OCD? (hjælp?) - Psykolog tid imorgen, nervøs.

Panikangst er en stærk angst, som pludseligt opstår - gerne ledsaget af en følelse af at være ved at besvime eller dø.
Besvar
luffe
Indlæg: 164
Tilmeldt: 15 nov 2009 23:28

OCD? (hjælp?) - Psykolog tid imorgen, nervøs.

Indlæg af luffe » 04 jan 2010 08:45

Hey allesammen.

Nu går min tvivl på OSD. hmm ja.
Min vejrtrækning går mig rigtig meget på, hele tiden, konstant indtil videre.
Det er svært at forklare, ligesom hvis du skal klappe i dine hænder, sender du et signal fra hovedet som gør at du bevæger hænderne mod hinanden, sådan har jeg det med min vejrtrækning, at jeg skal styre den "manuelt" heletiden, i stedet for at glemme den og lade kroppen klare den, så gør jeg det selv. Min mor, som læser psykologi og en masse andet fis, siger at det er en tvangstanke. Nu kommer mit endelige spørgsmål, kan jeg nogensinde helbrede mit problem her? Jeg er så bange for at "glemme" hvordan man trækker vejret, ligesom du fx ville glemme hvordan du sendte dit signal ud til dine hænder så du ikke kunne klappe, ved godt det lyder usandsynligt, men jeg trækker vejret "manuelt" og det bekymrer mig meget.
Igen, jeg er ikke bange for at blive skudt eller stukket med en kniv, hvis det skulle være sådan jeg skulle dø, jeg er mest bange for at dø af denne her slags angst, af panikangst, tror også depression og alle de ting.

Det er ret svært at sætte ord på sine tanker. Tror i psykologen kan hjælpe mig med det her, det burde han jo, men virker det her som noget totalt volapyk som ingen kan helbrede mig for?

I starten da jeg oplevede min angst, ville jeg helst at det var noget fysisk som man kunne tage nogle piller eller noget andet, fx astma. Men nu er det psykisk og der er måske ingen helbredelse for mit vedkommende medicinsk? Kan man få medicin for mine ovenstående problemer? Eller få noget som hjælper?

Min psykolog vil måske opfodre min læge til at udskrive mig piller, de har samarbejdet før. Jeg skider højt og helligt på alle bivirkninger, da de umuligt kan være slemmere end selve alt det her angst.

Jeg er også ret nervøs for at møde min psykolog, aner ikke noget som helst om ham, udover han har hjulpet mange med angst, til mit sidste møde (under en flok forsamling) var jeg nød til at gå ud og brække mig, og fik et monster panik anfald, det var vidst lige før jeg startede herinde - ville psykologen godt kunne forstå mig, hvis jeg tog en pose med ind, eller jeg rystede og var meget urolig? Jeg er nervøs for at tage afsted, jeg vil helst ikke, men samtidig har jeg glædet mig utroligt meget til at møde ham, fordi jeg virkelig tror på den løsning der gemmer sig i det fjerne.

Mine konkrete spørgssmål:
Medicin til OSD + panikangst/tanker/signaler?
Vil psykologen kunne forstå jeg sidder og kaster op elgn mens jeg snakker med ham?
+ nogle flere som sikkert står i teksten.

Jeg har fundet guldvejen til MINE panikanfald!
Jeg kører på baldrian som er søvn medicin som kan virke angst dæmpende, de hjælper mig meget/lidt i perioder.
Hvergang jeg får det skidt med min vejrtrækning er det fordi jeg ikke spiser noget, det er det grundlæggende for mine anfald.
Æd æd æd, alt hvad du kan, har du ikke lyst, så åbne måltidet med en lille snak (kvart banan) sådan at du lige får åbnet lysten til lidt mad.
Det har simpelthen hjulpet mig at spise, det virker ikke sådan inden man får noget, alt virker bare for meget, og hvordan kan det hjælpe min vejrtrækning? Simpelt, det gør det bare. Det virker i hvertfald på mig.

Jeg har ikke haft et panikanfald med opkast og tyndskid i noget tid nu, og det er faktisk førstegang længe (vi snakker nok uger). Men jeg har dog oplevet de små 5 minutters helvede der bare kommer og går.
Fx: ligenu ligger jeg i min seng med min bærbar med slukket tv og tændt lys, har ikke sovet hele natten, og er begyndt at blive lidt skidt tilpas (psykisk) med dårlige tanker og vejrtrækning, da jeg prøvede at sove ligefør, gik det sådan set meget godt, jeg havde det af H til, jeg tog 2 baldrian piller, spiste en banan og et halvt skive rugbrød, fik det så lidt bedre og prøvede at sove lidt, jeg lå lige på kanten af drømme land, på en måde som om man var ved fuld bevisthed men alligevel ikke. Jeg vågnede så lidt efter lidt (kan man vel sige) over 5 minutter, hvor det så gik op for mig at jeg rent faktisk (måske) kunne have sovet et anfald væk, hvis det ikke havde været for en lorte hund der bare gøede og gøede ude i nabolaget.

Jeg synes sku jeg bliver mere og mere mærkelig efterhånden, det driver mig til vanvid sådan noget angst, som efterhånden har stået på længe nok! Tanken om at dø inden min psykolog tid imorgen slår mig halvt ihjel, jeg håber sådan, bare fra dag et af, at han kan hjælpe mig, jeg tror sådan på ham!

Trængte vist bare at få nogle historier og problemer ud, tak fordi i gad læse det. Er rigtig glad for at i sidder derude bag skærmen og læser folks problemer og bidrager med egne erfaringer og handlinger, kan se der ikke er så mange tilbage herinde efterhånden så jeg er rigtig glad for de faste tjekkere og læserer der er herinde, i fortjener en stor klapsalve.

Hav det godt folkens, jeg vil helst ha' et svar inden imorgen! er det for meget forlangt?

Teresa
Indlæg: 407
Tilmeldt: 27 feb 2008 19:26

Indlæg af Teresa » 04 jan 2010 10:09

Hej Luffe...

Dét "tankespind" omkring verjtrækningen er slet ike unormal når man har angst. Jeg ser det ikke som en tvangsanke, hvilket er noget andet, men nærmere som en vrangforestilling, da dét at være besat af at selv styre vejrtrækningen handler om kontrol, og frygten for at miste kontrollen. Når du så selv går ind og styrer vejrtrækningen, så kan jeg love dig 100% at det bliver unaturligt og du dermed får for meget ilt ind (hyperventilering) og så bliver du endnu mere dårlig.

Prøv en gang at give slip... Hvad er du bange for? At du ikke vil kunne trække vejret selv? - Det er en urealistisk angsttanke der ikke er hold i, i virkeligheden. Prøv engang at tænke: "Ok så giver jeg slip. Så må det briste eller bære, jeg kan ikke holde ud af være sådan en slave af mit sind".... SLIP KONTROLLEN.... Du dør ikke af det... tværtimod... det er et skridt fremad.
Din krop GLEMMER ikke at trække vejret... Du skal være i koma for at den "glemmer" at trække veret. Så tag det roligt... og få sovet så din krop kan få noget ro...
Og hvis du får de dér "gisp" inden du falder i søvn hvor du vågner med et sæt, så er det kun stress og intet andet... fuldstændigt ufarligt... alle har det i pressede perioder...

Jeg kan garantere dig for at psykologen har set folk sidde hos ham før med panik... Jeg har selv siddet hos både en psykolog og en psykoterapeut og kørte rundt på stolen i de værste angstanfald og det var meget ydeligt at jeg havde det meget skidt... Psykoterapeuten tog det meget roligt og prøvede at få mig til at falde til ro... Psykologen sendte mig til lægen med det samme med henblik på at få antidepressiver.

Jeg kunne forestille mig at din psykolog vil foreslå lykkepiller "antidepressiver" de kan hjælpe på de dér vilde angst-tankespind du får, og da jeg fik dem første gang da jeg var 18 år ca, tog de toppen af mine panikanfald.

Jeg vil stadig ikke anbefale dig nervepiller: dem der somregel ender på - am.... alopam, oxazepam også videre... især når du har svær angst, så kommer man hurtigt ind i et misbrug og bliver afhængig.

Der findes andet angstdæmpende medicin, men der findes ingen mirakelprodukter.

Du dør slet ikke inden i morgen, men tanken om det kan gøre dig pissesygt så det bliver et helvede...

Prøv at TURDE angsten... frygt den ikke... giv dig selv lov til at sove... du har godt af det.... slip kontrollen... vær ligeglad...

Husk i morgen til psykologen at tage de ting op der plager dig mest lige pt... skriv fx en lille seddel og de ting der øger din angst pt.

luffe
Indlæg: 164
Tilmeldt: 15 nov 2009 23:28

Indlæg af luffe » 04 jan 2010 16:05

Tak Teresa, du en skøn person som altid er klar ved computeren, respekt.

Ja men sådan har jeg det altså med vejrtrækningen, når jeg får angst, så prøver jeg bare at glemme det, lige ryste lidt på hovedet og tænke på noget andet, nogle gange er det nemt, andre gange umuligt.
Der må snart komme nogle fysiske reaktioner på min krop, jeg lider måske af panik OSD angst og depression og stress som du siger, jeg aner det ikke, jeg ved slet ikke om det er nogle af delene, får jeg vidst sat ord på imorgen.
Jeg tør godt angsten, men eftersom jeg har nogle planer idag, sætter jeg dem lidt til siden og prøver at glemme dem. Men det er klart når jeg ikke spiser jeg får det skidt.
Nervepiller lyder som et lidt voldsomt navn til angst dæmpende medicin, jeg vil nok prøve lykkepiller, skal lige nævne for at hvis der er nogle piller der kan hjælpe mig, vil jeg meget gerne ha' dem...
Nej jeg dør ikke imorgen, jeg har ventet så mange måneder for at komme til ham, han var jo booket op, så hvorfor skulle jeg dø nu? Kan godt se det er latterligt, men alligevel er det en ubehagelig tanke.
Jeg får også de der "hush" følelser, sådan sved ned af ryggen og lidt stikken inde i kroppen, bare i 3 sekunder hvis jeg tænker på noget slemt eller noget angst noget, det svært at forklare dem, men jeg tror alle oplever det vel, de sku heller ikke sjove.
Jeg håber min psykolog bliver min Gud, vil nok dreje halsen om på ham hvis han ikke kan hjælpe mig, nu har jeg ventet rigeligt mange måneder i et sandt helvede.
Min mor bliver ved med at sige at jeg er ung og nu er vi nogenlunde sikre på det er panikangst, så der er en udvej, det er værre for dem der er måske 40 og først lige har fundet ud af det. Jeg håber jeg bliver rask, jeg går med følelserne som dengang jeg skulle åbne min første julegave, jeg har en forestilling med at han helbreder mig 1 gang, det gør han jo ikke, men kan han ikke slippe det tunge pres der er på min skuldre en efter en, det håber jeg.

Hav det godt Teresa, hvis du har msn eller noget, var det så muligt jeg kunne få den? :)

Teresa
Indlæg: 407
Tilmeldt: 27 feb 2008 19:26

Indlæg af Teresa » 04 jan 2010 16:53

Se din indbakke....

Vil lige nævne også at jeg bestemt ikke mener du har OCD.... Du har ikke ritualer du skal gennemføre for at undgå at få angst, så det er "bare" panikangst/sygdomsangst og muligvis depression... Og det er højst sandsynlig opstået pga stress... Din "rygsæk" er simpelthen bare fyldt op, og du kan pt ikke rumme mere...

Men husk.... bare fordi du er væltet med angst nu, betyder ikke at angsten fortsætter i evighed... den første gang jeg væltede jå jeg syg i 6-7 mdr... derefter begyndte angsten stille at forsvinde... tankerne jeg plejede at have forsvandt stille og roligt, og jeg holte op med at bekymre mig...

Du har gjort det helt rigtige at søge hjælp. Dem som ender med kronisk angst er dem der går op til lægen og får en recept på piller og derefter går hjem og venter. Samtidig er det mennesker der frygter angsten og ikke "arbejder med" for at komme ud af den.
Det vigtigste er at man også søger terapi og ikke giver op efter 5 gange fordi man ikke er klar til at erobre verden endnu... Det tager tid... og ro...

Luffe... du skal NOK få det bedre, men i tiden hvor angsten udvikler sig, kan man få de vildeste tankespind og panikken kører bare...

luffe
Indlæg: 164
Tilmeldt: 15 nov 2009 23:28

Indlæg af luffe » 04 jan 2010 17:26

Tak Teresa, vi har kun et liv her i verdenen, og det er synd og skam at lægge sig syg med psykiske lidelser, spild af liv, det er jeg ked af. Jeg vil så gerne have det bedre. Jeg oplever tit inden mine anfald lige for tiden, at jeg ikke kan rumme mere i mit hovede, lige meget hvad, kan bare ikke rumme mere, det føles som om jeg kortslutter fuldstændig i 5 minutter, det ikke rart.

Teresa
Indlæg: 407
Tilmeldt: 27 feb 2008 19:26

Indlæg af Teresa » 04 jan 2010 18:26

Luffe... dét får jeg også... jeg panikekr bare ikke over det længere...

Det føles somom at man er enorm forvirret, halvsvimmel og tom i hovedet samtidig... men jeg kan sige at i starten havde jeg det flere gange om dagen... nu kommer det måske en gang hver 3. dag og i kortere tid...

Teresa
Indlæg: 407
Tilmeldt: 27 feb 2008 19:26

Indlæg af Teresa » 05 jan 2010 20:52

Nå... hvordan gik det i dag Luffe....?

luffe
Indlæg: 164
Tilmeldt: 15 nov 2009 23:28

Indlæg af luffe » 05 jan 2010 22:20

Hej Teresa, min mor og min søster skændtes helt vildt inden hun skulle i skole om morgenen, jeg lå i sengen og var småt på vej op. De gik helt agurk, har aldrig oplevet noget lignende. Min mor er ret sur og presset fortiden, fordi hun skal op til en mundlig eksame i psykologi tror jeg nok her imorgen (tirsdag). Så hun er en kort lunte for at sige det mildt, jeg prøver at hjælpe til - ret svært, men når hun har bestået så er alt godt igen :) ..
Nå, jeg bor 1 km fra tog stationen, vi har ingen bil, jeg har dog en scooter, men eftersom jeg ikke havde set vejret og var lige kommet ud ad badet 10 min før toget ankom, det plejer ikke at tage mere end 7 min. at gå derned for mig i rask tempo, men eftersom det har sneet af helved til og var rigtig glat, kunne jeg hverken tage cyklen eller scooteren derned, så det endte med jeg gik/løb derned, faldt omkring 10 gange, men jeg ville derned. Nåede ikke toget, lige præcis ikke, ret træls. Min mor blev stik tosset og sagde jeg ikke ville have hjælp, for hvis jeg ville var jeg stået op noget før osv osv. Jeg vil jo gerne men det er svært at sætte tempoet op for noget man er ret nervøs for. Jeg fik en ny tid på fredag 10:15, og der skal jeg nok møde op. er klar over at efter første gang er det knap så slemt anden. Jeg har da været ude i dag, både ude og gå/løbe ;) og ovre hos nogle venner mange timer, også nu er jeg lige kommet hjem fra halvanden times basket ball som er min store hobby :) der havde ikke været så meget angst idag, mest uvirkelighedsfølelse fordi jeg spiller ret meget på mit tv for at slippe for alle angst tankerne som jeg synes er en god ide, men man bliver lidt dizzy af det i længden hehe, så det nok derfor.

Er også lidt lettet over ikke at komme afsted, men stadig ked af det på mig og min mors vegne.

Teresa
Indlæg: 407
Tilmeldt: 27 feb 2008 19:26

Indlæg af Teresa » 05 jan 2010 22:22

Ih Luffe.... for helvede da. he he

Nå... så må vi se på fredag...

JuicyTroels
Indlæg: 1
Tilmeldt: 08 apr 2018 09:18

Re: OCD? (hjælp?) - Psykolog tid imorgen, nervøs.

Indlæg af JuicyTroels » 08 apr 2018 09:24

Hej.
Nu er jeg en ung gut, der har præcis de samme lidelser som dig!
Kan se opslaget er ældre, men ville håbe på at kunne få et svar på, hvordan det går og om du har fået det bedre, og hvad der skulle til!
Jeg er hverken på medicin el. Andre midler. Har dog gået til psykolog, og det er meget op og ned.
Men mit har stået på i omkring 8 måneder nu. Meget op og ned.
Men især det med vejrtrækningen... kan ikke engang dyrke sport, da jeg føler jeg trækker vejret overfladisk og ikke kan få luft/ meget hurtigt forpustet.

Håber du stadig er på tråden og kan give en opdatering!

PS. Starter nok på medicin inden længe, da det ikke er til at holde ud det er. Og det er dobbelt så slemt dagen efter en bytur.... hader det...

Besvar