Man lære af sine fejl - tænk jer om.

Socialfobi er angsten for at være sammen med andre mennesker.
Besvar
ab93
Indlæg: 4
Tilmeldt: 25 okt 2011 14:13
Geografisk sted: Nordjylland

Man lære af sine fejl - tænk jer om.

Indlæg af ab93 » 13 aug 2012 00:16

Hej alle skønne mennesker. :D

Jeg er en dreng på snart 19 år, som går på gymnasiet og skal afslutte det 3 og hermed sidste år. Mit udseende fejler intet, og jeg har en kæreste som jeg er rigtig glad for. På trods af disse ting, lider jeg af social fobi, meget lavt selværd samt selvtillid og jeg har tidligere haft problemer med en moderat depression. Min barndom har både været op og ned, da jeg i teenage alderen og frem til de ca. 17 år har haft mange heftige skænderier med mine forældre, og jeg har mildest talt følt mig som familiens sorte får. Min storebror har gennemført en uddannelse med rigtig flotte karakterer, og jeg var sikker på at jeg naturligvis ville følge trop, da jeg i folkeskolen havde enormt flotte resultater gang på gang. Det ændrede sig senere hen, da jeg valgte at komme på efterskole, og her begyndte jeg at dyrke det sociale mere og mere. Jeg havde endnu ikke kendskab til angst eller nogen af de nævnte ting, og jeg var klar til at besejre hele verden. På efterskolen begyndte jeg at spise noget medicin, som egentlig var tilegnet folk med ADHD, ved navn Ritalin. Pillerne blev pludselig en del af min hverdag, og jeg spiste dem oftere og oftere i større og større doser, fordi jeg efterhånden udviklede tolerance. Jeg følte mig helt oven på når jeg blev høj af deres virkning, og jeg var nu endnu mere snaksagelig end før hen. Det skabte masser af opmærksomhed, og jeg var meget vellidt blandt folk. De søde piger blinkede pænt til mig, og jeg følte mig godt tilpas, indtil... :?

Ja. Pludselig blev det hele vendt op og ned, og jeg begyndte at få det mærkeligt :evil: . Jeg stoppede derfor øjeblikkeligt med misbruget, og hvergang vi skulle spise eller jeg skulle være sammen med andre mennesker, fik jeg denne mærkelig og ubeskrivelige følelse. Jeg blev helt tom i hovedet, anede ikke hvad jeg skulle sige, og følte at folk kiggede og talte grimt om mig. Hele min selvopfattelse blev vendt 180 grader, og jeg følte mig ydmyg og ussel. Jeg anede ikke hvad der foregik, og snakkede med en kammerat om det, da jeg endelig fik modet til det. Jeg kontaktede min læge, og han konstaterede at det var angst, og senere hen en mild deperession grundet et brudt forhold.

Efter en del tid var jeg færdig på efterskolen, og jeg skulle på gymnasiet. Jeg fik medicin mod min depression, da jeg hver aften pludselig var helt græde færdig, det var et mareridt. Jeg fik citalopram, 2 piller af 10 mg, en gang dagligt. I starten virkede pillerne ikke efter min mening, men efterhånden som tiden gik tog de til i styrke, og snart græd jeg ikke mere. Jeg fik det bedre, men var ekstremt træt og sløv hele dagen lang, hvilket skyldes både depression og pillernes bivirkninger. De hjalp på min uvirkelighedsfølelse, og min angst blev mindsket en smule. Jeg havde derefter en periode med en udholdelig tilværelse, for første gang i lang tid.

Efter jeg havde været på medicinen i omkring 8 måneder stoppede jeg. Jeg havde det bedre end før, dog gik der ikke mange måneder før angsten og depressionen i meget mildere form kom gradvist tilbage. Jeg valgte at prøve at komme videre uden medicin denne gang, og jeg har nu gået i ca. 1 ½ år og prøvet at holde mig selv og mit humør oppe. Jeg har enormt mange humørsvingninger, og jeg føler mig tit ensom, angst og rastløs. Jeg har meget svært ved at stå op om morgenen og gå i seng om aftenen, og det skyldes muglivis at aftenen er et frirum for mig, hvor jeg kan være alene og slappe af. :roll:

Jeg døjer stadig den dag i dag med de nævnte problematikker, og håber meget at det hele en dag bliver bedre. Jeg har lært meget af mine fejl, og ville ønske jeg kunne ændre på fortiden, men dette er jo selvfølgelig ikke muligt. Det jeg vil med dette indlæg er at lette mit hjerte, og ønske alle et fantastisk liv.

Jeg er meget interesseret i at høre hvad i mener jeg kan gøre for, at forbedre både mit selværd, selvtillid samt hvordan jeg kan mindste den angst jeg døjer med.
Tak fordi netop DU læste mit indlæg! :wink:
Med Venlig hilsen
En ung med angst

Besvar