Hvad sker der med mig?

Panikangst er en stærk angst, som pludseligt opstår - gerne ledsaget af en følelse af at være ved at besvime eller dø.
Besvar
Josefinekchristensen
Indlæg: 2
Tilmeldt: 12 feb 2019 16:06

Hvad sker der med mig?

Indlæg af Josefinekchristensen » 12 feb 2019 16:18

Hejsa allesammen.
Jeg er en pige på 19 år.
Jeg er meget ny i det her og kender ikke meget til angst.
Jeg var for første gang til lægen for godt og vel 3 uger siden, da jeg havde haft en mærkelig følelse i kroppen og panik anfald flere gange i et års tid. Lægen har henvist mig til psykolog hvilket jeg skal her i næste uge.
Jeg fik et af mine panik anfald hjemme ved mine forældre hvor jeg altid har følt mig tryg, men nu tør jeg simpelthen ikke at komme derhjem. Jeg er typen som aldrig har haft besvær med at begære mig blandt mennesker og den slags, men nu har jeg frygt for det konstant. Men det er ikke der mit største problem ligger.
Lige siden panik anfaldet ved mine forældre for en lille måned siden, har jeg ligesom opfattet verden på en helt anden måde. Følelsen i mine hænder og ben føltes helt forkert. Som om noget i min hjerne er ændret. Jeg kan f.eks have det meget når jeg går, så føler jeg at alt under mine fødder vipper. Jeg har oveni også haft en kæmpe uro i min krop og følelsen af at tingene er uvirkelige. Og dette er konstant. Jeg har self selv været inde og læse symptomer og mange af disse træder frem. Men den med mine hænder og fødder kan jeg ikke rigtig finde nogen steder. Det er ligesom om at alt bare føltes anderledes og forkert. Jeg håber super meget på respons på dette indlæg da jeg er ulykkelig og meget ked af det. Jeg er ved bryde sammen mentalt fordi jeg syntes det er så ubehageligt.

Mvh Josefine

Brugeravatar
cocool
Indlæg: 7
Tilmeldt: 22 jan 2019 12:32

Re: Hvad sker der med mig?

Indlæg af cocool » 12 feb 2019 20:10

Hej Josefine,

Jeg kan godt forstå, at du er ked af det. Det som du beskriver er meget ubehageligt. Jeg har selv haft de samme fornemmelser, dog ikke helt det med at alt under fødderne vipper. Men jeg tror ikke, at der er nogen grænser for, hvad man kan opleve af ubehagelige ting, når man har angst. De symptomer som du har læst om er ikke nødvendigvis en udtømmende liste.. Men bare de mest almindelige symptomer ved angst.

Min egen angst startede med daglige panikanfald. Derefter blev jeg også en helt anden person. Jeg var overhovedet ikke mig selv. Jeg syntes også at det hele var uvirkeligt og meget mærkeligt, nærmest på en filosofisk måde.. hvor man ikke helt forstår hvem man er og hvordan man egentlig skal være et menneske/person. Jeg kunne ikke lade være med at tænke over alt hvad jeg gjorde, om hvorfor jeg gjorde de ting osv. Jeg var virkelig ved at blive sindssyg.. Det er svært at sætte ord på, men jeg tror det er noget alla "uvirkelighedsfornemmelser".

Psykologen kan hjælpe dig med at håndtere dine anfald, og forhåbentlig vil dine ubehagelige fornemmelser aftage i takt med, at du bliver mere tryg ved din angst og dine anfald. Jeg kunne dog ikke selv "tænke" det hele væk. For mig var løsningen medicin.. Men det er forskelligt hvad der virker for folk. Det vigtigste er bare, at du ikke giver op. Der er altid en vej ud.. Og husk, "lad være med at vente med at gøre noget til du får det bedre. Du får det netop bedre ved at gøre noget."

Josefinekchristensen
Indlæg: 2
Tilmeldt: 12 feb 2019 16:06

Re: Hvad sker der med mig?

Indlæg af Josefinekchristensen » 12 feb 2019 22:57

Virkelig mange tak for dit svar.

Den måde du beskriver det på er præcis den følelse jeg går med inde i kroppen og hovedet.
Det er præcis den følelse af at jeg ikke ved hvordan jeg skal være og begære mig. Og som du skriver filosofisk så fint, for det ord beskriver det så godt.
Og selvom jeg godt kan grine, kan jeg mærke i mig selv at det føltes falsk, for intet føltes som før. Jeg tænker hele tiden tilbage på tiden før angsten. Hvordan var jeg og hvordan gjorde jeg osv.
Jeg ser virkelig meget frem til psykolog da jeg håber på en udsigt hvor alt dette forsvinder.
Men virkelig tak igen for dit svar, det er rart at hører fra nogen som har oplevet lign. For følelsen af uvirkelighed og at man er helt forkert er super ubehagelig og næsten ikke til at bære. Får du stadig anfald efter medicin og hjælp? Eller er det forsvundet nu. Og ved du hvad udsigterne er kun med psykolog hjælp f.eks?

Mvh Josefine

Brugeravatar
cocool
Indlæg: 7
Tilmeldt: 22 jan 2019 12:32

Re: Hvad sker der med mig?

Indlæg af cocool » 13 feb 2019 11:08

Jeg gik også hele tiden og tænkte på hvordan jeg plejede at være. Og når jeg ikke havde de ubehagelige fornemmelser, kunne jeg heller ikke lade være med at tænke på, om jeg var blevet normal igen.. om jeg var mig selv nu. Jeg synes faktisk, at alle disse tanker gjorde det værre. For jeg havde svært ved at forestille mig, at jeg på et tidspunkt havde været denne normale person.. hvis det giver mening? Men efter at jeg har fået det bedre, er det kommet helt naturligt.. at jeg er blevet mig selv igen. Du er faktisk den første jeg hører om, som har haft de samme uvirkelighedsfornemmelser som mig selv. Det er meget rart at vide, at man ikke er alene om det.. selvom jeg selvfølgelig er ked af det på dine vegne, at du skal opleve de samme ubehagelige ting.

Jeg har ikke fået et anfald siden jeg startede på medicinen. Men jeg har stadig haft nogle ubehagelige oplevelser.. Jeg har f.eks. svært ved at gå i biografen og ud at spise. I disse situationer er det svært for mig at slappe af i kroppen, men det bliver hele tiden bedre og bedre. Jeg kan også få uvirkelighedsfornemmelserne engang i mellem, men det forsvinder hurtigt igen. Jeg er blevet bedre til at leve i nuet og ignorere mine ubehagelige tanker. Jeg har dyrket en del mindfulness.. jeg kan anbefale Calm i appstore. Den er virkelig god. Derudover går jeg til psykiater, men jeg starter snart i et "angstpakke forløb", hvor man bl.a. går til gruppeterapi, og hvor de samtidig overtager min medicinske behandling fra min psykiater. Jeg har kun hørt gode ting om dette forløb, så det er jeg lidt spændt på.. Du kan iøvrigt læse resten af min historie her: http://www.angstforeningen.dk/forum/vie ... f=8&t=5814

Jeg ved ikke hvad udsigterne er med psykologhjælp. Jeg tror det er meget forskelligt. Men jeg kan fortælle, at min lillebror fik det bedre udelukkende med psykologhjælp på 2-3 måneder ca.. Han har dog haft lidt tilbagefald siden hen, men det opstår kun i perioder.

Besvar