Log ind på medlemssiderne
Indtast venligst adgangskode:


Log ind




Nyeste nummer af AngstAvisen er klar
QR-kode
Opslag

Forskere, jounalister, studerende m.fl. søger angste...

Forskningsprojekt søger deltagere

med Generaliseret angst i København eller Næstved. Anonym deltagelse mulig.

Internetbaseret selvhjælpsterapi mod selvmordstanker

Har du selvmordstanker, og har du lyst til at være med i et forskningsprojekt, som undersøger om internetbaseret terapi kan hjælpe personer med selvmordstanker?

Cool Kids til børn med angst og autisme

- børn søges til effekt-undersøgelse i Midtjylland

Vis din angst
 
Panikangst

Af Marianne Breds Geoffroy
Speciallæge i Psykiatri, PhD

Udbredelse i befolkningen
Der findes aktuelt ingen danske undersøgelser, der viser, hvor mange der lider af panikangst. Data fra vestlige lande som USA, England, Canada og Australien viser, at ca. 2 % af befolkningen i løbet af livet vil komme til at lide af panikangst.

Det svarer til ca. 100.000 mennesker i Danmark. Lidelsen starter oftest i tidlig voksenalder, og der er flere kvinder end mænd der får panikangst.

Symptomer
Panikangst er en tilstand af voldsom angst, der opstår pludseligt. Hos nogle er det helt uforståeligt, hvorfor et angstanfald er startet. Hos andre har der i en periode forud været svær belastning og stress. Det kan f. eks. være stress i form af for stort pres på arbejdspladsen, det kan også være belastning f.eks. ved sygdom eller problemer i familien.

I starten af et panikangstanfald oplever mange, at de pludselig ikke kan få vejret og bliver overvældet af rædsel og dødsangst. Oplevelsen domineres af kropslige symptomer som udover vejrtrækningsbesvær involverer hjertebanken, smerter i brystet og en fornemmelse af at falde om. Man kan også føle svimmelhed, kvalme, få en følelse af at alt er uvirkeligt, og mange bliver bange for, at de er ved at blive 'sindssyge'. Det enkelte anfald varer som regel højst nogle minutter.
Anfald af panikangst opstår ikke et bestemt sted eller på bestemte tidspunkter men opstår dog hyppigst uden for hjemmet. Nogle har anfald flere gange om ugen.

Liste over kropssymptomer ved stærk angst
Hjertebanken, rysten, sveden, mundtørhed, vejrtrækningsbesvær, kvælningsfornemmelse, trykken i brystet, kvalme, mave-uro, svimmelhed, uvirkelighedsfølelse, hedeture, kuldegysninger, dødhedsfølelse i fingre/arme/ben og andre underlige fornemmelser i kroppen.

Typiske tanker under et angstanfald
"Nu mister jeg kontrollen!"
"Jeg bliver sindssyg!"
"Nu dør jeg!"

Det er vigtigt at forstå for mennesker, der ikke har prøvet at have et angstanfald, at mens anfaldet står på, er man 100% overbevist om, at katastrofen indtræffer. Det er derfor en rystende oplevelse, der får konsekvenser for ens adfærd fremover.

Reaktioner
Næsten alle reagerer med at flygte væk fra det sted, hvor panikanfaldet opstod. De første gange efter et panikanfald henvender man sig typisk på nærmeste skadestue, hvor man får lavet et hjertekardiogram og får forklaret, at man ikke fejler noget med hjertet. Dette hjælper dog ikke på angstlidelsen. Disse uforudsigelige angstanfald, hvor man bringes i en tilstand af dødsangst, kan skabe angst for at gå ud alene.

Derved pådrager man sig symptomer svarende til angstlidelsen Agorafobi, hvor man ikke tør være i det offentlige rum, specielt ikke hvor man tidligere har haft panikanfald, f.eks. i butikker eller i transportmidler. Det invaliderende ved panikangst er, at man frygter et nyt anfald og derfor lider af angst, forventningsangst, i timevis, før man fx vil tvinge sig hen i en butik. Derved øges risikoen for et nyt anfald markant, da man i forvejen er angst. Der skal kun en meget lille uventet stressfaktor til at udløse et nyt panikanfald.

Ledsagesygdomme
Udover Agorafobi, som er særdeles hyppig, hvor man udvikler angst for at bevæge sig uden for hjemmet, er der øget risiko for at udvikle misbrug af alkohol eller stoffer. Mange udvikler depression på grund af angstlidelsen. Hvis man begynder at tænke, at det aldrig bliver bedre, breder der sig en følelse af håbløshed.

Behandling
Intensiteten af lidelsen svinger gennem livet, men undersøgelser tyder på, at lidelsen uden behandling kun forsvinder hos 10-20%. Jo hurtigere man kan komme i relevant behandling, jo større er muligheden for at bedre angstsymptomerne og forhindre følgelidelserne. Der findes to effektive behandlingsmetoder ved panikangst:

Den ene er en psykologisk behandling og kaldes Kognitiv Adfærdsterapi (se Agorafobi). Panikangst kan ofte afhjælpes med psykologisk behandling alene. Den anden behandlingsmetode er behandling med medicin, typisk med medicin som også virker mod depression. Det er meget vigtigt at søge råd og vejledning, f.eks. hos den praktiserende læge.

Litteratur
Esben Hougaard: Kognitiv behandling af angst og panik. Dansk psykologisk forlag 1997.
Esben Hougaard, Raben Rosenberg, Thomas Nielsen (Red.): Angst og angstbehandling. Hans Reitzels Forlag 2002.

AngstRadio
Vi vender tilbage efter sommerferien.
Vi mangler p.t.
0
4
4
gaver á 200 kr.

HjerteHjælp Angstforeningen, så vi fortsat kan hjælpe dig. Vi har brug for mindst 101 gaver à 200 kroner i 2017, bla. for at gaver til os kan være fradragsberettigede også til næste år.
Bliv medlem af Angstforeningen
Støt vores indsats og nyd godt af medlemsfordelene.

Medlemskab koster 250 kr. pr. år.

Læs mere Læs mere
Angstforeningens forum
Panic App
App til panikangste
Fås i Google Play og iTunes
Copyright © 2010 | Angstforeningen | Peter Bangsvej 5B | 2000 Frederiksberg | tlf. 70 27 13 20 | CVR/SE nr.: 26401739