Log ind på medlemssiderne
Indtast venligst adgangskode:


Log ind




Nyeste nummer af AngstAvisen er klar
QR-kode
Opslag

Forskere, jounalister, studerende m.fl. søger angste...

Internetbaseret selvhjælpsterapi mod selvmordstanker

Har du selvmordstanker, og har du lyst til at være med i et forskningsprojekt, som undersøger om internetbaseret terapi kan hjælpe personer med selvmordstanker?

Cool Kids til børn med angst og autisme

- børn søges til effekt-undersøgelse i Midtjylland

Fearfighter

Forskningsprojekt om internetbaseret selvhjælpsterapi

Vis din angst
 
Stress

Af Marianne Breds Geoffroy
Speciallæge i psykiatri, ph.D.

Igennem de senere år er begrebet stress blevet anvendt i mange forskellige sammenhænge, men oftest i relation til hvorledes vi trives på vores arbejdsplads og hvordan sammenhængen mellem arbejdsliv og familieliv kan være vanskelig. Man kan anskue stress som et overordnet begreb der dækker en række ubehagelige følelser. Det kan fx være følelser af:

  • Angst, uro, anspændthed
  • Vrede, irritation, surhed, bitterhed, hidsighed, anspændthed
  • Tristhed

Nogle mennesker har sværere end andre ved at sætte ord på følelser. Anspændthed er noget man mærker som ubehag i kroppen og man kan føle det som at: ”der er noget galt,” uden at kunne sige præcis hvad. Derfor kan det være en mere ukarakteristisk følelse såsom uro/anspændthed og ubehag i kroppen man kan nævne.

For at kunne sætte ord på følelser, er det ofte en forudsætning, at man som barn er vokset op med nogle forældre eller omsorgsgivere, som har været rimeligt gode til at lytte og hjælpe én når man havde det skidt.  Man lærer af sine forældre under opvæksten, at sætte ord på kropsfornemmelser og koblingen til følelserne. Følelser er altid noget vi mærker både psykisk og fysisk: Når vi bliver meget glade kan vi  få ’sommerfugle i maven’… og egentlig er det ofte den samme følelse der opstår i maven, når vi er angste eller urolige. Men nu opleves det ubehageligt, fordi kroppens respons er opstået pga. en negativ situation og negative tanker. Når vi oplever, at vi i vores liv ikke kan ændre på ting/situationer, som vi er utilfredse med eller ikke kan overskue, vil vi opleve, at negative følelser trænger sig på. Som voksen står man ofte i et dilemma, hvor alle løsninger er lige dårlige/svære. Her kan et mere relevant ord være ’krise’. Hvis man fx stærkt ønsker skilsmisse, men ikke ønsker at bryde sine børns hjem op vil man typisk føle konstant indre uro indtil man har besluttet sig for, hvad man skal gøre. Alle mennesker vil i krisesituationer opleve anspændthed og uro og fx have svært ved at finde ro eller falde i søvn. Dette er med til at udtrætte og svække en yderligere. Lysten til mad forsvinder, man er bekymret og forpint. Nogle kan udvikle et overforbrug af alkohol, fordi alkohol i starten kan hjælpe en med at slappe af.

Imidlertid ved vi, at en stor del af befolkningen lettere end andre udvikler symptomer på uro og anspændthed i almindelige dagligdags situationer. Ved de skjulte angstlidelser som socialfobi og generaliseret angst har man ofte arvet en tendens til anspændthed og angst fra en af sine forældre. De officielle tal fra WHO angiver at ca. 8 % procent af befolkningen lider af socialfobi og ca. 3-5% lider af generaliseret angst. Det er altså særdeles almindeligt at have tendens til anspændthed/angst i kroppen. Hvis man har tendens til anspændthed, betyder det, at man ofte – uden at være sig det bevidst - har udviklet nogle strategier i samvær med andre mennesker, som kan være særdeles energikrævende og belastende. Fx vil de fleste med socialfobi være overordentlig omhyggelige med deres arbejde af frygt for at andre ikke skal synes det er godt nok. Samtidig døjer de fleste med frygt for at sige fra, sige nej til opgaver som andre beder dem om. Typisk er man overordentlig vellidt fordi man er så hjælpsom og arbejdsom. Problemet er, at det ikke holder i længden. Efterhånden som man har gjort sig mere og mere uundværlig, bliver man mere og mere stresset, indtil fx kroppen reagerer med at skrue anspændthedsniveauet helt op og man får fx et angstanfald. På figuren nedenfor kan man se, hvordan angstsymptomer varierer i forhold til hvor belastet man er af arbejde osv. Når belastningen stiger, skal der mindre og mindre til at kroppen ’bipper’ –  en pludselig lyd som fx telefonen der ringer, kan få én til at hoppe i sædet.

Man har derfor brug for at lære nogle nye strategier i samvær med andre, hvis man kan genkende at man er for perfektionistisk og ikke kan bede om hjælp eller sige fra overfor andres anmodninger om hjælp.

Ved den anden skjulte angstlidelse: Generaliseret angst, er man en bekymret type. Ofte er dette noget, man kender fra sig selv igennem årene og en form for ængstelighed man delvist har arvet. Man har brug for hele tiden at sørge for, at alt er som det skal være, man tager sig af alt og alle. Man sikrer sig at tingene bliver gjort lige præcis på den rigtige måde. Man bekymrer sig fx om man har penge nok, selvom der ingen grund er til bekymring. Man kan ikke slappe af og har det oftest bedst med at være i gang.

De fleste med generaliseret angst døjer i starten mest med søvnvanskeligheder. Når der bliver stille og ikke sker noget, begynder bekymringstanker at myldre frem. Afhængig af hvor travlt man har det på job og i familien kan der blive så meget at bekymre sig om, at man begynder at blive bekymret over alle bekymringerne. Her er det, at de egentlige stress/angst-symptomer træder tydeligt frem. Figuren overfor gælder derfor også for denne angstform: Jo færre bolde i luften, jo mindre at bekymre sig om, jo færre angstsymptomer. Men: ved denne form for uro vil de fleste have det bedst med at holde sig i gang under alle omstændigheder. Man får det på en måde som en jagthund, der reagerer ved den mindste lyd eller bevægelse. Når man lider af generaliseret angst får man med alderen brug for at lære nogle metoder til at give sin krop og sit sind ro. Forskningen peger på, at meditationsteknikker såsom Mindfullness synes at være gavnlig ved disse angstformer. Læs mere om angstlidelser og behandling under menupunkterne.

Det er vigtigt at forstå, at stress er kroppens måde at reagere på, når vi mennesker står i en situation, vi oplever som uholdbar. Det kan både være pga. reelt urimelige krav, der stilles udefra, eller måske stiller vi selv de urimelige krav, uden at være klar over det. Det er vigtigt at sondre og få hjælp, hvis man er i tvivl om, hvorfor man oplever stress. Jo tidligere man får hjælp – jo mindre skal man igennem lidelse og følelser af afmagt og håbløshed.

Vi mangler p.t.
0
5
8
gaver á 200 kr.

HjerteHjælp Angstforeningen, så vi fortsat kan hjælpe dig. Vi har brug for mindst 101 gaver à 200 kroner i 2017, bla. for at gaver til os kan være fradragsberettigede også til næste år.
Bliv medlem af Angstforeningen
Støt vores indsats og nyd godt af medlemsfordelene.

Medlemskab koster 250 kr. pr. år.

Læs mere Læs mere
Angstforeningens forum
Læsernes spalte:
En uigennemskuelig behandlingsjungle
Som rådgiver i Angstforeningen kan jeg blive indigneret og frustreret over den jungle, som mennesker med angst skal trænge igennem for at få bedre alternativer end medicin fra lægen...
Læs mere Se mere
Panic App
App til panikangste
Fås i Google Play og iTunes
Copyright © 2010 | Angstforeningen | Peter Bangsvej 5B | 2000 Frederiksberg | tlf. 70 27 13 20 | CVR/SE nr.: 26401739