post traumatisk stress

En slags forsinket reaktion på meget voldsomme hændelser præget af bl.a. mareridt, "flashbacks", angst og undgåelsesadfærd.
catrine
Indlæg: 3
Tilmeldt: 15 mar 2006 01:56
Geografisk sted: københavn

post traumatisk stress

Indlæg af catrine » 15 mar 2006 02:32

Hej, jeg er ny her og syntes at det her forum ser spændende ud.
Indtil videre har jeg ikke læst nogle indlæg om ptsd - er der andre her som kender til det??
Selv har jeg ptsd og vil derfor gerne høre fra andre i samme situation.
Jeg føler mig temmelig alene med mig selv og kan slet ikke takle det.

Jeg vil meget gerne høre fra andre som ved hvordan det er/føles og evt høre til hvordan studie/ job situationen håndteres.


hilsen catrine.

bæst
Indlæg: 140
Tilmeldt: 08 sep 2003 23:09
Geografisk sted: Sorø

Indlæg af bæst » 15 mar 2006 10:06

Hej Catrine,

PTSD er noget jeg selv er blevet mere opmærksom på i det sidste halve år.
Har egentlig ikke rigtigt fokuseret så meget på det før.
Så vidt jeg kan se er det et stadie jeg gik ind i som 13-årig pga en alkoholiseret far.
Her 17 år senere virker det stadig som om jeg er i denne stresstilstand men at den er blevet vane så jeg faktisk ikke ved at jeg er stresset. Sådan har det jo bare altdi været (fra mit 10-13 år).
Mediterede for mange år siden og kom ind i en tilstand af total afslapning. Umiddelbart bagefter var jeg totalt angstfri (overfølsomhedsfri). Hver gang angsten kom ude i verdne kunne jeg meditere igen til denne afslappede tilstand og angsten forsvandt. Det virkede et halvt år. Et halvt år i paradis. Så glmet jeg teknikken fordi jeg havde fået det så godt og røg tilbage igen. Fordømt :(
Hvad er symptomerne på din PTSD? Måske har jeg noget nær det samme.

catrine
Indlæg: 3
Tilmeldt: 15 mar 2006 01:56
Geografisk sted: københavn

Indlæg af catrine » 17 mar 2006 10:10

Hej Bæst,
ja meditation ku måske hjælpe mig...- det lyder skønt at være totalt afslappet. Jeg er netop meget anspændt og har rigtig travlt med at orientere mig i forhold til andre mennesker. Hvilket betyder, at jeg ikke nyder dagen, mig selv og andres nærvær. Jeg bliver udmattet og vil bare hjem hurtigst muligt.
Jeg bliver nemt forskrækket og en anden ting som jeg først for nylig har opdaget er, at jeg ikke kan rumme særlig meget, slet ikke andre mennesker. Sådan har det bestemt ikke altid været - og jeg er ikke stolt ved det.
Det er jo også som at bide sig selv i halen: jeg isolerer mig og har det ikke godt med det, føler mig meget alene - og samtidig er jeg vitterlig ligeglad med andre mennesker, (når jeg er sammen med dem). Senere, når jeg er alene igen kan jeg så tælle sammen alle de ting jeg ikke fik spurgt til, de ting jeg valgte at overhøre og alle de ting jeg skærer fra i alm. samvær med andre mennesker. Ja, så bliver jeg hed om ørerne, får sved på panden over mig selv.
Et eller andet skal der ske - og jeg vil helt klart overveje meditation, tak for dit råd.
venlig hilsen catrine.

marianne123
Indlæg: 3
Tilmeldt: 23 okt 2006 19:39
Geografisk sted: 5600 Faaborg

Re: post traumatisk stress

Indlæg af marianne123 » 28 mar 2007 11:03

Hej....

Jeg har fået af vide at jeg har post traumatisk stress. det kommer af, at jeg har været ude for nogle ulykker. Her for nogle år siden skete der så meget i mit liv, at jeg bev helt stresset, dette frakaldte en masse Flashbacks inde i mit hovde, alle mine oplevelser gentage sig hele tiden, når jeg blev stresset... jeg reager ved at blive bange , gal og som om at jeg er ved og dø og kan ikke gøre noge ved situationen. ..magteløshed.... Jeg har ikke nogle forslag til hvordan og hvad man kan gøre for at slippe af med det. derfor er det fedt og læse hvad i gør.. Jeg bliver også nemt forskræket over det mindste. kroppen give et sæt, hvis der lige sker noget ufosigligt... jeg får også panik anfald hvis det er helt galt... men du/i kan bare spørge hvis der er noget du/i har lyst til at spørge om....

Venligst Marianne

Kamma
Indlæg: 271
Tilmeldt: 17 aug 2003 12:21
Geografisk sted: København

Traumer

Indlæg af Kamma » 28 mar 2007 13:03

Hej Marianne.

Du skal få din læge til at henvise dig til Rigshospitalets traumecenter, der vil du få den hjælp du har brug for.

I Angstforeningens nye medlemsblad, har vi også en interessant artikel om PTSD, der kan behandles med en medicin, der hedder propranolol.
Kamma Kaspersen
formand for Angstforeningen

marianne123
Indlæg: 3
Tilmeldt: 23 okt 2006 19:39
Geografisk sted: 5600 Faaborg

Re: Traumer

Indlæg af marianne123 » 12 apr 2007 10:55

Hej Kamma...

Rigtig mange tak for dit svar, men det er svært, at få den hjælp som jeg enlig har brug for,. Jeg har spurgt min læge om, hvor jeg kan få hjælp til lige omkring min sag, men jeg får svaret at der er gået for lang tid fra ulykkerne til, at kunne få den hjælp og jeg tror ikke at hun ved hvad hun kan gøre.

Jeg har selv ringet til rishospitalet og der fik jeg et telefon nr. til jer og derigennem er jeg kommet med i en selvhjælp gruppe, hvilket jeg er meget glad for... men når jeg bliver præsset, bliver jeg bange og derefter køre møllen forfra igen og jeg får det skidt.

Jeg ville ønske, at jeg kan gå til min læge og sige at jeg har brug for en henvisming til rishospitalet, men er bange for at hun siger at det kan jeg ikke også igen mærke magteløsheden i at ikke kunne gøre noget godt for mig selv... Jeg håber at du forstå hvad jeg skriver og mener.

Venligst Marianne

Kamma
Indlæg: 271
Tilmeldt: 17 aug 2003 12:21
Geografisk sted: København

PTSD

Indlæg af Kamma » 29 apr 2007 12:34

Hej Marianne.

Nedenstående har vi bragt i medlemsbladet [i:11dea15fc0]AngstAvisen 18,[/i:11dea15fc0] som har et tema om stress.

Jeg sæter artiklen ind her, som du måske vil kunne bruge.

-------------------------------------------------------------------

Pillen der kan få dig til at glemme rædselsfulde hændelser om krig og overgreb

Referent Kamma Kaspersen

Posttraumatisk stress syndrom er en frygtelig lidelse. Den har eksisteret i alle tider og har mange navne, bl.a. ”granatchok fra verdenskrigene”, hvor soldater oplevede de frygteligste ting og aldrig blev sig selv derefter.
Det er svært at komme sig med PTSD, man genoplever den livstruende situation gang på gang både nat og dag i resten af livet.
De ramte kan sjældent deltage i et almindeligt liv med arbejde og familie, men ifølge en CBS-udsendelse: 60 minutes så er der kommet fremskridt i behandlingen – nærmest ved et tilfælde.
Medicinen Propranolol bruges mod højt blodtryk og uofficielt mod sceneskræk.
Men en psykiater der har arbejdet med PTSD i 25 år, har påbegyndt en undersøgelse af, hvorvidt Propranolol virker positivt på PTSD.
Det endelige resultatet foreligger om knapt 2 år.
Vores hukommelse fungerer lidt forsinket inden den nedfæstes i hjernen og i den forsinkede periode, kan man medvirke til at gøre hændelsen betydningsfuld eller ligegyldig, dette afhænger af stress-hormonet adrenalin ifølge professor i neurologisk biologi, James McGaugh.
Stress-systemet kommer på overarbejde, når vi oplever noget meget ubehagelig. Det samme gør adrenalinen og man husker denne ubehagelige episode længe efter at den fandt sted.
Det næste skridt i undersøgelsen var, at se, hvad der skete, når man blokerer adrenalinen. Det drejer sig om at handle inden adrenalinen fæstner den skræmmende episode i hukommelsen for altid. Undersøgelsen er fortsat under den amerikanske sundhedsstyrelse efterfølgende.

Men så blev undersøgelsen beskyldt for at manipulere med hukommelsen. Modstanderne var bekymrede for, at man ville bruge metoderne til trivielle hændelser - efter fx at have følt sig ydmyget under en fest.
Mens debatten om etikken fortsætter, finder videnskaben belæg for, at man også kan behandle mennesker, der har lidt af PTSD i 30 år pga. en voldtægt med mareridt og flashbacks til følge.

Behandlingen er ganske enkel: den PTSD-ramte fortæller om sit overgreb, og samtidig får hun Propranolol. Patienten har ingen bivirkninger. En uge efter får hun målt sit stress-respons, da hun hører sin egen fortælling på bånd – ingen reaktion, og hendes årelange mareridt er væk.

Det er muligt at dette er begyndelsen til et gennembrud for behandling af PTSD, men indtil videre skal der gerne komme mindst 100 PTSD-ramte ud på den anden side, før man ved noget med sikkerhed om denne behandling.
Nogle patienter er imod metoden, de føler at der bliver fjernet en erindring hos dem, som var en del af dem selv. Men en af de PTSD-ramte, der har modtaget behandlingen med propranolol fortæller, at hun har fået sig selv og sin identitet tilbage efter behandlingen.
Lad os håbe at denne behandling vil give tusinder livet tilbage.

Kilde: 60 Minutes, TV4 Sverige, 9.12.06 – kan muligvis ses på: http://60minutes.yahoo.com/segment/21/memory_drug
Kamma Kaspersen
formand for Angstforeningen

Østjylland fyren
Indlæg: 9
Tilmeldt: 21 jul 2006 15:51
Geografisk sted: Århus

Indlæg af Østjylland fyren » 13 jun 2007 21:13

hej, Jeg lider selv af ptsd, efter incest. og har udviklet panik angst, og socialforbi i kølvandet af ptsd.
Jeg kan anbefale samtale hos en psykolg, (som kamma også skriver om i sit indlæg), det hjælper mig meget, bare det og tale om de ting som man har i hukommelsen. Ofte glemmer man dele af selve hændelsen og den kommer som flashback, men ved og tale den igennem får man et mere "sammenhængende" minde, så man bedere kan "gemme det væk igen" så det ikke kommer så ukontroleret.
der findes en artikel om Ptsd her : http://community.netdoktor.com/ccs/dk/d ... cle_001794

Men med hensyn til hvordan jeg har klaret mig, kan det svare ganske kort "ikke ret godt" Jeg har isoleret mig, aldrig kunne finde ro, aldrig kunne gennemføre udd, Aldrig føldt mig god nok til nogen-noget.. bliver let forskrækket, bliver let nervøs, ting steder kan bringe minder frem.. m.m.
Jeg vil meget gerne skrive mere med dig privat, hvis du er intresseret ?
Men bare snak snak snak om det, så letter det....
Panikangst, Socialforbi og agoafobi.

Omega
Indlæg: 2
Tilmeldt: 13 jun 2007 23:09

Undren

Indlæg af Omega » 14 jun 2007 13:53

Hej med jer på denne tråd

Jeg undrer mig over, at du Kamma både på denne tråd men også i Angstforeningens artikler om PTSD og stress, overhovedet ikke henviser til/nævner eller omtaler stressforeningen og dens arbejde. Jeg forstår overhovedet ikke, hvorfor du undlader at nævne det, da jeg selv har meget stor glæde af både Angstforeningens, men også af Stressforeningens tilbud. :?: :?: :?:

Nå, men når nu du har undladt det, så har jeg lyst til at fortælle, at stressforeningen faktisk har selvhjælpsgrupper for mennesker med PTSD, og at man kan få rådgivning og vejledning hos dem både mht. stress, men også omkring PTSD.

Det har virkligt været utroligt rart og berigende for mig gennem stressforeningen at få kontakt til og med mennnesker, som har PTSD ligesom mig selv. Derudover har foreningen et meget stort kendskab til, hvad der findes af tilbud til os PTSD patienter. Jeg skriver selv med nogle på deres debatforum, som står med en PTSD problematik.

Jeg bruger som sagt begge foreninger :)

Mvh.
Omega

Kamma
Indlæg: 271
Tilmeldt: 17 aug 2003 12:21
Geografisk sted: København

Indlæg af Kamma » 15 jun 2007 00:55

Jeg lagde en udelansk tekst ud på forum, som jeg tænkte nogle kunne bruge.
At der findes en selvhjæpsgruppe med PTSD viste jeg ikke noget om.

Mon ikke det er behandling for PTSD, der er brug for først og fremmest, det er jo en alvorlig sygdom, som man ikke kan snakke sig ud af.
Kamma Kaspersen
formand for Angstforeningen

Omega
Indlæg: 2
Tilmeldt: 13 jun 2007 23:09

Svar...

Indlæg af Omega » 17 jun 2007 16:02

Hej Kamma

Det er en ganske udmærket tekst, som du/I har bragt i Angstforeningens blad. Jeg er både medlem af Angstforeningen og Stressforeningen, så jeg havde læst den, og jeg er da helt sikker på, at der er nogen der kan have stor glæde af at læse artiklen...Jeg undrer mig overhovedet ikke over, at du har sat denne test ind.

Min undren gik på, hvorfor Angstforeningen overhovedet ikke refererer til Stressforeningen både i Angstforeningens temartikler om stress eller i dit svar på denne tråd, da jeg ved at Stressforeningen refererer til Angstforeningen. Det var faktisk Stressforeningen(deres formand), der på et møde oplyste mig om Angstforeningen og dens tilbud. Det var jeg rigtigt glad for :) For mig er begge foreninger gode supplementer til hinanden. Jeg oplever ikke, at jeg med dit svar, får et egentlig svar på min undren :!: :!:

Når du ikke var vidende om, at der findes grupper for folk med PTSD, er det selvfølgelig forståeligt, at du ikke kan skrive noget om det :)

Jeg er fuldstændig enig med dig i, at det først og fremmest er behandling der skal til ved PTSD, og det er da også behandlingsdelen, at Stressforeningen først og fremmest lægger vægt på. Det er blandt andet gennem dem, at jeg selv idag er kommet i kontakt med, samt har fået den rette professionelle behandlig...Det er jeg rigtigt glad for :)

Men efter min mening og nuværende erfaring underkender du i denne sammenhæng den store betydning, som det at have eller få kontakt med andre ligestillede, også når man har diagnosen PTSD. Netop fordi mange af os har en tendens til at isolere os pga. angst osv., samt at der ikke er ret mange der forstår eller ved noget om PTSD. Alle som jeg er i kontakt med gennem Stressforeningen modtager en eller anden form for professionel hjælp/behandling sideløbende med, at de deltager i en gruppe. Så vidt jeg ved, er det et krav fra foreningens side.

Jeg vil desuden lige fremhæve, at jeg ingen personlige særinteresser har for at nævne stressforeningen, udover at jeg selvom foreningen er meget ny, ligesom hos Angstforeningen har fået meget stor faglig og kompetent rådgivnig og anden hjælp fra deres side.

Mvh.
Omega

Kamma
Indlæg: 271
Tilmeldt: 17 aug 2003 12:21
Geografisk sted: København

svar

Indlæg af Kamma » 17 jun 2007 17:22

Det er fint at du har fået hjælp.
Jeg kender ikke meget til Stressforeningen, og ved ikke hvilke kompetente behandlere de henviser til.

Jeg ved, at det er en forening, der først og fremmest arbejder i Nordjylland.
Det er fint, hvis de hjælper. Jeg mangler at vide, hvad de egentlig står for og hvordan de definerer stress.

Derudover ville det være rart at vide hvilken behandling deres tilknyttede fagpersoner lægger vægt på.

Der er ganske mange brodne kar, der tilbyder behandling, især for stress, som er sådan et vidt begreb, som mange taler om, uden egentligt at vide, hvad det er. Det ville være dejligt hvis Stressforeningen kunne være med til at "stressbølgen" ikke bare ruller derud af, men at finde ud af, hvad der egentligt er på færde.

Angstforeningen samarbejder gerne med andre foreninger fx i øjeblikket med OCD-foreningen og Depressionsforeningen hvor vi holder fælles konferencer. Ligesom vi er med i Fællesrådet for psykiatribrugere i København.
Det er tidskrævende at gå ind i et samarbejde, man skal vide, hvad man vil have ud af det.
Men at du har gavn af at benytte flere foreninger, er da kun godt, så får du input fra flere vinkler, som du kan bruge i kampen for at få det bedre.
Kamma Kaspersen
formand for Angstforeningen

Lena
Indlæg: 109
Tilmeldt: 23 sep 2007 21:56
Geografisk sted: Ishøj

Indlæg af Lena » 19 aug 2008 13:44

Nu lyder det somom i har en hel del forstand på ptsd.. har ofte tænkt på, om jeg måske har en snert af det (kan man ha det?????) Jeg har indenfor de sidste 6 år været ude for to meget voldsomme ulykker.. Begge var modforsøg. Det ene gik ud over min ex-mand, han blev skudt i ansigtet med et oversavet jagtgevær, lige foran mig og vores (dengang) 7 mdr gamle baby. (hun oplevede intet, men sov gudskelov gennem hele hændelsen) efterfølgende fik min ex selvfølgelig en masse krisehjælp, men jeg fik intet, selvom jeg stod lige midt i rummet, og så det hele...
For et år siden fik min nye kæreste en alvorlig alkohol psykose, og prøvede at kvæle mig... Der fik jeg heller ingen hjælp, men skulle tværtimod hjælpe min kæreste gennem et (for mig) fuldstændigt udmarvede forløb på 6 mdr, hvor han var indlagt. Jeg har ingen muligheder for at få talt om tingene med nogen, så det hele ligger bare og roder rundt i min hjerne.
Jeg har lidt af angst siden jeg var 15, men var rimeligt stabil begge gange ulykkerne skete. Nu er jeg bare depri, og har lyst til at skride fra det hele. Jeg føler at de ting fylder så meget i mit liv, uden at jeg kan komme igennem med det, og jeg aner ikke hvor jeg skal vende mig. Jeg kan liiige overskue et forum som dette, hvor det er 100% uforpligtigende, men jeg har ingen muligheder for at få en psykolog,-jeg er på kontanthjælp, og min sagsbehandler er fuldstændigt ligeglad med mit velbefindende. Min psykiater er kun en pille-pucher, så heller ikke ham kan jeg tale med. Min familie har nok i deres eget (hvilket faktisk er fair nok) og mine veninder kan ikke rumme det........ Den eneste jeg kan nævne det overfor er min kæreste, men han vil ikke tale om det, for han bliver flov (virkelig fedt!!!!!!!!!!!!!!) og taler udenom.

Det skal lige siges, at jeg har mine børn hver anden uge, og i den uge jeg har de, er jeg totalt på. Alle de kræfter jeg ikke har finder jeg på umulig vis ud af den blå luft, så de mærker seriøst intet. Men når de er taget over til deres far, så er jeg bare FÆRDIG, og har bare lyst til at geme mig eller gå min vej... Det fylder og fylder og fylder i mit hoved...Og desværre virker meditation ikke en hat på mig... (fedt at det virker for jer :-) )

Traumecenteret på rigshospitalet er kølige.. de tilbød mig i sin tid 2 behandlinger med en krise psykolog, men det kunne jeg jo ikke bruge til en skid. dengang stod jeg jo med en mand i livsfare, og en baby jeg skulle passe samtidig........ Da kunne jeg jo ikke "tillade" mig at koncentrere mig om mig selv.

Men nu?? Nu har jeg bare så meget brug for en der kan guide mig igennem det her helvede... Jeg er ved at gå helt ned, og jeg aner ikke hvad jeg skal gøre....... Uanset hvor dårligt jeg har det, så forventes det af mig, at jeg fungerer normalt i min hverdag. Der er INGEN undskyldninger for at lægge sig på sofaen og være depri. Så jeg rejser mig selvom jeg ikke føler jeg kan, klistrer et falsk smil på, og fortsætter... Men jeg vil ikke mere...

Hva fanden gør jeg?

Anthonia

Indlæg af Anthonia » 19 aug 2008 19:57

Hmm.. jeg sidder da også lige og tænker om jeg måske har ptsd..

Hvad er symptomerne på det?

//A

Aida
Indlæg: 2
Tilmeldt: 12 nov 2010 20:03

Re: post traumatisk stress

Indlæg af Aida » 12 nov 2010 21:38

Hej, jeg tænker på damen med de to mordforsøg og depression.
og også alle andre, det er sådan at jeg har i over 2 år virkelig haft brug for at tale med en psykolog men ikke haft råd fordi jeg er på su, min angst startede da jeg blev ovefaldt og diverse traumaer før det og siden, anyway min læge blev ved med at sige at jeg ikke var egnet til de 12 psykolog behandlinger som alle harret til...og med tiden fik jeg det kun værre og blev indlagt efter adskillige anfald på en dag, på psykitrisk skadestue, selv efter det sagde han jeg ikke var egnet.... en dag ringede jeg og nægtede at give op og gav ham en ordnlig omgamg og forlængte at få det ellers ville jeg skifte læge. skriv hvis du har flere srgesmål...er efterhånden en ekspert i det
kram

Besvar