Panikangst og agorafobi

Panikanfald er pludselige anfald med bl.a. åndenød, kraftig hjertebanken og angst for at miste kontrollen. Det opleves ofte, som om anfaldene kommer ud af det blå, fordi der ikke er noget akut at være bange for i selve situationen. Panikangst opstår dog typisk i en periode med stress. Der kan fx være tale om dødsfald i nærmeste familie, skilsmisse, arbejdsløshed eller andre traumatiske og belastende hændelser. Ofte ser man dog ikke selv en sammenhæng mellem hændelserne og angsten, da de fysiske symptomer er så skræmmende, at man er overbevist om, at man er alvorligt syg, er ved at dø eller blive sindssyg.

Fakta
  • ca. 2 % af befolkningen oplever panikanfald så hyppigt, at der er tale om diagnosen panikangst
  • omkring hvert 5. menneske oplever et enkelt eller nogle få panikanfald i løbet af livet
  • hos 50 % er panikangsten brudt ud, før de er fyldt 24 år og hos 75 % er panikangsten brudt ud, før de er fyldt 40 år
Forventningsangst

Efter de første panikanfald oplever de fleste en mere eller mindre vedvarende angst og bekymring for at få et nyt panikanfald. Forventningsangsten kan paradoksalt nok bidrage til at udløse nye panikanfald, idet man ofte bliver overopmærksom på fysiske symptomer og tolker dem som tegn på begyndende angstanfald. Dette kan i sig selv fremprovokere yderligere fysiske symptomer, så man ender i en ond spiral, der i sidste ende netop kan medføre et panikanfald. Svær og vedvarende forventningsangst kan udgøre et langt alvorligere problem for ens daglige funktion end selve panikanfaldene.

Hyperventilation

Hyperventilation, som er en af de vigtigste fysiske årsager til udløsning af panikanfald, er for kraftig vejrtrækning i forhold til kroppens aktuelle behov. Mennesker med angst er tilbøjelige til at ånde for hurtigt eller for dybt. Da blodet normalt er helt mættet med ilt, optager man ikke mere ilt ved at hyperventilere, men man udånder mere kuldioxid, hvorved blodet mister syre.

For lille surhedsgrad i blodet bevirker bl.a., at blodkar i hjernen trækker sig lidt sammen, og blodets hæmoglobin bliver mere trægt til at afgive ilt til hjernevævet. Resultatet er, paradoksalt nok, at man ved hyperventilation får mindre ilt til hjernen.

Dette giver nogle karakteristiske hyperventilationssymptomer, som vi også kender fra situationer, hvor vi skal puste mange balloner op. Symptomerne er helt ufarlige, men de er ubehagelige og kan vække angst og bidrage til at udløse et panikanfald. Hyperventilation skal derfor beherskes ved vejrtrækningskontrol.

Mange panikangstpatienter hyperventilerer kronisk uden at bemærke det. Dette er årsagen til den “osteklokkefornemmelse”, som mange føler det meste af tiden.

Da hyperventilation ofte sker ved brystkassevejrtrækning, kan det give kronisk træthed, spændinger omkring brystkassen og eventuelt smertende muskelknuder i bryst- og ribbensmuskler. Disse brystsmerter kan fejltolkes som “hjertesmerter” og give anledning til angst og dermed bidrage til nye panikanfald.

Hyperventilationssymptomer

  • åndenød
  • ørhedsfornemmelse
  • svimmelhed
  • fjernhedsfølelse / osteklokkefornemmelse
  • hjertebanken
  • fugtige hænder
  • sovende og prikkende fornemmelser
  • sløret syn
  • stivhed i hænderne
Symptomer og diagnose

For at få diagnosen panikangst skal man have mindst fire panikanfald inden for fire uger og med fire af de nedenfor nævnte symptomer, hvoraf ét skal være autonomt (uden for viljens kontrol).
Personen er desuden bekymret for at få et nyt anfald og for, hvad anfaldene skyldes.

Autonome symptomer

  • hjertebanken
  • sveden
  • rysten
  • mundtørhed

Øvrige symptomer

  • åndedrætsbesvær
  • kvælningsfornemmelse
  • smerter eller trykken i brystet
  • kvalme eller maveuro
  • svimmelhed
  • uvirkelighedsfølelse
  • frygt for at miste selvkontrollen
  • dødsangst
  • kuldegysninger eller hedeture
  • dødhedsfornemmelse eller prikken i huden

Agorafobi

Mange mennesker med panikangst udvikler agorafobi. (Agora er betegnelsen for en markedsplads i antikkens græske byer, hvor der var menneskemylder). Den situation, hvor man har oplevet sit første panikanfald kan vække bekymring for, om der kan opstå et nyt anfald samme sted eller på et lignende sted. Hvis man fx har oplevet sit første panikangstanfald i en bus, vil man ofte udvikle angst for, at det skal gentage sig og dermed undgå at køre i bus. Herfra kan angsten brede sig til fx tog eller andre transportmidler eller til at gå på gaden eller gå i butikker. Man synes det er pinligt, hvis andre ser, at man får et panikanfald, eller man frygter, at ingen vil kunne hjælpe en, hvis man får et anfald, som man frygter at kan dø af. Agorafobi kan i værste fald medføre, at man slet ikke tør bevæge sig uden for sit hjem.

Fakta
  • ca. 1 % af befolkningen oplever at få agorafobi på et tidspunkt i livet
  • hos de fleste bryder agorafobien ud i teenagealderen
Hvad vedligeholder panikangst og agorafobi?

Det er især langvarige bekymringer, katastrofetanker, undgåelsesstrategier og indre trusselsscanning og ikke mindst forventningsangst, der aktiverer og vedligeholder angsten. Personen med panikangst og/eller agorafobi vil ofte gøre sig store anstrengelser for at undgå angsten og de situationer, hvor de tidligere har oplevet den. Det har den uhensigtsmæssige konsekvens, at hjernen tolker mere eller mindre alt som reelt farligt, og kroppen reagerer med overdreven adrenalinudladning på helt tilfældige tidspunkter.

Behandling og udsigter for fremtiden

Kognitiv adfærdsterapi, der bl.a. omfatter eksponering (udsættelse for de situationer eller steder, hvor man frygter, at angsten trigges), har vist sig effektiv til behandling af panikangst og agorafobi. Har du prøvet denne form for behandling uden at opnå tilstrækkelig effekt, kan du overveje at prøve med metakognitiv terapi.

Læs om behandling af angstlidelser.

Læs Tues historie om panikangst
En dag ad gangen

Læs også:
Angsten for at miste kontrol og blive sindssyg
Angstens psykologi, fysiologi og behandling
Af Sebastian Swane

Fear of losing control and develop insanity
The psychology, physiology and treatment of anxiety 

Pjece om panikangst:

Panikangst

 

Undgå at hyperventilere

  1. Sid ned eller læn dig tilbage.
  2. Træk vejret gennem næsen og med mellemgulvet.
  3. Hold vejret i ti sekunder.
  4. Styr så din vejrtrækning i en seks sekunders rytme:
    • tre sek. ud (slap – nu – af)
    • tre sek. ind (slap – nu – af)
      Ingen dybe åndedrag, hverken ud eller ind!

Er der herefter fortsat symptomer på hyperventilation (hyppigst følelse af åndenød og ørhedsfornemmelse) gentages proceduren.