Log ind på medlemssiderne
Indtast venligst adgangskode:


Log ind




Nyeste nummer af AngstAvisen er klar
QR-kode
Opslag

Forskere, jounalister, studerende m.fl. søger angste...

Internetbaseret selvhjælpsterapi mod selvmordstanker

Har du selvmordstanker, og har du lyst til at være med i et forskningsprojekt, som undersøger om internetbaseret terapi kan hjælpe personer med selvmordstanker?

Cool Kids til børn med angst og autisme

- børn søges til effekt-undersøgelse i Midtjylland

Fearfighter

Forskningsprojekt om internetbaseret selvhjælpsterapi

Vis din angst
 
Agorafobi

Af Marianne Breds Geoffroy
Speciallæge i Psykiatri, phD

AgorafobiUdbredelse i befolkningen
I en stor amerikansk befolkningsundersøgelse (The National Comorbidity Study) finder man, at 6% i løbet af livet rammes af agorafobi. Der er flest kvinder med lidelsen, som typisk starter i den tidlige voksenalder, hyppigst inden 18 års-alderen.

Symptomer
Agorafobi er angst for at færdes alene uden for hjemmet. Angstfremkaldende situationer er typisk: Menneskemængder, supermarkeder og ophold i transportmidler.

Mange har katastrofetanker om, at de vil "falde om" og ligge hjælpeløse på gaden. Hjemmet opleves som en "sikker" og angstfri zone. Skønt intensiteten af angst er varierende, kan denne lidelse være en af de mest invaliderende og binde mennesker til hjemmet, hvis ikke man har nogen, der kan ledsage en, når man skal ud. Ofte må ægtefæller hente og bringe den angstramte til arbejde osv.

Reaktioner
Reaktionen er at undgå angstfremkaldende situationer. Der kan nemt opstå en negativ spiral, hvor man isolerer sig mere og mere i hjemmet, hvilket er med til at forstærke angsten de gange, man kommer ud.

Ledsagesygdomme
Panikanfald eller sygdomsangst (hypokondri) er ofte udløsende for, at agorafobi opstår. Misbrug og depression kan desuden opstå i forløbet. Tvangssymptomer kan også være tilstede. Isolationen kan blive socialt invaliderende, hvis man ikke kan passe sine studier, sit arbejde, venner og familie.

Behandling
Uden behandling bliver agorafobi ofte kronisk, sværhedsgraden af symptomerne kan svinge og i perioder være mindre fremtrædende.

Mange kan opleve sig symptomfri, hvis de fuldstændig undgår at udsætte sig for angstfremkaldende situationer. Her er det vigtigt at undersøge, i hvor høj grad man har indskrænket sin livsudfoldelse, hvis man skal have et reelt billede af lidelsens sværhedsgrad. Et stort problem er ofte, at mennesker med agorafobi ikke kommer i ambulant behandling, fordi de ikke kan magte at møde op til denne.


Agorafobi kan afhjælpes med psykologisk behandling i form af kognitiv adfærdsterapi. Man undersøger først hvilke tanker, der opstår i relation til angsten. Det er vigtigt at få klarlagt, hvad den reelle risiko er for fx at falde om på gaden. Typisk har man aldrig prøvet at falde om, men man overvældes af katastrofetanker om, at det sker, når man mærker angstsymptomerne i kroppen.


Selvom man har haft angstanfald hundredvis af gange, er man altså aldrig faldet om. Dvs, at den reelle risiko for at falde om er ganske få promille, men den angstramte føler, der er en stor risiko for at besvime/falde om.

Ved på denne måde at undersøge de tanker, der ligger til grund for angstfølelsen og introducere mere realistiske tanker, kan man hjælpe den angstramte med at få angsten til at mindskes.

Angst i sig selv er ikke farligt. Hvis der ikke er reel fare, er angst blot en ubehagelig følelse, der ledsages af en række symptomer, man kan mærke i sin krop. Andre kan sjældent se på en, at man har angst, og angsten går over igen. Det vil derfor være realistisk at sige til sig selv, når man begynder at mærke angst: "Nu kommer angsten, jeg kender den, jeg har prøvet det mange gange før, og det går altid over. Angsten er ikke farlig, jeg skal bare lade den passere, om lidt er det overstået". Det gælder derfor om at holde fast i realistiske tanker, så man ikke udvikler "angst for angsten".

Når man nøje har fundet frem til de mere realistiske tanker, der passer personligt til en, kan man begynde at undersøge, om angsten kan holdes nede, når man er i en situation uden for hjemmet. Mange mennesker har fået at vide, at de skal træne sig i at gå ud, selvom de er angste. Det hjælper imidlertid ikke, hvis man blot fortsat har katastrofetanker. Så forbliver angsten lige stærk, hver gang man går ud. Det er derfor vigtigt at få hjælp til ens katastrofetanker, før man begynder at træne ude, hvor man plejer at få angstanfald.

Medicinsk behandling med den type piller, der kaldes SSRI har ofte god effekt på angst. Nogle gange vil det være hensigtsmæssigt at starte med medicin og senere - når man har fået det så godt, at man kan møde til psykologisk behandling - kan man tilføje behandling med kognitiv adfærdsterapi. Det er vigtigt at søge rådgivning og behandling fx hos den praktiserende læge.

Vi mangler p.t.
0
6
1
gaver á 200 kr.

HjerteHjælp Angstforeningen, så vi fortsat kan hjælpe dig. Vi har brug for mindst 101 gaver à 200 kroner i 2017, bla. for at gaver til os kan være fradragsberettigede også til næste år.
Bliv medlem af Angstforeningen
Støt vores indsats og nyd godt af medlemsfordelene.

Medlemskab koster 250 kr. pr. år.

Læs mere Læs mere
Angstforeningens forum
Læsernes spalte:
En uigennemskuelig behandlingsjungle
Som rådgiver i Angstforeningen kan jeg blive indigneret og frustreret over den jungle, som mennesker med angst skal trænge igennem for at få bedre alternativer end medicin fra lægen...
Læs mere Se mere
Panic App
App til panikangste
Fås i Google Play og iTunes
Copyright © 2010 | Angstforeningen | Peter Bangsvej 5B | 2000 Frederiksberg | tlf. 70 27 13 20 | CVR/SE nr.: 26401739