Sent i seng grundet angst (OCD) - dødsangst

Tvangstanker og/eller tvangshandlinger
Besvar
Lena_HJ
Indlæg: 1
Tilmeldt: 29 nov 2013 15:07

Sent i seng grundet angst (OCD) - dødsangst

Indlæg af Lena_HJ » 29 nov 2013 15:32

Hej med jer

Jeg ved ikke rigtig hvor jeg skal starte, har aldrig benyttet mig af sådan en side før nu, men føler at jeg har brug for det..
Jeg har lidt af OCD (varierende styrke) i hvert fald de seneste 4 år, men husker faktisk ikke hvornår det startede, pludselig var det der bare.
Jeg har i disse år haft svært ved at gå ordentlig tid i seng, de sidste tre år har det været værst og så syntes jeg egentlig det blev bedre (eller også bildte jeg mig det ind), men jeg må erkende at den tid på dagen der er allerværst for mig stadig er når jeg skal i seng. Jeg har gået til psykolog med tilskud over 12 gange, og det har da også hjulpet, men selv med tilskuddet, som jeg kan få til 12 gange mere, er det fandens dyrt (er på SU, så der er på ingen måde råd) og jeg vil derfor helst klare det selv, selvom det til tider er nærmest umuligt.
Mit problem er også at jeg som resultat af at gå sent i seng (jeg sover ofte først ved 1-3 tiden, 1 hvis jeg er heldig) bliver endnu mere angst dagen efter og generelt set. For som resultat af for lidt søvn og venden op og ned på min dagsrytme bliver jeg bange for at min krop ikke kan klare det og at jeg ja, simpelthen dør. Jeg er også stresset på studiet for øjeblikket (selvom jeg elsker mit studie) og det gør det ikke bedre. Så jeg tænker, at det at jeg er stresset, og det at jeg ikke sover nok/på de rigtige tidspunkter er farligt for mit helbred.

Er der nogle derude, der kender til dette og ved om det faktisk ER farligt det jeg beskriver?

Jeg synes efterhånden det er svært at skelne imellem de rigtige signaler fra kroppen og dem jeg måske bilder mig ind som følge af angsten? Kan få en fornemmelse af at det pludselig flimre lidt for øjnene og at det pludselig er lidt mere besværligt at trække vejret, og det bliver kun værre når jeg fokuserer på det.. :( (Når jeg så glemmer det et øjeblik er det ikke så galt) - pointen er dog at det tager enormt meget energi fra mig at gå og tænke på og er enormt anstrengende i det hele taget og så er jeg ofte meget meget træt hvis jeg skal møde tidligt (og ikke har mulighed for at sove længe) hvilket går ud over mit studie.

Jeg er godt klar over hvorfor jeg har svært ved at gå i seng, det er nok en form for virkelighedsflugt, fordi jeg for det første frygter natten, hvor jeg kan være bange for ikke at vågne igen - simpelthen dø og samtidig er det rart at holde sig vågen om aftenen, da jeg kan slappe af der, da dagen blot indbyder til virkelighed og at jeg har alle mine pligter med studiet, hvor jeg har svært ved at nå det hele.

Jeg vil gerne dele dette med jer for at høre hvad I "mener", om I har noget at dele, der mindre om. Tror egentlig jeg lige nu søger en form for beroligelse, for efter disse utallige nætter med "forkert" søvn melder angsten sig virkelig..

Besvar