Velkommen til "læsernes spalte"
Her finder du artikler, kronikker m.m. i relation til emnet angst, som forskellige mennesker har ønsket at dele med besøgende på Angstforeningens hjemmeside. Er der noget, du finder særlig interessant og ønsker at kommentere/debattere, har du mulighed for dette i forlængelse af de forskellige indlæg.

Vi henstiller til, at alle holder en sober tone.

Har du en tekst, som du ønsker at offentliggøre, kan du sende en mail til . Skriv i emnefeltet: Læsernes Spalte. Vi kan ikke garantere, at alle tekster bliver slået op. Tekster som, indeholder reklamer eller kan virke anstødelige medtages ikke.

Teksterne udtrykker ikke nødvendigvis Angstforeningens holdninger og anbefalinger.
Hvorfor ikke tænke i nye baner, når det kommer til sundhedsvæsnet?

Sofia MiraAf Sofia Mira – Stifter & Initiativtager af www.stopangsten.dk

Da jeg i 2010 blev sygemeldt fra mit arbejde, bestilte jeg med det samme en tid hos min læge. Jeg var svimmel, havde kvalme og min hverdag kunne slet ikke hænge sammen længere. Jeg kunne ikke være alene, da min krop var i sit højeste alarmberedskab. Ud af det blå, kunne mit hjerte begynde at hamre voldsomt af sted, hvor jeg hurtigt blev svimmel og fik kvalme – jeg følte, at jeg var ved at dø hver gang. Jeg fik også en utrolig varme i kroppen, og sveden begyndte at pible frem over hele min krop. Mine tanker om at dø kørte nonstop i mit hoved, og jeg kunne intet gøre for at stoppe dem. Hvorfor buldrede mine tanker af sted, og hvorfor reagerede min krop så voldsomt på mine tanker?

Min læge fortalte mig, at det tydede på, at jeg havde fået stress og i kølvandet på det havde udviklet angstanfald. Jeg havde hørt om stress, men angst vidste jeg ingenting om.

Jeg vidste på nuværende tidspunkt, at jeg ikke kunne komme ud af denne onde spiral på egen hånd. Jeg spurgte derfor, om det var muligt at få tilskud til en psykolog via sygesikringen. Det kunne jeg godt, da man skulle være 37 år eller derunder. På daværende tidspunkt var jeg 31 år, så jeg var en af de heldige. Jeg fik navnene på tre psykologer, der havde praksis i nærheden af min bopæl. Jeg fik også en recept på angstdæmpende medicin, som jeg kunne tage, hvis jeg fik behovet for det.

Nu hvor angsten ikke længere dominerer mit liv, har jeg set tilbage på mit eget forløb i sundhedsvæsnet. Den samme undren dukker op igen og igen hos mig

Hvorfor har vi et sundhedsvæsen i Danmark, der ikke har fulgt med samfundsudviklingen?
I dag kan jeg gratis gå til lægen, når jeg falder og slår foden. Men hvis min psyke pludseligt får et knæk pga. stress, så skal jeg betale psykologen ca. 850-990 kr. for 45 til 60 minutters behandling. Jeg kan selvfølgelig stadig gå gratis til lægen, hvis min psyke fejler noget. Problemet er bare, at lægen primært er uddannet inden for anatomi og fysiologi. De ved selvfølgelig lidt til psykologi, men de kan på ingen måde behandle patienten. Jeg tvivler ikke på, at lægerne gør deres bedste for at hjælpe patienten, men det betyder ofte, at de udskriver en recept på fx angstdæmpende medicin som i mit tilfælde. Medicinen kurer desværre bare ikke noget, og gør at patienten ofte bliver afhængig af medicinen – enten i form af, at du ønsker at have medicinen på dig hele tiden eller at du rent fysisk bliver afhængig af den.

Når du går til lægen, kan du få tilskud (du betaler 373 kr. for første konsultation og 311 kr. for følgende konsultationer [1]) til en psykolog, hvis du er mellem 18-37 år, og hvis din læge samtidig skønner, at du befinder dig i en krise. På daværende tidspunkt var jeg 31 år og i krise, så jeg var som sagt en af de heldige. Når du får tilskud fra sygesikringen til psykologhjælp, så har du kun mulighed for at vælge en psykolog, der har overenskomst med sygesikringen. Der er afsat midler til, at i alt 801 privat praktiserende psykologer i hele landet kan have overenskomst med sygesikringen [2]. Der er derfor en stor chance for, at du ikke kan finde en psykolog i dit nærområde, der er specialiseret inden for det område, hvor du har behovet. I mit eget tilfælde gik jeg hos en psykolog, der ikke var specielt egnet til at behandle angstlidelser. Det er ret afgørende, at du får den rette behandling med det samme, som det gælder for alle former for sygdomme. Hvis du starter med at behandle en kræftpatient forkert, så er der store chancer for, at personen får et meget længere sygdomsforløb eller simpelthen dør. Det samme gør sig gældende for mennesker, der bliver ramt af psykiske lidelser eller psykiske sygdomme. Hurtig og korrekt behandling er altafgørende!

En screeningsundersøgelse anslår, at ca. 350.000 danskere i alderen 16 til 65 år lider af en form for angst. Rapporten påpeger, at det er tilfældigt, hvor patienterne behandles, og at det må antages, at en stor del af angstpatienter ikke modtager et relevant behandlingstilbud. Undersøgelsen viser også, at der er et stort udækket behandlingsbehov, der skal afhjælpes, og at der er økonomiske fordele ved at investere i den patientgruppe, der har et stort helbredelsespotentiale [3]. Ifølge Psykiatrifonden koster depressioner (angst fører ofte til depression) årligt samfundet omkring 5,6 mia. kr. i sygedagpenge, pensionsudgifter og tabt arbejdsfortjeneste [4].

Der er dog for nylig sket nogle fremskridt på området. I november 2011 blev der lavet en ny satspulje-aftale, der ophæver aldersbegrænsningen for tilskud til psykologhjælp for depressionsramte. Derudover afsættes 40 mio. kr. til at udvide aldersgrænsen til psykologhjælp til angst og OCD patienter [5]. Det er positive fremskridt, som selvfølgelig skal anerkendes.

Aldersbegrænsningen i sig selv giver ingen mening, set i lyset af, at vi i fremtiden skal være flere og flere år på arbejdsmarkedet. Hvis du får en psykisk lidelse som 50-årig, så skal du jo fortsat være ude på arbejdsmarkedet i de næste 17 år [6]. Så hvorfor har vi overhovedet en aldersbegrænsning for tilskud til psykologbehandling? Det kan da kun være til gavn for samfundet, at vi sørger for, at alle mennesker uagtet deres alder fortsat kan bidrage til fællesskabet. Trods små fremskridt, må vi bare ikke glemme, at der stadig er en masse patientgrupper, der ikke tilgodeses af den nye satspulje-aftale. Der vil også fortsat være mange mennesker, der ikke har mulighed for at betale 311 kr. (med tilskud) eller ca. 850 kr. (uden tilskud) til en psykolog for 45 til 60 minutters behandling.

Burde politikerne ikke i et moderne samfund revurdere sundhedsvæsnets nuværende konstruktion?
Jeg ved godt, at det vil koste mange penge, men det kan vi jo se på tallene, at det allerede gør i forvejen. Så hvorfor ikke begynde at tænke i nye baner, når det kommer til sundhedsvæsnet? Mit forslag er, at der via sygesikringen bliver lige adgang til praktiserende psykologer, som der er til praktiserende læger i dag. Hurtig og korrekt behandling vil betyde, at man har en meget større chance for at blive fuld funktionsdygtig igen på kortere tid. Psykiske lidelser og psykiske sygdomme griber hurtigt om sig, hvis man ikke fra starten får hurtig og korrekt behandling. Uden en korrekt og hurtig behandling vil det uden tvivl tage meget længere tid, før personen kan vende tilbage til sit arbejde eller få taget sin uddannelse færdig. De fleste mennesker vil jo gerne arbejde og bidrage til samfundet, hvorfor så ikke hjælpe de mennesker til en lettere adgang til psykologbehandling? Alternativet bliver, som tallene allerede viser det, at mennesker der rammes af psykiske lidelser eller psykiske sygdomme enten bliver sygemeldte, arbejdsløse eller førtidspensionister, og det koster allerede samfundet kolossalt mange penge hvert år.

Jeg har også undret mig over, hvorfor midlerne til psykiatrien kommer fra satspuljerne? Og hvorfor psykiatrien ikke er på finansloven? På dette område er der også sket små fremskridt, der selvfølgelig skal anerkendes. I november 2011 blev 530 mio. kr. permanentgjort og sat på finansloven. I alt afsætter regeringen 830 mio. kr. over 4 år til psykiatrien [7]. Det lyder af mange penge, men det er midler, der skal dække hele psykiatriområdet. Depressioner alene koster samfundet 5,6 mia. kr. årligt, så psykiatrien er stadig et område, der ikke bliver højt prioriteret.

Mit umiddelbare gæt på, hvorfor psykiatriområdet ikke bliver prioriteret højt af politikerne er, at man på de fleste mennesker ikke kan se, om de har en psykisk lidelse eller en psykisk sygdom. Det er ikke synligt, som ved andre sygdomme, som fx kræft. Hvem kunne finde på at sige til en kræftsyg voksen eller et kræftsygt barn, dig behandler vi ikke. Og for resten, hvis du vil i behandling, så må det stå for egen regning. Vi ville synes, at det var så umenneskeligt. Men det er præcis sådan, vi i dag behandler personer med psykiske lidelser og psykiske sygdomme. Er det, fordi andre mennesker er onde og ufølsomme? Nej, det tror jeg ikke. Mennesker har bare nemmere ved at føle sympati for andre, som lider udadtil, mens de desværre ofte overser dem, der lider indadtil.

I den ideelle verden ville flere politikere brænde for psykiatriområdet, så der kunne rejses flere penge til området, og derved skabes langt bedre behandlingsmuligheder for det enkelte menneske, der rammes af en psykisk lidelse eller en psykisk sygdom. Der er for nylig sket fremskridt på området, men det sker desværre stadig i sneglefart. Imens tabes mennesker på gulvet og regningen sendes retur til samfundet. Det er det, der kaldes en Lose-Lose situation.

Fakta:
Kroniken er skrevet af Sofia Mira – Stifter & Initiativtager af www.stopangsten.dk Stopangsten.dk tilbyder gratis værktøjer og personlige erfaringer, der har til hensigt at hjælpe mennesker ud af deres angst.

Kildehenvisning:
Kilde 1:
www.psykologeridanmark.dk/da/Psykologens%20arbejde/Praktiserende%20psykolog/Offentlige%20tilskudsordninger.aspx - 19.11.2011.

Kilde 2:
www.dp.dk/LonArbejdsvilkaar/Selvstaendig/Sygesikring.aspx - 19.11.2011

Kilde 3:
www.angstforeningen.dk/index.php?page=rapport-fra-dsi - 19.11.2011.

Kilde 4:
www.dr.dk/Nyheder/Politik/2011/11/16/192732.htm - 19.11.2011

Kilde 5:
www.dp.dk/da/Aktuelt/Nyhedsoversigt/Aftale%20om%20satspuljen%20paa%20sundhedsomraadet.aspx - 19.11.2011

Kilde 6:
www.borger.dk/Emner/pension-og-efterloen/pension/folkepension-foertidspension-mm/Sider/folkepension.aspx - 19.11.2011

Kilde 7:
www.dp.dk/da/Aktuelt/Nyhedsoversigt/Aftale%20om%20satspuljen%20paa%20sundhedsomraadet.aspx - 19.11.2011.

Kommentarer (2)

Emne: Hvorfor ikke tænke i nye baner, når det kommer til sundhedsvæsnet?
Sort
0/5 (0)
Facebookdel.icio.usStumbleUponDiggGoogle+Twitter
Gravatar
Sus skrev ...
Et absolut relevant synspunkt. Som leder oplever jeg, at der er alt for få muligheder for hjælp til stressramte, både ledere og medarbejdere, medmindre du er i stand til at hjælpe dig selv. Synpunktet om at psykologer sidestilles med praktiserende læger kan gøre en forskel.
26 april 2012 20.17
Gravatar
Trine Beck Lindeman skrev ...
Enig og rigtig godt skrevet! Det er utroligt hvor
få midler der er afsat til at forebygge og behandle
psykiske lidelser herhjemme..som du selv skriver..
det handler om at få tilbudt den rigtige behandling
med det samme, for at undgå et længerevarende
sygdomsforløb. Lad os håbe at den nye regering tager
området lidt mere alvorligt og får afsat nogle flere
midler,så folk kan få behandling og dermed fastholde
deres arbejde og ikke mindst deres livskvalitet! ;)
24 april 2012 22.13
Side 1 af 1

Tilføj kommentar

* Skal udfyldes
(offentliggøres ikke)
 
Bold Italic Underline Strike Superscript Subscript Code PHP Quote Line Bullet Numeric Link Email Image Video
 
Smile Sad Huh Laugh Mad Tongue Crying Grin Wink Scared Cool Sleep Blush Unsure Shocked
 
5000
Skriv ordet salg baglæns
 
Indtast svar:
 
Giv mig besked via mail om nye kommentarer.
 
Husk mine formulardata på denne computer
 
Jeg har læst og forstået privatlivspolitikken. *
 
Jeg har læst og er indforstået med vilkår og betingelser. *
 
 
Commentics

Foredrag om Body Dysmorphic Disorder i København den 13. nov.
Vi mangler p.t.
0
3
5
gaver á 200 kr.

HjerteHjælp Angstforeningen, så vi fortsat kan hjælpe dig. Vi har brug for mindst 101 gaver à 200 kroner i 2017, bla. for at gaver til os kan være fradragsberettigede også til næste år.
Bliv medlem af Angstforeningen
Støt vores indsats og nyd godt af medlemsfordelene.

Medlemskab koster 250 kr. pr. år.

Læs mere Læs mere
Angstforeningens forum
Panic App
App til panikangste
Fås i Google Play og iTunes
Copyright © 2010 | Angstforeningen | Peter Bangsvej 5B | 2000 Frederiksberg | tlf. 70 27 13 20 | CVR/SE nr.: 26401739