Velkommen til "læsernes spalte"
Her finder du artikler, kronikker m.m. i relation til emnet angst, som forskellige mennesker har ønsket at dele med besøgende på Angstforeningens hjemmeside. Er der noget, du finder særlig interessant og ønsker at kommentere/debattere, har du mulighed for dette i forlængelse af de forskellige indlæg.

Vi henstiller til, at alle holder en sober tone.

Har du en tekst, som du ønsker at offentliggøre, kan du sende en mail til . Skriv i emnefeltet: Læsernes Spalte. Vi kan ikke garantere, at alle tekster bliver slået op. Tekster som, indeholder reklamer eller kan virke anstødelige medtages ikke.

Teksterne udtrykker ikke nødvendigvis Angstforeningens holdninger og anbefalinger.
Socialfagligheden er under pres

Næstformand i Dansk Socialrådgiverforening, Niels Christian Barkholt, uddyber i anden del af interviewet hvilke udfordringer, det sociale arbejde står overfor.

Af Nicolai Skovsmose

Ifølge næstformand i Dansk Socialrådgiverforening, Niels Christian Barkholt, er socialfagligheden på flere måder i dag under pres. Dels fordi der er et krav om at levere bedre ydelser til færre resurser, hvilket kræver, at man nytænker indsatsen og opfinder nye måder at tænke resurser til borgerne på. Samtidig er der et øget krav om at evidensbasere det sociale arbejde. Praktikere og kommuner udfordres på, at de i stigende omfang skal dokumentere, at de indsatser, der sættes i værk, har den ønskede effekt. ”Der er et pres på resurserne og færre midler, og det lægger automatisk et pres på kommunerne, hvilket selvfølgelig også påvirker os som socialrådgivere” udtaler Niels Christian Barkholt. Udfordringen med begrebet evidensbasering er forestillingen om, at man kan føre bevis for bestemte indsatser, hvilket er meget vanskeligt i socialt arbejde, fordi det kan risikere at love noget om fremtiden, som ikke kan holde. ”Vi kan til gengæld sagtens vidensbasere socialt arbejde og placere viden i centrum af indsatserne. Det skal vi gøre netop nu pga. store udfordringer i praksis, som presser fagligheden.” Niels Christian Barkholt understreger dilemmaet mellem økonomi, faglighed og kvalitet, men at man styrker forebyggelsen og får skabt en langt bedre sammenhæng i indsatserne.

”Vi har altid baseret praksis på viden, men det fælles ønske om at få kanaliseret forskning ind i socialrådgi-vernes handlinger og ind i organisationerne stiller helt nye krav til, hvordan vi implementerer forskning og omgås faglig viden. Vi skal udvikle `god omgang med viden´. For udfordringen er, at vi har så meget forsk-ning og viden, at vi ikke ved, hvordan vi skal omsætte den. Frem for alene at bombardere området med viden og nye værktøjer, så skal vi også vende perspektivet på hovedet og interessere os for, hvad praktikerne efterspørger af viden. Få dem involveret i processerne, så det skaber ejerskab, løfter faglighed og lige dér i mødet med praksis arbejde med, hvordan forskning og nye værktøjer kan oversættes meningsfuldt til praksis.”

Det forudsætter ifølge Niels Christian Barkholt en ny stærk socialfaglig ledelse i kommunerne, der strategisk kan udstikke rammerne for det. ”Det er en udfordring i en presset drift, hvor tendensen i dag ofte er brandslukning. Det forudsætter investeringer. Hvis der kan opnås lokalpolitisk vilje til at investere i det i kommunerne, så ser jeg en mulighed for, at vi fra en anden vinkel end tidligere kan forbedre arbejdsmiljøerne i praksis, som er hårdt presset på især børneområdet. Det vil være et initiativ som ville tale direkte til socialrådgivernes faglighed, deres kerneopgaver og deres primære engagement i at gøre en forskel. ”

Modtager du mange henvendelser fra dine medlemmer, som er frustreret over presset?

”Jeg får fortsat henvendelser fra socialrådgivere og praktikere, som fortæller at de har over 200 sager liggende på beskæftigelsesområdet, og de ved ikke hvilken sag, de skal begynde med. Børneområdet melder også om en alt for høj arbejdsbelastning. Meldingerne er for mange sager og alt for meget bureaukrati, som gør, at de ikke kan skabe de resultater, de ønsker sig ved at være nok i kontakt med børn og forældre. Det er ikke så meget lovgivningen, som spænder ben. Det er mere måden, den fortolkes på i kommunerne med tunge arbejdsgange og en høj grad af administrering, som binder socialrådgiverne til skærmen.”

Der er ifølge Niels Christian Barkholt sket en administrativ drejning af socialrådgiverfaget, som skyldes evidensbasering i den form, at meget viden skal dokumenteres og registreres. Og det er netop her, at tendensen til at fokusere for meget på ”fejl” i sagsbehandlingen udspringer. En stor del af socialrådgiverens tid går med at sætte flueben og til at registrere oplysninger i flere IT-systemer. Og hvis de bliver sat forkert eller ikke sættes, udløser det en fejl. Det flytter ifølge næstformanden ikke det sociale problem hos det enkelte menneske, men tjener helt andre formål på systemets præmisser. Derfor skal man finde en anden balance i, hvordan man omgås viden tæt på familien og omkring sagsbehandlingen. ”Socialrådgiverne har en følelse af, at deres faglighed på beskæftigelsesområdet er blevet reduceret til at udfylde skemaer, frem for at de får mulighed for at bruge styrken i deres socialfaglige vurderinger og at sætte foranstaltninger i værk.” udtaler Niels Christian Barkholt.

For bare fem år siden var det i høj grad socialrådgiverne på børneområdet, som besad beslutningskompe-tencen, men den er blevet taget fra dem, fordi presset på økonomien er blevet så stort. Forestillingen på børneområdet er, at socialrådgiverne ikke kan håndtere det økonomiske ansvar, men det er ifølge Niels Christian Barkholt en myte, som ikke har med socialrådgiverne specifikt at gøre. Det handler om, hvordan man organiserer arbejdet og beslutningstagen i den enkelte afdeling. ”I dag ser vi desværre i stedet for visitationsudvalg, som i højere grad er besat af ledere, der tager beslutningerne. Problemet er, at de ikke er bedre hjulpet end socialrådgiverne. De kan tage et tydeligt økonomisk ansvar – og sige ja eller nej til bevillinger – men de kan ikke styre bedre på faglighed. Dét er altså ikke kuren i forhold til at løfte den faglige kvalitet.”

Niels Christian Barkholt medgiver, at det selvfølgelig er fornuftigt, at ledelsen tager et ansvar økonomisk i nedgangstider, men spørgsmålet er, om man får løftet praksis og sat de rette foranstaltninger i værk, og om man i øvrigt lytter til de indstillinger, der bliver fremsendt af socialrådgiverne. En undersøgelse i Dansk Socialrådgiverforening viser, at fire ud af ti socialrådgivere bliver sendt tilbage for at finde en billigere foranstaltning af visitationsudvalget, end den som bliver lagt frem. ”Vi kan opnå en langt større kvalitet og effektivitet, hvis man investerer i at opbygge et beslutningsmiljø med høj faglighed, hvor socialrådgiverne har kompetencen, men at det foregår i et tæt samspil med kolleger og ud fra fælles bevidstgjorte værdier og tilgange. Det vil gøre visitationsudvalgene overflødige og dermed kan vi udnytte ressourcerne langt bedre.”

Oplever du, at den politiske virkelighed har ændret sig efter finanskrisen, at vi bevæger os mere og mere væk fra et velfærdssamfund i klassisk forstand og over mod et mere konkurrencepræget samfund, hvor borgeren er sig selv nærmest?

”Min oplevelse er, at vi igennem de sidste ti år har fået meget mere fokus på jobskabelse, og at man i høj grad har indført beskæftigelsespolitik dér, hvor der før i tiden har været socialpolitik. Det synes jeg er en klar tendens og det har bl.a. skabt, tror jeg, en diskurs om, at alle borgere skal arbejde uanset hvad. Det er en udfordring i forhold til de borgere, som ikke kan arbejde, og det aktualiserer en debat, om der er nogle borgere, som man kan frede af forskellige grunde.”

Hvad er din vision for fremtidens socialrådgivere, og hvad kunne du godt tænke dig at se udvikle sig i forhold til socialindsatsen, hvis du skulle se 5 til 10 år frem?

”Jeg kan selvfølgelig ikke vide, hvor faget er om 5 til 10 år, men jeg kunne håbe på, at vi har fået skabt en mere hel indsats, et hjælpeapparat eller hjælpesystem, som giver meget bedre mening. At de indsatser vi sætter i værk, og de roller, man fylder ud som frontmedarbejder, der har den direkte kontakt med borgere, der er udsatte og er flere grunde har forskellige sociale problemer, at den indsats, er meningsfuld. Meningsfuldheden i socialfagligheden kommer under pres på en lang række områder, i og med at vi har en høj grad af bureaukrati. Der er mange ydelser efterhånden, og vi kan fare vild i dem. Vi har mange forskellige dokumentationsredskaber, vi specialiserer os fortsat yderligere, og vi får mere og mere viden, som gør, at vi opretter nye funktioner. Og det ender med, at vi har for mange sagsbehandlere omkring en borger. Forleden hørte jeg om en familie, hvor man havde opgjort antallet af sagsbehandlere og kontaktpersoner. En familie med et ordblindt barn, en ung dreng, som har udøvet mindre alvorlig kriminalitet, og et udviklingshæmmet barn havde tilsammen 82 sagsbehandlere og kontaktpersoner. På den måde kommer socialfagligheden og ressourcerne under et stort pres.”

Specialiseringen har uden tvivl taget overhånd, men koden er endnu ikke brudt. ”Vi har brug for specialvi-den, men vi har også brug for koordinering og generalisering.” Man skal således finde en god balance mel-lem, hvad der er brug for hvornår til at håndtere det sociale problem. Det medfører, at faglig viden igen står helt centralt, både i praksis i det sociale arbejde, men også i vores tilgang til socialrådgiverne som faglig organisation. Det er ifølge Niels Christian Barkholt det sociale arbejdes fremtid.

Niels Christian Barkholt understreger, at faren med de mange professionelle omkring familien er, at man kommer til at gøre borgeren en bjørnetjeneste. ”Vi gør dem inkompetente, fordi vi alle tager et lille ansvar for borgeren. Og det ender med, at borgeren bliver ansvarsløs. Samtidigt hermed, så gør vi også de professionelle mere handlingslammet, for hvis indsatserne er så opsplittet, som de er i øjeblikket, så er det jo et spørgsmål, om man rent faktisk kan gøre en forskel som sagsbehandler. Som socialrådgiver opnår man ikke tilfredsstillelsen i at lykkes med borgeren, fordi sagen skal videre til en anden. Meningen med arbejdet kommer under pres. Man laver et stykke arbejde, men følger det ikke til dørs. Bagsiden af specialiseringen er, at det kan skabe uansvarlighed og samtidigt er der stor fare for dekvalificering. Man bliver mere afgrænset i sit speciale og transaktionsomkostningerne mellem enhederne og specialerne bliver større. Man skal overlappe fra et speciale til et andet og især på børneområdet er det en udfordring i forhold til, at man opdeler i frontvisitation, undersøgelsesenhed, foranstaltningsenhed, anbringelsesenhed, etc. Det er for mig at se et vildspor, som vi er kommet ud af der, for det sker på bekostning af relationer til borgerne og kontinuiteten i arbejdet. Så specialiseringen skaber altså en tendens til fremmedgørelse, og som vi har set, på begge sider af skrivebordet. Videnssamfundet udvikler sig hastigt, men det er også her, at faget må holde fast i etikken og have formålet med det sociale arbejde særligt for øje. Her kan tillidsreformen komme ind i billedet og faktisk give rigtig god mening – ikke kun ud fra, at det er en central værdi at have tillid til faglighed, men også at man igen begynder at afgive magt nedad i systemet, fordi det skaber bedre faglige resultater.”

”Tilbage til dit spørgsmål om fremtidens socialrådgiverkompetencer. Hvilke evner skal socialrådgiverne også besidde. Fremadrettet skal de være stærke i at dokumentere effekter af indsatser – herunder fx progression i forhold til borgeren bl.a. målt i forhold til selvforsørgelse. De skal være gode til at anvende forskningen som et integreret redskab i praksis og at dele og efterspørge viden indadtil og udadtil i organisationen. De skal være særligt stærke på at arbejde holistisk i indsatser, som fortsat bliver mere komplekse. Socialrådgiverne har ansvaret for helheden og skal sikre sig, at andre har blik for specialiseringen. Det kræver særlige evner til lederskab. Samtidigt skal socialrådgiverne også specialisere sig yderligere inden for konkrete faglige områder. Socialrådgiverprofilerne bliver formentlig mere forskellige i fremtiden, fx i forhold til flere hjørner af praksis, som udvikler sig, fx innovation, virksomhedsrettet indsats, projektorienteret arbejde, fremskudt myndighedsudøver og sagsbehandling.”

Afslutningsvis fremhæver Niels Christian Barkholt noget man generelt skal styrke i fremtiden, nemlig at socialrådgiverne føler sig respekteret og værdsat for det arbejde, de udfører. ”Dér har lederne og politikerne et stort ansvar i forhold til at styrke ryet omkring faget og tilliden fra borgerne til de professionelle. Og så håber jeg, at vi om 5 til 10 år har fået indrettet os på en måde, hvor vi har få redskaber, men til gengæld så ved, at de gør en forskel. Dvs. at de får bevaret det faglige rum i kontakten mellem socialrådgiver og borger og dermed skaber mere mening i praksis.”

Tilbage igen, ude foran Dansk Socialrådgiverforenings hovedbygning er det efterhånden blevet sidst på eftermiddagen, og mørket er langsomt ved at falde på. Det er begyndt at blæse op, og kulden har bidt sig fast i ansigtet som en klar erindring om årstidens foranderlighed, som en øjebliksfortælling om, at tilværelsen i al sin skrøbelighed også rummer et håb på livets mange udfordringer, at spørgsmål og svar ikke altid blæser i vinden.

Kommentarer

Bliv den første til at kommentere.

Tilføj kommentar

* Skal udfyldes
(offentliggøres ikke)
 
Bold Italic Underline Strike Superscript Subscript Code PHP Quote Line Bullet Numeric Link Email Image Video
 
Smile Sad Huh Laugh Mad Tongue Crying Grin Wink Scared Cool Sleep Blush Unsure Shocked
 
5000
Hvor ofte er der to torsdage i en uge.
 
Indtast svar:
 
Giv mig besked via mail om nye kommentarer.
 
Husk mine formulardata på denne computer
 
Jeg har læst og forstået privatlivspolitikken. *
 
Jeg har læst og er indforstået med vilkår og betingelser. *
 
 
Commentics

AngstRadio
Torsdag i lige uger kl. 15 sender Angstforeningen en times radioudsendelse med fokus på angstlidelser.
Vi mangler p.t.
0
4
6
gaver á 200 kr.

HjerteHjælp Angstforeningen, så vi fortsat kan hjælpe dig. Vi har brug for mindst 101 gaver à 200 kroner i 2017, bla. for at gaver til os kan være fradragsberettigede også til næste år.
Bliv medlem af Angstforeningen
Støt vores indsats og nyd godt af medlemsfordelene.

Medlemskab koster 250 kr. pr. år.

Læs mere Læs mere
Angstforeningens forum
Panic App
App til panikangste
Fås i Google Play og iTunes
Copyright © 2010 | Angstforeningen | Peter Bangsvej 5B | 2000 Frederiksberg | tlf. 70 27 13 20 | CVR/SE nr.: 26401739