En klump i halsen

Sygdomsangst (Hypokondri) er angsten for at fejle en livstruende sygdom.
Besvar
tjockis
Indlæg: 2
Tilmeldt: 09 aug 2015 16:27

En klump i halsen

Indlæg af tjockis » 09 aug 2015 21:32

Hej

Jeg er ny, og tog lige et kig i dette forum inden jeg meldte mig ind. Jeg TROR jeg har sygdomsangst, fordi jeg er utrolig opmærksom på min krops signaler konstant, og hver gang jeg kan mærke noget anderledes er jeg nervøs for at det er noget farligt. Mit mantra er derfor 'better safe than sorry', og er derfor nødt til at handle - som at gå til lægen, få røntgen/scanning mv., for at blive overbevist om at jeg ikke fejler noget ...

Jeg havde vejrtrækningsproblemer for 3 år siden, og så er det netop det begynder at blive træls. Dels kom de ikke pludseligt af noget jeg havde oplevet/hørt, men de kom snigende. Og eftersom det var svært at lure hvornår de kom, så var jeg sikker på jeg fejlede noget. Jeg tog bricanyl (astmamedicin), for at mærke om det hjalp. Jeg fik målt min lungefunktion 2 gange, og de dertilhørende undersøgelser hos min læge ... Først da jeg havde gået nogle gange til psykolog begyndte jeg at få min normale vejrtrækning helt tilbage. Og jeg undrede mig! Jeg kan huske jeg sagde til psykologen: "Jeg kan simpelthen ikke fatte, at jeg ved at snakke med dig, begynder at kunne trække vejret igen". Det var jo den gode historie. Men nu er der noget der vender tilbage ...

Jeg har i et års tid døjet med tinnitus - selv forbundet det med lidt smerter i nakken og forsøgt alskens slags behandlinger for at komme af med det. Det er fuldstændig umuligt ... Så for nylig fik jeg taget et røntgenbillede, som sagde at der ikke var noget. Allerhelst ville jeg jo gerne have en scanning for at sikre mig at jeg ikke har en svulst i nakken eller noget ... men synes også det er voldsomt, når lægen ikke mener det er noget særligt. Men da jeg havde tanken: en svulst i nakken/halsen, som faktisk trykker på struben ... så er jeg begyndt at have en klump i halsen når jeg skal synke ... Jeg har prøvet med c-vitaminer i håb om at det var lidt forkølelse. Det hjalp en kort overgang (formentlig bare i mit hoved), og nu har jeg dage, hvor jeg virkelig har det dårligt ...

Jeg må gøre noget nu. Og derfor skriver jeg herinde - i håb om at nogen af jer kan genkende min opførsel, og som måske også har lidt historie, som kan berolige mig.

Jeg håber I vil skrive lidt til mig.
På forhånd tak.
Mvh Tjockis (kælenavnet er fra dengang jeg var gravid og havde en enorm bong-mave :-))

Besvar