Stress
Stress er ikke en diagnose eller en sygdom, men en belastningstilstand,
der påvirker os både fysisk og mentalt.
Stress er ikke en diagnose eller en sygdom, men en belastningstilstand,
der påvirker os både fysisk og mentalt.
Måske bekymrer du dig, fordi du har hørt eller læst at stress er farligt. Kortvarig stress i nogle få uger er ikke farligt. Det hjælper os med at kunne yde bedre i en presset situation fx til eksamen, eller når vi har en deadline på jobbet.
Langvarig stress øger derimod risikoen for bl.a. hjerte-kar-sygdomme, depression og forværring af kroniske lidelser, fx overfølsomhedssygdomme og type 2-diabetes (Sundhed.dk) samt angst.
Hvis du er stresset i en længere periode, kan du let komme til at bekymre sig om, at det er skadeligt for helbredet, hvilket selvfølgelig ikke gør situationen bedre. Heldigvis er det muligt at ændre på dette samt at lære at undgå eller minimere stress generelt.
Vi påvirkes alle fx af genetisk sårbarhed, opvækstvilkår, lavt selvværd, sociale omstændigheder, livsudfordringer, traumatiske hændelser, ude- eller indefra kommende høje krav eller stræben efter perfektionisme. Disse faktorer, hvoraf nogle er af en karakter, som vi i bund og grund ikke kan gøre noget ved, øger vores risiko for at udvikle stress, men de forklarer ikke, hvordan selve stressen opstår. Langt fra alle mennesker udvikler stress til trods for, at de udsættes for potentielt udløsende faktorer (triggere). Den ultrakorte forklaring er, at stress opstår, når vi dvæler længe ved vores negative tanker og bekymringer om de situationer og udfordringer, vi står overfor.
Vi har omkring 60.000 tanker om dagen, og det er uundgåeligt, at nogle af disse er negative og tilmed automatiske, hvilket vil sige, at vi ikke kan kontrollere, om de kommer. Måske tænker vi, at vi ikke er dygtige eller gode nok, at vi ikke kan nå det, vi skal, at vi måske mister jobbet, hvis vi ikke kan løse opgaverne, eller at vi mister vennerne eller kæresten, hvis vi ikke er interessante nok. Alle mennesker får sådanne negative tanker, men alligevel er det ikke os alle, der udvikler stress.
En negativ tanke, uanset hvor mange vi har af dem, er en kortvarig hændelse, som udløser en kortvarig følelse. Begge dele er altså flygtige og forsvinder af sig selv, uden at vi gør noget ved dem, og uden at vi bliver syge af dem. Psyken er i stand til at hele sig selv på samme måde som et fysisk sår, hvis vi undlader hele tiden at pille i det og kradse hul.
Forskning viser, at mennesker, der lader de negative tanker passere og forsvinde af sig selv, ikke udvikler stress, mens dem, der ”piller i såret”, dvs. griber tankerne, dvæler længe ved dem, lytter til dem, tror på dem, diskuterer med dem, analyserer dem… udvikler stress.
Nogle mennesker dvæler ved deres negative tanker, fordi de tror, at tendensen til bekymring er medfødt og derfor ikke kan kontrolleres. Men ingen fødes bekymrede. At bekymre sig er noget, man lærer gennem sin opvækst bl.a. ved at kopiere bekymrede forældre.
Andre er af den overbevisning, at det er hjælpsomt at bekymre sig, fordi det bidrager til at løse deres problemer eller forberede dem på en kommende situation. Men hvis det var rigtigt, at bekymringer ligefrem løser problemer, burde man jo bare bekymre sig noget mere. Det er der dog formodentlig ingen, der har lyst til. Bekymringer fremkalder, vedligeholder og forstærker de fysiske symptomer på både stress og angst.
Endelig er der nogle, som måske nok tænker, at bekymring hverken er medfødt eller hjælpsomt, de ved bare ikke, hvordan de skal tage kontrol over deres egne tanker.
Hvis vi skal lære at stoppe vores bekymringer, er vi først nødt til at ændre de overbevisninger, der holder os fast i, at vi enten skal bekymre os, eller at det ikke er muligt at tage kontrol over vores tanker. Først når disse forhindringer er fjernet, kan vi øve os på ikke at gribe de negative tanker og lade os rive med af dem.
Det kan sammenlignes med at stå på en perron, mens et tog ruller ind. Du kan vælge at hoppe på toget og køre med, eller du kan vælge at lade det holde på perronen, til det kører videre af sig selv. Du skal ikke gøre noget som helst for at få toget til at køre videre, det sker helt automatisk. Alternativt kan du sammenligne med retterne på et sushibånd. Du vælger selv, hvilke retter du vil tage og lader de øvrige rulle automatisk videre. Det lyder enkelt, men det kræver vilje og øvelse, og mange gange vil du sikkert opdage, at du er hoppet med på et tanketog uden at tænke over det.
Hvis det er meget svært at lade den negative tanke være, kan det hjælpe at afsætte bekymringstid. Fx et kvarter hver eftermiddag eller en halv time to gange om ugen, som det passer dig bedst (aldrig lige før sengetid). Når der så kommer en negativ tanke, kan du henvise den til bekymringstiden. På den måde er det lettere at lade den være her og nu. Når det så bliver bekymringstid, er der ingen, der siger, at du skal bekymre dig.
Nogle af dine negative tanker handler formodentlig om noget, du ikke har nogen reel indflydelse på, og som kun skaber stress og angst, hvis du beskæftiger dig med dem i timevis. Andre negative tanker drejer sig om omstændigheder, der kræver handling fra din side; fx en deadline på arbejdet, et hul i taget, så det regner ned i stuen eller et opslidende parforhold. Disse omstændigheder forsvinder selvfølgelig ikke bare, fordi du ikke tænker på dem. Men du skal ikke tænke på dem 24-7, for så bliver du udmattet og risikerer at få stress og angst.
Du kan evt. vælge at kalde bekymringstiden for problemløsningstid og så bruge tiden på at finde løsninger; hente informationer, bede om hjælp, undersøge muligheder, lægge en handlingsplan og opdele den i delmål, så du kun skal tage dig af/tænke på ét skridt ad gangen.
Under stress kan kroppen reagere med et væld af forskellige fysiske symptomer som hjertebanken, indre uro, hovedpine, muskelspændinger, kvalme og mavepine for at nævne nogle af de mest almindelig.
Nogle mennesker er af den opfattelse, at selv om de måske kan undlade at gå i dialog med deres negative automatiske tanker, så forsvinder de fysiske symptomer ikke bare. De er der som en konstant reminder om, at de har stress. Ikke desto mindre skal de fysiske stresssymptomer håndteres lige som de negative automatiske tanker. Vi skal undlade at gå i dialog med dem om, hvor længe de mon bliver der, hvornår de går væk, hvorvidt de er farlige osv., osv. Du skal også undlade konstant tjekke og mærke efter, om de er forsvundet. At gå i dialog med og tjekke symptomerne bidrager kun til at vedligeholde og forstærke dem.
De samme symptomer, som kan opleves i forbindelse med stress, kan selvfølgelig også være led i fysisk sygdom. Er du i tvivl, om de symptomer, du oplever, skyldes stress eller fysisk sygdom, skal du selvfølgelig gå til lægen og få det afklaret og ikke bare ignorere dem. Men uanset, hvad dine symptomer skyldes, så prøv, om du kan lade være med at være i dialog med symptomerne og tjekke dem 24-7. Begræns det til den tid, hvor du tager dig af problemet; når du skal til lægen, på apoteket, tage din medicin o.l.
Det er oplagt, at mennesker, der får stress, i første omgang forsøger at fjerne eller ændre det, der har trigget deres stress. Det giver også god mening at øve sig på at planlægge og strukturere sin tid, bede chefen om færre arbejdsopgaver, skære ned på udgifterne, påtage sig færre opgaver i forældrebestyrelsen osv. For uanset hvordan vi tænker, så er der grænser for, hvad et menneske kan overkomme rent fysisk. Døgnets 24 timer er ikke til forhandling. Men hvis vi kun fjerner stressorerne og ikke samtidig lærer at begrænse og kontrollere de bekymringer, som skaber stress, er der stor risiko for, at så snart vi har fjernet én stressor, så finder hjernen automatisk et nyt emne og nogle nye negative tanker, vi kan gå i dialog med, og vores stress vender dermed tilbage.
Under alle omstændigheder har stress ikke nødvendigvis noget at gøre med mængden eller antallet af arbejdsopgaver. En medarbejder, der står med en enkelt opgave, kan sagtens ende med stress, mens en medarbejder med ti lignende opgaver ikke ender med stress.
Faktisk ses en større andel mennesker med en høj score på stressskalaen blandt arbejdsløse (47,4 %), førtidspensionister (55,5 %) og andre uden for arbejdsmarkedet (55,7 %) end blandt beskæftigede (23,2 %). (Kilde: Den Nationale Sundhedsprofil 2021).
Du kan med fordel gøre mere af det, der gør dig glad og skaber ro; dyrke motion, mindfulness eller yoga, opholde dig i naturen, gå til massage, lytte til afslappende musik, tilbringe tid med dine kære, se en god film, læse en god bog og gøre alt muligt andet, som giver glæde og velvære. Gør det ikke fordi du med vold og magt vil have din stress til at gå væk, men gør det, fordi du har lyst. Så bidrager det ganske automatisk til mere velvære.
STRESS DIG SUND
Et opgør med stressmyterne
Carsten Juul
Forlaget Tænksom, 1. udgave, 1. oplag, 2019
ISBN 978-87-7171-558-3
258 sider