ERFARING GIVES OG SØGES

Skriv en præsentation af dig selv. Måske har du en baggrund som andre kan identificere sig med?
Besvar
Alexkn81
Indlæg: 2
Tilmeldt: 10 apr 2013 15:57

ERFARING GIVES OG SØGES

Indlæg af Alexkn81 » 10 apr 2013 16:13

Hej alle sammen.

Kort fortalt om mig selv så er jeg en ung mand på 31 år. Delefar til en dreng på 6. Jeg bor i Viborg.
Baggrunden for at være her er at jeg i September 2012 vågnede en nat med angstanfald, efter en lang periode hvor jeg havde haft det skidt. Jeg var allerede i behandling men åbenbart ikke nok. Jeg blev henvist til psykiater, som bla ordinerede mig Lyrica, som også har hjulpet. I dag står jeg et helt andet sted rent personligt og synes at jeg har gået igennem en helt utrolig udvikling. Når det så er sagt vil jeg fremhæve skyggesiderne som går ud på at jeg føler mig så forskrækket over det der er sket at jeg ikke kan have en dårlig dag hvor energien er væk eller tankerne drøner rundt, uden at mine alarmklokker begynder og bimle og bamle og starks tror jeg at det er farligt og at jeg er ved at blive syg igen og så kommer angsten.
Jeg mangler nogle som ved hvordan det føles og som måske kan fortælle om hvad man kan forvente efter sådanne et forløb.
Samtidig deler jeg gerne ud af mine egne erfaringer.

susa
Indlæg: 1
Tilmeldt: 09 jun 2013 17:00

Re: ERFARING GIVES OG SØGES

Indlæg af susa » 09 jun 2013 17:59

Hej, jeg har set at der ikke er så mange, der besvarer indlæg. Jeg er ny i angstforeningen og jeg har tilmeldt mig, fordi jeg synes, jeg har behov for at kende nogle, der ved hvad det vil sige at have angst og hvor svær ens tilværelse kan være.

Jeg har erfaring med angst og angstanfald og er nået så langt i dag, at jeg ved hvornår det er et angstanfald og jeg går ikke i panik længere, fordi jeg ved hvordan min angst agerer. Når jeg har min angst og den fylder hele mig, kan jeg ikke tænke rationelt. Jeg har især hjertebanken, anspændthed og min vejrtrækning er overfladisk. Jeg har fået vejrtrækningsøvelser hos fysioterapeut og det er for mig noget af det værste jeg ved. For når angsten er der, kan jeg ikke trække vejret ordentligt og når jeg laver øvelserne kan det provokere mig helt vildt og jeg bliver vred, frustreret og ked af det. Når anfaldet er ovre kan jeg have min almindelige angst i dage og nogle gange uger. Den er der hele tiden. Den nager mig, jeg vil ikke se den i øjnene og jeg laver alle mulige krumspring for at undgå det ubehagelige (angsten). Men som så mange gange før er jeg nødt til at tage fat i, hvad der er mit problem lige nu. Det er især tankerne omkring et emne, som er min vejleder i hvad mit problem er eller hvor det er. Min angst kan dreje sig om både små og store ting i mit liv. På de dårlige dage er det en sejr at stå op og komme i bad, få noget at spise, se tv eller skrive dagbog. Jeg blokerer f.eks. for papirbunker. Jeg bliver febrilsk, frustreret og bange. Jeg tør ikke se i dem. Det bliver uoverskueligt. Jeg har haft skriveblokering på mit speciale, så kraftig at for at få skrevet specialet skulle min kæreste skrive på computeren for mig. Vi talte om, hvad der skulle stå, det var jo mit speciale og han skrev ind. På de gode dage har jeg denne uro i maven, der stort set aldrig forsvinder. Det betyder, at jeg går på arbejde, laver de ting jeg skal og får mit liv til at fungere. Nogle få dage hist og pist er angsten helt væk. Det er bare dejligt at opleve disse dage. Ellers er det op ad bakke hver dag nogle dage værre end andre. Jeg har det generelt værst om morgenen og hen ad eftermiddagen/aftenen har jeg det bedst.

Jeg kan ikke sige mig fri for at angsten betyder vældig meget i mit liv. På den ene side arbejder jeg bevidst på at se angsten i øjnene - det kræver mod og det er rigtig svært at gøre det selv. På den anden side er det ikke angsten, der skal styre mit liv, så jeg skal også arbejde imod den, så jeg kan styre mit eget liv, som jeg gerne vil have det.

Jeg er ikke mere så bange for angsten, for jeg er fortrolig med dens væsen og den er ikke farlig (læs jeg er ikke ved at dø, jeg er ikke på vej til at blive sindsyg eller andre dumme tanker), men den gør det stadig fandens besværlig at leve med i dagligdagen.

Jeg har gået til psykolog og har fået rigtig meget god hjælp derigennem og har betalt næsten hele forløbet selv. En rigtig god psykolog er guld værd. Det er herigennem, jeg har fået redskaber til at arbejde med min angst. Og jeg har fået at vide at den kan gå i sig selv igen eller jeg kan stort set blive fri for den og den vil kun poppe op i svært belastede situationer. Så det er det mål, jeg arbejder hen imod.
Jeg har ikke fået medicin og det har været rigtig svært, fordi min angst går ud over mit arbejdsliv og dermed min indtjening. Med medicin kunne jeg muligvis hurtigere have fået mit liv til at fungere mere normalt.

Jeg har læst Marie Cardinals bog "Ord som forløser", som er blevet en slags bibel for mig og en tro på at angst kan kommes til livs også uden medicin.
Jeg har læst og afprøvet Melanie Fennells bog "At overvinde lavt selvværd", som er den suverænt bedste selvhjælpsbog, jeg nogensinde har prøvet. Bogen fandt jeg faktisk her på angstforeningens hjemmeside og startede med at låne den på biblioteket og fandt den så god, at jeg købte den. Jeg læser i den, når jeg har behov og laver øvelser efter behov.

Jeg har en CD med meditation og især vejrtrækningsøvelser. Nogle gange er den rigtig god og nogle gange kan jeg bare ikke, det der med at trække vejret.

Jeg er begyndt at skrive positive ting i min dagbog som jeg bruger, når jeg får lyst til at skrive i den eller jeg tænker på de gode ting, jeg gør i det daglige. Det er en rigtig god måde at få noget positivt ind i de ellers meget sorte og tunge tanker. Jeg er rigtig god til at tænke negativt om mig selv, at jeg ikke er god nok osv. Og det hjælper mig at sige til mig selv at jeg er god nok, at det var rigtig godt, det du fik gjort i dag til trods for hvor meget angst der var.

Fra at have ligget i sengen og ikke orket at komme ud af den, til at jeg har en forholdsvis normal tilværelse har taget tid. Jeg startede til psykolog tilbage i 2007 og har arbejdet med mig selv lige siden. Jeg har det langt bedre, men jeg mangler lige det sidste stykke og håber stadig at jeg kan overvinde min angst/reducere den, så den ikke styrer for meget.

Besvar