Graviditet og seroxat

Her kan gravide med angst udveksle erfaringer
Besvar
Sara Rosenberg
Indlæg: 1
Tilmeldt: 09 jan 2006 18:15

Graviditet og seroxat

Indlæg af Sara Rosenberg » 09 jan 2006 18:22

Hej!
Jeg får 10 mg seroxat hver dag for panik angst, og vil gerne blive gravid. Min læge og psykolog siger, at medicinen ikke vil skade mig og barnet, og foreslår at jeg fortsætter med medicinen under graviditeten.
Men når jeg så kigger på nettet, skriver psykiatere. mfl. noget forskelligt...Jeg er lidt forvirret og ønsker ikke at skade mit eventuelt kommende barn.
Kan jeg få et kvalificeret bud på, om min læge har ret eller ej?
Venlig hilsen Sara.
Sara

Kamma
Indlæg: 271
Tilmeldt: 17 aug 2003 12:21
Geografisk sted: København

Indlæg af Kamma » 09 jan 2006 23:00

Hej Sara.

Jeg kan godt forstå at du vil vide besked.
Det eneste angstmiddel, der har dokumentation for at være ok under graviditet er Fontex - medmindre at der er kommet flere til i mellemtiden?

Seroxat er såvidt jeg ved ikke godkendt under graviditet, men det betyder ikke, at Seroxat vil skade dit barn: undersøgelsen er bare ikke lavet på Seroxat.

Jeg er lidt i tvivl med Cipramil.

Men kontakt Lægemiddelstyrelsen, de må vide det.
Kamma Kaspersen
formand for Angstforeningen

Tiemka
Indlæg: 2
Tilmeldt: 04 feb 2006 21:45
Geografisk sted: KBH

Indlæg af Tiemka » 04 feb 2006 22:06

Hej Sara!

Jeg er helt ny bruger, så derfor mit sene svar, men jeg kan berolige dig med, at du godt kan være gravid og tage seroxat samtidig.
Jeg har siden 1998 taget 20 mg seroxat (hvilket, så vidt jeg ved, er minimumsdosis, da mindre ikke skulle give nogen effekt) daglig og jeg fødte i december 2003 en dejlig datter og i december 2004 endnu en dejlig datter. Jeg har også ammet begget mine piger, som har det fint. Da min læge opdagede, jeg var gravid, undersøgte hun selvfølgelig, om det var okay, når jeg nu var på Seroxat, og jeg fik at vide, at det var det. Og min daværende psykiater sagde ok for amning og det gjorde de også på Hvidovre hospital, hvor jeg fødte, så det skulle altså være helt i orden at være på seroxat under graviditet, specielt med så lille dosis, som du tager.
Held og lykke med det :)

mejse
Indlæg: 10
Tilmeldt: 22 feb 2005 10:55
Geografisk sted: amager

Indlæg af mejse » 10 mar 2006 08:46

Jeg er gravid med mit første barn i 21.uge.Jeg tar seroxat med lægens godkendelse.Selvom der for nylig blev skrevet i medierne at seroxat skulle undgås da det kunne give fosterskader,så tror jeg ikke på det.Min læge sagde til mig at det skulle jeg ikke tage mig af,det var de nødt til at skrive så de var dækket ind.(altså producneterne).
Jeg er lige blevet scannet for misdannelser og alt så fint ud.Har efterhånden hørt at mange har taget seroxat under graviditet uden at der er sket noget.Så tror ikke du skal bekymre dig.
Jeg søger at skrive med en der er gravid ligsom jeg selv og lider af angst.
:oops:

Så har en lyst at skrive sammen ku vi skrive privat.Det er ligemeget hvor du bor.

mw73
Indlæg: 1
Tilmeldt: 10 jul 2006 15:16

Seroxat og graviditet

Indlæg af mw73 » 21 jul 2006 12:18

Jeg er gravid i 16. uge og tager 30 mg seroxat. Da jeg blev gravid kom angsten tilbage efter at have været væk i ca. 6 år. Jeg tog kun 10 mg, men dette var åbenbart ikke nok, så jeg gik til lægen og hun beordrede mig over på Fontex. Og herefter gik det bare ned ad bakke. Var angst hele tiden. Spiste ikke og sov dårligt. Havde mest lyst til at blive indlagt. Jeg kom til psykiater og det endte med at jeg kom tilbage på seroxat. De siste 2 uger har været rimelig gode. Kunne glæde mig over at jeg er gravid og sov og spiste normalt. Har så lige fået en nedtur, som jeg tror skyldes, at jeg har haft for meget om ørerne i den her uge. Er åbenbart stadig meget skrøbelig. Jeg har nu taget seroxaten i 4 uger. Mit spørgsmål går på om nogen ved hvor stor dosis man må tage når man er gravid? Jeg er nemlig lidt bange for at 30 mg ikke er nok. Jeg ved også godt at det ikke er godt for fosteret, men jeg skal jo også kunne få hverdagen til at fungere, mens jeg er gravid. I 2000 da jeg startede med medicinen fik jeg 60 mg, og endte så med at tage 10 mg de sidste par år. Måske har jeg heller ikke fået den fulde udbytte af medicinen endnu.
Håber at nogle har erfaringer med det.

Mette

Kamma
Indlæg: 271
Tilmeldt: 17 aug 2003 12:21
Geografisk sted: København

Indlæg af Kamma » 01 aug 2006 18:48

Denne rapport er netop udkommet i dag, hvorfor jeg lægger den ud på denne side.

Selv om instituttet mest taler om depression, så gælder det i lige så høj grad for angst.

Angst og/eller depression og graviditet

Nye undersøgelser har givet mistanke om, at behandling af gravide med depressionspiller/lykkepiller af typen SSRI (Selektive Serotonin Reuptake Inhibitorer) kan øge risikoen for misdannelser hos barnet. Kvinder, der får antidepressiv medicin og prøver at blive gravide, bør derfor tale med deres læge, for fortsat at få den rette behandling med færrest bivirkninger. De bør ikke stoppe en behandling med antidepressiv medicin selv.

Hvad er angst og depression hos gravide?
Det er alvorlige sygdomme, som ca.10 ud af 100 gravide menes at lide af. En ubehandlet depression eller angsttilstand kan give et øget stressniveau med øget risiko for selvmord, lav fødselsvægt hos barnet, alkoholmisbrug med mere. Derfor er det vigtigt at tage gravide, alvorligt.

Hvad viser undersøgelserne?
Undersøgelser, hvor man bl.a. har spurgt mødre til børn med misdannelser om deres medicinforbrug, har vist en let øget risiko for misdannelser hos barnet, når kvinderne sagde, at de havde fået et SSRI tidligt eller sent i graviditeten. Risikoen er meget lille, men dog let forøget i forhold til grupper af kvinder, der ikke har fået behandling med SSRI/SNRI-medicin under graviditeten.

Det er bl.a. stoffet paroxetin (Seroxat mfl.) der har vist en let øget risiko for medfødte misdannelser, herunder hjertemisdannelser, i 1-3 måned (1. trimester). Den eventuelle risiko svarer ca. til, at risikoen for at føde et barn med misdannelser er øget med ca. 1 % i forhold til, hvis moderen ikke har fået et SSRI. Det betyder én graviditet mere ud af 100 graviditeter end normalt. Selv om tallene er usikre, bør kvinder så vidt muligt undgå medicin med stoffet paroxetin under graviditet. Hvis en kvinde alligevel har brugt paroxetin under graviditet, er det højst sandsynligt ikke sket skade. Alligevel kan det være en god idé at tale med lægen.

Et nyt amerikansk studie viser desuden, at nyfødte børn har en forøget risiko for at dø som følge af et fald i iltmætning direkte efter fødslen (Persistent Pulmonary Hypertension of the Newborn, PPHN), hvis deres mødre har fået en medicin med SSRI efter 20. uge i graviditeten (3. trimester). Faldet i iltmætning skyldes, at den normale tilpasning og åbning af barnets lungeblodkar efter fødslen ændres. Normalt kan ca. 2 ud af 1000 graviditeter resultere i denne lidelse.

Hvis moderen var behandlet med et SSRI efter – men ikke før - 20. graviditetsuge, stiger denne risiko til 6-12 ud af 1000 fødsler ifølge forfatterne af undersøgelsen.
Dette svarer omtrent til, at 99 % af de gravide kvinder, som behandles med et SSRI efter 20. uge, vil føde et barn uden denne lidelse. Risikoen var i undersøgelsen ikke øget ved brug af anden antidepressiv medicin (tricykliske antidepressiva, TCA).

Tidligere har undersøgelser af bivirkninger i forbindelse med angst- og depressionsbehandling af gravide først og fremmest vist, at de nyfødte kan være urolige og have svært ved at die, formentlig på grund af abstinenser.

En dansk undersøgelse vil senere på året give os mere viden om de mere alvorlige bivirkninger af denne medicin.

Hvad er den bedste behandling af angst og depression hos gravide?
Det er en specialistopgave at behandle en gravid kvinde. Kvinden bør selv være med til at tage beslutningen om behandling, da hver behandling er individuel, og de specifikke fordele og ulemper således kan holdes op mod hinanden.

Hvis der er brug for medicin af typen SSRI mener man stadig, at medicin med fluoxetin, citalopram og sertralin er blandt de typer SSRI, hvor der er mindst risiko for alvorlige bivirkninger hos barnet.

Man bør være særligt tilbageholdende med at bruge de nyere antidepressiva, hvis sikkerhed under graviditet er mindre kendt. Det gælder blandt andet medicin med escitalopram (Cipralex), venlafaxin (Efexor mfl) og duloxetin (Cymbalta).

Hvad kan jeg selv gøre?
Det er ikke forsvarligt at stoppe med at tage medicin på egen hånd på grund af de nævnte undersøgelser. Især fordi andre undersøgelser har vist, at der er stor risiko for tilbagefald, hvis en gravid kvinde, som får antidepressiv medicin, stopper sin behandling.

Er du gravid og får medicin af typen SSRI, bør du tale med din læge, så du fortsat får den rigtige behandling. Af andre behandlingsmåder kan nævnes psykoterapi og den slags medicin, der hedder tricykliske antidepressiva (TCA), fx nortriptylin.

Institut for Rationel Farmakoterapi 1. august 2006
Kamma Kaspersen
formand for Angstforeningen

malle75
Indlæg: 18
Tilmeldt: 03 apr 2005 09:24
Geografisk sted: falster

Indlæg af malle75 » 08 sep 2006 21:18

Hej.

Jeg er gravid i 3. måned. Jeg har været på seroxat men valgte at stoppe da jeg planlagde en graviditet. Min læge mente det var bedst da der ikke er nogen beviser for om det skader eller ikke, men sys bestemt ikke jeg ville tage risikoen. Fik oz afvide, at alle de hormoner man går rundt med når man er gravid kan hjælpe på angsten så den ikke er voldsom og for nogle forsvinder den helt mens de er gravide. Jeg har det fint uden medicinen, kan godt blive lidt urolig i kroppen ind imellem men har bestemt ikke haft anfald eller det der ligner.

malle

Johanna
Indlæg: 16
Tilmeldt: 03 aug 2005 12:05

Indlæg af Johanna » 02 jan 2007 10:12

Hej jeg er en pige på 31 år og jeg har taget Seroxat i ca. 4 år. Jeg fik mit første panikanfald da min datter var ½ år gammel. Imellemtiden har jeg fået en dreng og er gravid nu med barn nr. 3.
Jeg har ikke taget før medicin i graviditeten og jeg stoppede også nu med Seroxat da jeg fandt ud af at jeg er gravid. Det gik godt i 2 uger nur er jeg helt deprimeret og har fået angsten tilbage. Jeg har en tid ved min læge i dag for at finde ud af om jeg skal tage medicinen igen. Det vil jeg helst og helst Seroxat da jeg kender dem bedst du. Men man skriver så meget om Fontex. Jeg gider bare ikke starte på noget der måske ikke hjælper mig. Er da andre der har taget Seroxat og hvordan gik det jer.
Hilsen Johanna :P

Freja
Indlæg: 3
Tilmeldt: 17 aug 2003 00:50
Geografisk sted: København

Graviditet & Medicin?

Indlæg af Freja » 22 jul 2007 16:18

Hej,

Jeg er en pige på 28 år, som er begyndt at tænke på at prøve at få børn om et års tid.

Jeg har taget Seroxat i de sidste 8 år med gode resultater og uden pause i pilleindtagningen. Jeg er derfor lidt nervøs ved at holde op med at tage pillerne. Min praktiserende læge har anbefalet mig at holde op med at tage Seroxat, da der er øget risiko for hjertemisdannelser hos barnet. Lægen har lovet at vende tilbage med en plan om overgang til en ny slags medicin, men der er intet nyt efter 2 måneders ventetid. Vil derfor gerne høre fra andre som har oplevelser med medicin og graviditet.

Venlige hilsner

"Freja"

Lena
Indlæg: 109
Tilmeldt: 23 sep 2007 21:56
Geografisk sted: Ishøj

Indlæg af Lena » 12 okt 2007 19:25

jeg tog seroxat gennem begge mine graviditeter,og mens jeg ammede, og der har INGEN problemer været.Begge mine unger er sunde og raske, og faktisk begge to meget fremmelige (ufatteligt med den mor! griner)
Jeg ville aldrig så meget som blinke hvis jeg blev gravid igen, og tog seroxat..

Knus fra Lena

Besvar