rigtig positivt at du har lært ikke at blive dødsens angst når tankerne dukker op. med tiden lærer man også at de ikke er så farlige. Første gang tror man jo simpelthen man er ved at blive sindsyg!!
Har du egentlig nogensinde lidt af depressioner eller andet? Jeg har nemlig for år tilbage lidt af nogle forholdsvis milde depressioner, de blev dog ikke behandlet og tror også at den slags kan fremtvinge tvangstanker.
hilsner fra charlotte

Reka
Indlæg: 12
Tilmeldt: 09 dec 2008 03:18

Re: svar til reka

Indlæg af Reka » 11 dec 2008 02:55

Ork ja.

På papiret har jeg lidt af panikangst, depression og OCD. Det har været en hård omgang.

Jeg har prøvet forskellige behandlinger lige siden jeg begyndte at få problemer med angst (jeg var omkring 12 år) men da jeg var omkring 14-15 år blev det hele yderligere kompliceret. I et helt år turde jeg nemlig ikke at forlade hjemmet.
Jeg var helt sikker på at der ville ske noget så jeg ville blive ydmyget. Og på det tidspunkt kunne min mor og far simpelthen ikke finde nogle psykologer der kørte ud til ens hjem.

Jeg må hellere få skrevet hele min historie ned på et tidspunkt. :)

RikkeLarsen
Indlæg: 98
Tilmeldt: 07 jan 2008 21:04
Geografisk sted: Nordjylland

Indlæg af RikkeLarsen » 18 dec 2008 08:48

Hej allesammen.
Jeg har aldrig tænkt i retningen af OCD.
Men som jeg sidder her og læser kan jeg ikke lade være med at undre mig over mine egne tanker.

- Jeg er bange for at bruge knive i nærheden af dem jeg elsker, da jeg er bange for at jeg pludselig, uden selv at kunne kontrollere det slår dem ihjel. Dette gælder også mig selv.
- Når venter på toget på parronen holder jeg altid fast i et eller andet, fordi jeg er bange for at miste kontrollen og springe ud foran toget.
- Jeg kan ikke lide at falde i søvn med med hænderne bag nakken, da jeg er bange for at komme til at slå min albue ind i min kærestes næse så han dør.
- Jeg skyller altid askerbægerne når jeg skal noget (også bare ned med skraldet, fordi jeg bange for at der går ild i lejligheden.
- Jeg kan ikke falde i søvn med min kat hvis jeg ikke har hånden på dens mave og kan mærke den hjerte banke, da jeg er bange for at det går i stå.
- Jeg låser aldrig døren når jeg er på toilettet, fordi jeg er bange for at der ikke er nogen der kan komme ind til mig hvis jeg falder om.
- Jeg er meget parnoid når jeg går ude om aftenen, og er bange for at blive forfulgt. Jeg har gerne tastet 112 på min telefon, så jeg bare kan trykke "ring op" hvis der sker noget.
- Jeg er voldsomt angst hvis jeg er alene hjemme - især om aftenen.
- Når jeg tager noget at drikke, skal jeg helst tage 5 slurke af gangen eller sker der noget med dem jeg elsker.
- Hvis jeg kommer hjem en aften, og der ikke er nogen hjemme. Tjekker jeg hele lejligheden igennem inden jeg kan slappe af. Både skabe, brusekabine o.lign.

Jeg kunne blive ved.
Tror i det kan være OCD eller bare en del af min angst? Er det normalt?
Skal jeg snakke med nogen om det?
Jeg skal måske lige nævne at det er blevet en smule mindsket efter jeg er begyndt på Efexor Depot.
Jeg håber nogen har lyst til at svare. Jeg har ikke snakket med nogen om det her før.

MVH
Rikke
"Når forandringens vinde blæser, er der nogle, der bygger læhegn, andre bygger vindmøller."

Hexia
Indlæg: 422
Tilmeldt: 21 jan 2007 15:49

Indlæg af Hexia » 18 dec 2008 17:47

Jeg synes, at nogen af tingene lyder som en del af din angst, nogen som OCD. Men det har jeg i øvrigt overhovedet ingen forstand på. :wink:
Hvis du ikke har fortalt din læge om disse ting, så synes jeg bestemt, at du skulle gøre det. Det er jo vigtigt for ham/hende at vide, at det også er en del af dit angst-billede.
Det vil også gøre det lettere at målrette din behandling, når vedkommende kender alle dine symptomer.

Reka
Indlæg: 12
Tilmeldt: 09 dec 2008 03:18

Indlæg af Reka » 18 dec 2008 19:32

Som Hexia skriver ville jeg nok snakke med min læge hvis jeg var dig. Det lyder umiddelbart som typiske OCD symptomer. Dog kunne det også sagtens være blandet med andre former for angst. Ring eventuelt til foreningen og snak med dem om det. :)

RikkeLarsen
Indlæg: 98
Tilmeldt: 07 jan 2008 21:04
Geografisk sted: Nordjylland

Indlæg af RikkeLarsen » 18 dec 2008 20:24

Det er også lidt derhen af jeg tænker. Angsten har jo mange ansigter, men mange af de ting jeg skriver har jeg oplevet helt fra barnsben.
Jeg prøver at aftale en tid med lægen :)
Tusind tak for hjælpen!
"Når forandringens vinde blæser, er der nogle, der bygger læhegn, andre bygger vindmøller."

mette1239
Indlæg: 1
Tilmeldt: 22 jan 2009 17:25

Indlæg af mette1239 » 22 jan 2009 17:38

Hej. Jeg har også gennem det sidste stykke tid haft forfærdelige tanker. Jeg er så bange for at jeg er ved at blive sindssyg eller sådan noget. Forestiller mig hele tiden mig selv stikke en kniv i en eller anden. Er så bange for at jeg en dag vil miste forstanden og gøre det.
Jeg prøver på at få disse sindssyge tanker ud af mit hoved men angsten for at jeg en dag vil gøre det vender hele tiden tilbage.
Hvad kan jeg gøre for at stoppe disse tanker? :(

freddy-forvirret
Indlæg: 8
Tilmeldt: 16 apr 2008 15:06

Indlæg af freddy-forvirret » 22 jan 2009 22:55

mette1239 skrev:Hej. Jeg har også gennem det sidste stykke tid haft forfærdelige tanker. Jeg er så bange for at jeg er ved at blive sindssyg eller sådan noget. Forestiller mig hele tiden mig selv stikke en kniv i en eller anden. Er så bange for at jeg en dag vil miste forstanden og gøre det.
Jeg prøver på at få disse sindssyge tanker ud af mit hoved men angsten for at jeg en dag vil gøre det vender hele tiden tilbage.
Hvad kan jeg gøre for at stoppe disse tanker? :(
Kender selv til angsten for sindsyge.
Det er vigtigt at du er klar over, at de tanker du går og tænker immervæk KUN er tanker. Bare fordi du tænker det sker det ikke.
Ligesom den gamle tese med bankbogen: Bare fordi du drømmer om at have en million på bankbogen, står de der ikke lige pludselig. ;)

Det er også værd at tænke over at sindsyge aldrig selv ved de er det.

Angående det med det "stoppe tankerne" lærte min psykolog mig, at det er vigtigt at kunne rumme de tanker og ikke forsøge at presse dem væk (da det ofte har den modsatte effekt), og så være klar over at det bare er tanker, og så "handle på trods af angsten". Altså lade være at lade dig lamslå af tankerne, men acceptere dem, og fortsætte dine daglige gøremål.

Håber du kan bruge det til noget. Venlige hilsner Frede.

Besvar