Sertralin bivirkninger

Spørgsmål eller egne erfaringer med medicinsk behandling af angst og panik.

Sertralin bivirkninger

Indlægaf Aarhuspigen27 » 09 jul 2018 11:43

Hej
Jeg startede i går op på sertralin, som behandling mod angst og depression.
Et par timer efter jeg havde taget det, fik jeg det meget dårligt med rysten, svedeture, slem kvalme, opkast og forværret angst/uro i kroppen. Efter endnu et par timer kastede jeg op igen og besvimede pludseligt, mens jeg var ved at kaste op. Efter jeg kom til mig selv igen, havde jeg meget ondt i benene, følte at jeg ikke kunne bevæge benene i kort tid og det føltes som voldsom krampe i benene (de gør stadig ondt i dag). Efter at have kastet op flere gange og haft det meget skidt hele aftenen, lykkedes det mig til sidst at få lidt søvn i nat. Jeg vågnede dog mange gange i løbet af i nat med voldsomt kvalme og en underlig fornemmelse, men tror jeg har fået lidt søvn og har heller ikke kastet op i nat eller i dag. Jeg har stadig kvalme og har en underlig fornemmelse i hovedet og øget angst, men jeg tror det er ved at blive bedre.
Jeg har én gang tidligere (for 3 måneder siden ca) forsøgt at starte på sertralin, og dengang fik jeg nøjagtig samme reaktion - dengang besvimede jeg to gange. Jeg tog dengang kun medicinen en enkelt dag, pga. den voldsomme reaktion - turde ikke at fortsætte. Denne gang prøvede jeg en anden variant, men desværre var reaktionen jo så den samme igen.
Nu hvor jeg har det lidt bedre, er jeg meget i tvivl om jeg skal fortsætte med medicinen i dag. På den ene side tør jeg ikke, er virkelig bange for at jeg får det lige så slemt igen. Men på den anden side håber jeg jo på at de på længere sigt kan hjælpe mig.
Jeg er også meget i tvivl om min reaktion mon kan være en slags “allergisk reaktion” eller om det bare er almindelige bivirkninger. Synes bare det er så voldsomt. Håber at der er nogle der kan hjælpe og har nogle erfaringer..
Aarhuspigen27
 
Indlæg: 2
Tilmeldt: 19 maj 2017 10:14

Tilbage til Medicin

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte og 2 gæster