Gravid og ammer på medicin.

Her kan gravide med angst udveksle erfaringer
Besvar
Lone74
Indlæg: 74
Tilmeldt: 15 okt 2006 07:49

Gravid og ammer på medicin.

Indlæg af Lone74 » 28 okt 2006 15:03

Gravid og ammende på medicin.

Hej mit navn er Lone. Jeg er 31 år og har panikangst.
For godt et år siden blev gravid med mit første barn. Dengang fik jeg 10 mg seroxat.
Jeg blev i samråd med min læge enige om, at stoppe med medicin, da jeg på det tidspunkt synes, at jeg havde det godt nok til, at prøve igen igen.
Men desværre gik der ikke mere end 14 dage, før jeg igen sad oppe ved min læge. Jeg havde det så dårligt, at jeg knap nok kunne holde ud, at være i min egen krop.
Selvom barnet var et ønskebarn kunne jeg overhovedet ikke glæde mig over det. Mit hoved var fyldt af negative tanker. Bare tanken om min kommende rolle var ved, at skræmme livet af mig.
Min læge fik mig henvist til distrikt psykiatrien, hvor jeg senere blev kaldt til samtale ved en reservelæge og en sygeplejerske.
Udfaldet blev at jeg skulle påbegynde en ny medicinsk behandling. Samtidig fik jeg tilbudt et månedligt besøg af sygeplejersken.
Jeg startede med at tage 20 mg fontex, da det er de lykkepiller, som man efter sigende har mest erfaring med. Efter et par uger måtte jeg trappe yderligere 20 mg op, da jeg stadig ikke fik det bedre.
Lidt efter lidt fik jeg det bedre, og begyndte så småt at glæde mig. De månedlige samtaler ved
sygeplejersken, havde jeg stor glæde af. Jeg kunne løbende få svar på mine spørgsmål, og mange tanker blev hurtig manet til jorden.
Som tiden gik, fik jeg det bedre og bedre. Jeg begyndte at nyde min graviditet rigtig meget.
Dog havde jeg et problem. Jeg kunne simpelthen ikke få et klart svar, om jeg måtte amme, eller ej.
Min læge meldte klart ud. Hun vidste for lidt om emnet. Min jordemoder og sundhedsplejerske kunne kun sige god for det, da de havde mødre som blev behandlet med Fontex som jeg. Distrikt psykiatrien var meget usikker. Først spurgte jeg sygeplejersken som måtte spørge en overlæge. Hun kunne heller ikke give et svar, så til sidst blev der ringet til sundhedsstyrelsen.
Sundhedsstyrelsen frarådede det, men der blev mere, eller mindre sagt mellem linierne, at beslutningen var op til os selv???
Min kæreste og jeg blev enige om, at jeg skulle amme. Da barnet havde fået medicinen fra starten af mente vi, at det måtte være det mest hensigtsmæssige. Så kunne barnet blive trappet ud af det i takt med, at jeg stoppede med, at amme.
Så langt, så godt. Fødslen begyndte, at nærme sig. Min store skræk var ikke at det skulle gøre ondt, men mere om jeg gik i panik. Der var samtalerne med sygeplejersken bare super. Hun kunne fortælle mig, at hun aldrig havde hørt om mødre med panikangst der nogensinde havde fået et anfald. Meget beroligende.
En uge før min termin fødte jeg en smuk og velskabt lille dreng. Og fødslen forløb perfekt. Ingen anfald.
Ugerne efter fødslen var fyldt med så mange forskellige følelser. Og det var enormt svært for mig at vurdere, om det var mine hormoner, eller min angst der kom til udtryk. Jeg var meget åben omkring mine følelser og lagde ikke skjul på noget. Igen blev jeg beroliget om, at det var meget normalt for en nybagt mor.
Nu 5 måneder efter, har jeg det rigtig godt. Jeg nyder at gå hjemme og passe min søn. Der går ikke en dag, hvor jeg ikke tænker på, hvor heldig jeg er.
Jeg tror ikke at medicinen er den eneste grund til, at jeg har fået det så godt. Jeg har lært, at acceptere min sygdom. Og erkendt, at den er en del af mig. Den vil dukke op igen, når der igen sker en stor forandring i mit liv.
At være nærværende i de ting jeg gør, samtidig med, at undgå for meget stress, er også nogle væsentlige faktorer.
Til dem der har det dårligt i dag, vil jeg sige. Kæmp med alt hvad i har. Blev ved med at opsøge jeres læge, til i får den hjælp i skal have. Hold fast i livet. Det er helt sikkert det værd.
Mange tanker Lone.

msmette
Indlæg: 17
Tilmeldt: 05 sep 2006 12:44
Geografisk sted: TAASTRUP

hej..

Indlæg af msmette » 13 jul 2007 07:59

jeg håber du ser det her indlæg! jeg er selv gravid med termin om 9 dage... der er ikk rigtig nogle der kan svare mig på om jeg kan amme eller ej.... på fontex... hvordan har din søn det???
virker han som om han har abstinenser??
Mette

Besvar