Skal mine medrejesende vide om min angst?

Socialfobi er angsten for at være sammen med andre mennesker.

Skal mine medrejesende vide om min angst?

Indlægaf Barto » 04 feb 2014 08:33

Hej allesammen.
Jeg er en ung fyr som er ude og rejse med dsc i 3 måneder. Indtil nu har vi været afsted i snart 1 måned og det har været en meget blandet oplevelse. Der har været gode stunder, men genrelt set har det været hårdt. På grund af min Social angst har jeg det med at trække mig for meget, og det er så endt med at jeg ikke rigtig er en del af fællesskabet. Der er mange ting som jeg ikke bliver inviteret med til. Der er ingen af de mindre grupper i gruppen, hvor jeg føler at jeg er med, og jeg har endt med at spise alene, trods at jeg gjorde meget ud af at være med i en madgruppe i starten. Men den er jeg langsomt røget ud af. Invitationerne holdt op med at komme... Lige nu sidder jeg med den overvejesle, om jeg skal sige, at det var det og tage hjem, siden at jeg ikke rigtig nyder at være hernede. Eller skal jeg prøve at sige det til gruppen. Jeg har snakket med en coach der er med os. Og hun synes at det ville være en god ide. Så ville det blive klart for alle, at jeg ikke trækker mig fordi jeg ikke vil være med, eller at jeg ikke gider dem. Men fordi at nogle gange bliver angsten for meget. Det kan jeg selv selvfølgelig godt se. Men jeg har stadig nogle problemer med det.

For det første: Det er at dele noget meget privat for en hel flok mennesker, som jeg ikke føler ønsker mit selskab.
For det andet: Det kan virke desperat. Jeg har nemlig ikke lyst til at tigge og be om de ikke nok ville gide mig.

Jeg ved godt at jeg bare kan sige at jeg ikke vil have medlidenheden. Den er jeg genrelt set ikke intresseret i.
Kort sagt, kan jeg ikke overskue hvad konsekvenserne vil blive, hvis jeg fortæller det. Om det vil gøre tingene nemmere, eller om det ikke vil hjælpe mig. Så mit spørgsmål er: Hvad siger jeres mavefornemmelse jer, og er der nogle som måske har nogle ligende erfaringer? Jeg ville sætte pris på nogle meninger og nogle råd. :)
Senest rettet af Barto 06 feb 2014 11:13, rettet i alt 2 gange.
Barto
 
Indlæg: 1
Tilmeldt: 04 feb 2014 07:52

Re: Skal jeg mine medrejesende vide om min angst?

Indlægaf Pern » 05 feb 2014 09:43

Sig det! Du behøver ikke stille dig op en morgen og lave en stor "bekendtgørelse" foran alle. Måske kan du hive fat i en eller et par stykker, som du føler dig mere tryg ved og så tale med dem om det. Jeg er overbevist om, at grunden til at du føler dig uden for IKKE er, at de ikke kan lide dig, men simpelthen fordi at når du selv trækker dig, så tror de måske, at du ikke har lyst til at være en del af fællesskabet. Det er en ond cirkel. Du trækker dig - så får du færre invitationer - så trækker du dig endnu mere. Den bedste måde at bryde det, er at tale om din socialangst. Jeg har kun positive erfaringer med at tale om min angst (som dog er generaliseret og ikke social, men bliver større når der er mange mennesker).

Lad os sige, at du fortæller det og det ikke hjælper. Hvad er så konsekvensen? Ingenting. Så fortsætter det bare som det er nu. Du har ikke mistet noget.
Men tænk, hvis du fik fortalt de andre om det og de pludselig forstod, at du altså ikke var ligeglad med dem og asocial, men at det bare var svært for dig. Tænk hvis de tog hensyn til dig (uden at have medlidenhed selvfølgelig) og blev bedre til at invitere dig. Tænk hvis du fik flere gode stunder og færre dårlige. Er det ikke tilfældet, så kan du "give op" og tage hjem. Men jeg synes virkelig du skal prøve, inden du tager hjem. Og hvis det så ikke bliver bedre (og det vil jeg næsten love dig, at det gør), så kan du tage hjem og vide, at du havde prøvet alt og ikke fortryde, at du ikke gjorde.

Jeg kan godt forstå, at din sociale angst gør det svært at "blotte dig" for halv-fremmede mennesker. Men jeg har kun én erfaring i den retning: Folk er rigtigt søde og forstående. Meget mere end man giver dem credit for :)
Pern
 
Indlæg: 104
Tilmeldt: 17 aug 2009 10:29
Geografisk sted: Københavnstrup


Tilbage til Socialfobi

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte og 4 gæster

cron