Min lille historie

Socialfobi er angsten for at være sammen med andre mennesker.

Min lille historie

Indlægaf Ibsen » 08 sep 2016 20:54

Jeg fik lyst til at fortælle min historie.

Jeg er nu 33, har altid været et genert barn og aldrig rigtig "sluppet af" med det. Jeg er ikke nær så hårdt ramt som nogen af de andre der har skrevet herinde, fx kan jeg sagtens holde ud at være blandt mange mennesker, i butikker, offentlig transport og jeg har aldrig haft noget der ligner depression eller haft behov for at drikke alkohol for at tage til familiefester, men jeg har selvfølgelig fået meget mindre ud af sociale arrangementer end de øvrige gæster.

Hidtil har jeg bare ladet være at bevæge mig ud i de situationer som jeg ikke havde det godt med, dvs. Ikke rigtig nogen venner, aldrig rigtig haft en kæreste, så vidt muligt undgået situationer hvor jeg skulle være i centrum, selv tage initiativ til samtale osv.

Jeg har et supergodt job hvor mine kollegaer ved at jeg har styr på tingene og lever med at jeg ikke er så social.
I fritiden har jeg fx luftet hundene, set film og taget ud at shoppe eller på vandre-/cykeltur (alene).

I år havde jeg en mega dårlig sommerferie fordi det gik op for mig hvor meget jeg var gået glip af gennem årene, så nu har jeg været ved lægen og fået en henvisning til psykolog. Det var virkelig nemt, fordi jeg havde printet angstforeningens slideshow og gulet ud på alle de punkter jeg havde svært ved (3/4 af alle punkter), så hun skrev bare af...

Jeg er ikke begyndt i terapi endnu, men er så småt begyndt selv at vove mig ud i de situationer hvor jeg bliver utilpas, men jeg synes godt nok det svinger meget hvordan jeg reagerer,en øvelse er fx at smile til fremmede på gaden eller forsøge med lidt smalltalk med naboen. Nogen gange kan jeg blive ved lang tid, andre gange bliver jeg helt udmattet efter et øjeblik.

Det der fik mig i gang var bogen "mærk frygten - og gør det alligevel" som virkelig er fantastisk på trods af de utallige forfærdelige amerikanske floskler. Den er i øvrigt udsolgt på dansk, men kan hentes lovligt gratis på amerikansk, fordi forfatteren er død. Jeg har bogen som word-fil og har derudover lavet et 8-siders referat (på dansk) med alle de pointer og mantraer man skal bruge, hvis nogen er interesseret.
Ibsen
 
Indlæg: 1
Tilmeldt: 21 aug 2016 22:28

Tilbage til Socialfobi

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte og 1 gæst