Møde andre unge med social fobi

Socialfobi er angsten for at være sammen med andre mennesker.

Møde andre unge med social fobi

Indlægaf ThomasF » 04 jul 2014 19:27

Kære forum

Jeg er en ung mand på 27 år, og har et nogenlunde et normalt liv. Er lige blevet færdig med jurastudiet og arbejder nu i staten.

Dog har jeg lidt af social fobi og lavt selvværd i et længere stykke tid.

PÅ nuværende tidspunkt går det sådan relativt godt, Og bl.a. på grund af kognitiv terapi og min vilje til at komme over det, vil jeg ikke
mene at jeg længere decideret har den deciderede diagnose social fobi. Dog kan jeg stadigvæk tænke negativt om mig selv i sociale situationer, og
føle at jeg er udenfor og ikke har noget at byde på rent socialt.

Jeg skriver her fordi jeg godt kunne tænke mig at komme i kontakt med andre unge mennesker med social fobi el. ihvertfald negative tanker om
sig selv i sociale situationer. Dels tænker jeg i det hele taget at det kunne være rart at lære nogle mennesker at kende, som har de samme
problemer og hvor man kan relatere til hinandens oplevelser. Jeg tænker det kunne være rart at udvide sit netværk med nogle mennesker
man kan tale social fobi og lavt selvværd og blive forstået, og at dette også kan have en gavnlig effekt på netop ens selvværd og
social fobi.

Derudover tænker jeg at man også kan mødes i f.eks. mindre grupper og øve sig i det sociale og diverse sociale evner i et trygt forum.

Jeg kan se at der er flere posts herinde vedr. lige netop det at mødes, men jeg har valgt at skrive en ny, da en del af dem er af ældre dato.

Send gerne pb hvis interesseret :)
ThomasF
 
Indlæg: 4
Tilmeldt: 19 jul 2013 15:45

Re: Møde andre unge med social fobi

Indlægaf ThomasF » 09 jul 2014 17:45

Glemte at skrive at jeg er fra København :)
ThomasF
 
Indlæg: 4
Tilmeldt: 19 jul 2013 15:45

Re: Møde andre unge med social fobi

Indlægaf Mscheelhardt » 12 jul 2014 16:04

Hej Thomas

Nej det er ikke så ofte jeg kigger herinde, der er som du kan se blevet meget dødt efterhånden :)

Jeg søger også andre som dig selv der har en vilje, og lyst til at udvikle sig. Der er en lidt anden forståelse fra folk der kommer fra et dårligere sted,
men formår at bringe sig selv videre, sådan nogen personer har bare en anden forståelse for livet.

Men fedt at du har gjort universitet færdigt, det må da ha' været noget af en udfordring med social fobi ? :)
Mscheelhardt
 
Indlæg: 6
Tilmeldt: 16 sep 2013 19:45

Re: Møde andre unge med social fobi

Indlægaf ThomasF » 14 jul 2014 18:30

Ja, det må du nok sige. Dog har jeg for det meste bare kunnet sidde og læse alene derhjemme og så anonymt gå til forelæsninger, så det har været nogenlunde overkommetligt i forhold til social fobien. Det har egentligt mere været depressionen over at jeg ikke synes at jeg havde et rigtigt liv (socialt liv) ved siden af, der har været svær at håndtere. + jeg har flere overvejet at skifte til noget andet, men i sidste ende blevet holdt tilbage af angsten for det uvisse. Er dog rimeligt glad for at være færdig og mit arbejde, og synes som sagt også at jeg er begyndt at udvikle mig i en god retning.

Det er egentligt ærgeligt der ikke er så meget gang i forummet. Jeg tror netop os der har svært ved det sociale har rigtigt godt af at få drøftet det med andre der kan relatere til de udfordringer vi har.

Nå men, jeg tænkte på, hvis du har lyst så må du meget gerne sende mig din facebook oplysninger (jeg kan også godt sende dig mit). Jeg tænker altid det er meget rart at få sat et ansigt på, og måske lettere at kommunikere gennem dette medie hvis man ikke logger ind på dette forum så meget. Jeg tænker egentligt også på at oprette en lille facebook gruppe (hemmelig gruppe selvfølgelig, så ens andre venner ikke kan se at man er med ;) )
ThomasF
 
Indlæg: 4
Tilmeldt: 19 jul 2013 15:45

Re: Møde andre unge med social fobi

Indlægaf Mscheelhardt » 15 jul 2014 16:02

Jeg synes dog stadig det er stærkt gået selvom du har kunne gøre det hjemme, hvordan har du så haft det med at snakke med andre som også gik på universitetet ?

jeg er lidt nysgerrig efter at vide hvordan det så er at arbejde for dig i forhold til din social fobi :)

Jeg kan huske der var okay gang i forummet en gang, men så kom facebook, og derefter ændrede det sig lidt, men som du skriver det er godt vi får drøftet det, men også bare øvet os i at være sociale i det hele taget, for folk der har social angst kan godt være lidt akavet socialt, og at finde den balance hvor man finder ud af de sociale dynamikker det får man jo kun ved at eksponere længe nok indtil det giver mening.

Men jeg synes det er fedt du har også har viljen til at ville ud af det, jeg søger nemlig andre med samme sind.

Men jo det kan vi sagtens jeg sender dig lige en PB :)
Mscheelhardt
 
Indlæg: 6
Tilmeldt: 16 sep 2013 19:45

Re: Møde andre unge med social fobi

Indlægaf Lola83 » 29 jul 2014 13:25

Hej med jer

Jeg er ny her og er i samme situation som jer...

Oplever I svimmelhed og en følelse af, at I skal besvime, når I er plaget af fobien?
Lola83
 
Indlæg: 1
Tilmeldt: 29 jul 2014 07:07

Re: Møde andre unge med social fobi

Indlægaf Biniie » 31 jul 2014 21:07

Hej ThomasF (og andre)

Jeg havde egentlig tænkt at skrive en PB til Thomas da det var mindre grænseoverskriden, men fik ikke lov. Derfor prøver jeg her.

ThomasF, jeg har læst dit indlæg, og jeg er blevet lidt nysgerrig på, hvordan det er lykkedes dig at håndtere din angst? Evt. hvordan I andre håndtere/kæmper med jeres angst?

Jeg selv er 24 år, og ja, er nok nået til den erkendelse, at jeg har fået en eller anden grad af socialangst. Jeg er nok ikke hårdest ramte, men jeg oplever at være evig nervøs i nærheden af andre, sjældent kan slappe fuldstændig af og øget svedtendens er min trofaste følgesvend som af og til suppleres af kvalme og regulære opkastninger.

Det er desværre de færreste inkl mine få venner, som kan se hvor meget jeg reelt hænger med røven i vandskorpen så at sige. Jeg har svært ved at forstå hvad der sker selv, og derfor utroligt svært ved at snakke med andre omkring det. Faktum er imidlertid at det bliver sværere og sværere for mig at gå ud, selvom jeg af natur egentlig godt kan lide at møde andre mennesker. Jeg er temmelig stædig, hvorfor jeg ikke vil styres af min angst, men desværre har jeg ikke det store held med at komme videre. Det har desværre påvirket selvværdet utroligt meget og deraf også humøret. Angst og depression siges ofte at gå hånd i hånd, og muligvis også tilfældet hos mig...

Det var derfor dejligt at læse om andre i samme situation, og dejligt opmuntrene at læse, at ThomasF har lært at håndtere sin angst. Hvis nogen har lyst, vil jeg derfor gerne skrive mere i håb om at bedre at forstå min egen angst med håb om at kunne håndtere den. Fik I evt oprettet en hemmelig FB-gruppe?

Mvh
Biniie
 
Indlæg: 1
Tilmeldt: 31 jul 2014 20:20

Re: Møde andre unge med social fobi

Indlægaf ThomasF » 04 aug 2014 20:55

Irriterende. Havde lige skrevet et langt indlæg og så var jeg blevet logget ud så det hele blevet slettet.

Den måde jeg har fået reduceret min sociale fobi og generelle generte og depressive personlighed er at arbejde med mit selvværd og tanker om sociale situationer gennem kognitiv terapi, og så at presse mig selv ud i en nogle sociale situationer hvor jeg fik nogle succesoplevelser og positive bekræftelser.

Min idé bagved at møde andre med social fobi er netop fordi at man ved at møde nogle andre man føler forstå én og er ligesom én på mange måder, får styrket sit selvværd og dermed automatisk også reduceret sin sociale fobi (der i princippet er et symptom på lavt selvværd. ihvertfald i de fleste tilfælde). Jeg tror også i det hele taget at det at skabe sig nogle flere relationer er rigtigt godt for ens generelle psykologiske velbefindende.
ThomasF
 
Indlæg: 4
Tilmeldt: 19 jul 2013 15:45

Re: Møde andre unge med social fobi

Indlægaf Cletus » 20 aug 2014 15:54

Hej! :)

Jeg synes det lyder som en super fed idé med at møde andre mennesker der også lider af social angst og på den måde at udfordre og hjælpe hinanden med at overvinde sin angst. Jeg er en mand på 24 år der bor i kbh og jeg har haft social angst i størstedelen af mit liv. Jeg vil selv kalde det for moderat angst da jeg uden problemer fungerer i hverdagen, men dér hvor min angst hæmmer mig utrolig meget er når jeg skal møde nye mennesker og være socialt åben. Jeg har selv prøvet at udfordre min angst ved at udsætte mig for større sociale situationer der har lagt pres på mig som fx et amatør-skuespiller-kursus og er selv lige startet med noget kognitiv terapi.

Jeg vil høre om I har fået oprettet denne "social angst gruppe" og hvis så, er der så mulighed for at kunne deltage med jer? :)

Mvh. Jesper
Cletus
 
Indlæg: 3
Tilmeldt: 20 aug 2014 15:32

Re: Møde andre unge med social fobi

Indlægaf davee77 » 08 jan 2015 15:15

Er der stadig nogen der vil prøve at være med til at starte en gruppe? :)
davee77
 
Indlæg: 1
Tilmeldt: 08 jan 2015 15:11

Re: Møde andre unge med social fobi

Indlægaf Jon l » 19 mar 2015 17:08

Er denne gruppe blevet til noget?

Kan se der ikke er så meget gang i forummet, ved ikke om der har været det tidligere.
Jon l
 
Indlæg: 1
Tilmeldt: 19 mar 2015 17:04

Re: Møde andre unge med social fobi

Indlægaf nikolai14 » 24 mar 2015 21:14

Hej.
Om mig:
Lidt af social angst en del år, med op og nedture. 24 år gammel og universitetsstuderende.

Også interesseret i at mødes.
Bor på Østerbro og kan godt afholde mødet hvis det er.
nikolai14
 
Indlæg: 1
Tilmeldt: 24 mar 2015 21:11

Re: Møde andre unge med social fobi

Indlægaf Menneske » 26 mar 2015 12:30

Hej Nikolai, Jon m.fl.

Ja, der er i høj grad gang i gruppen. Vi er en overskuelig mængde der mødes jævnligt. Næste gang på lørdag - i København. Send en PB til Thomas eller mig, hvis det har interesse eller spm.

Mvh Lars
Menneske
 
Indlæg: 6
Tilmeldt: 21 feb 2011 19:19


Tilbage til Socialfobi

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte og 3 gæster