Pas på med private oplysninger

Socialfobi er angsten for at være sammen med andre mennesker.

Pas på med private oplysninger

Indlægaf Liza admin » 07 dec 2011 22:12

Hej alle.
Jeg er blevet gjort opmærksom på, at folk har kunnet finde deres indlæg via søgning på Google og de forstår naturligt nok ikke, hvorfor deres personlige erfaringer med en sygdom som angst sådan er offentligt tilgængelige.

Da jeg i maj 2010 overtog administrationen af dette forum var jeg ikke opmærksom på, at Google - og sikkert også andre søgerobotter og maskiner indekserede indlæggene. Denne indeksering sker helt automatisk med mindre man aktivt blokerer for den. En sådan blokering er nu sat i værk og Google tillader heldigvis sletning af gamle registreringer, hvilket betyder, at det ikke længere skulle være muligt at finde jeres indlæg via Google. Hvordan det forholder sig med alle mulige andre søgemaskiner ved jeg p.t. ikke. Men jeg kan undersøge sagen hos nogle af dem, jeg kender til.

Det anti-spam program som jeg installerede for nogen tid siden ser ud til at fungere rigtigt godt, så det bliver, hvor det er.

Men spammere er både meget opfindsomme og kvikke - de vil jo gerne have solgt deres skrammel. Spammerne respekterer ikke søgerobot-blokering og de gennemsøger konstant internettet bl.a. for at indsamle email adresser, som de kan bruge til spam.

I skal derfor huske på, at hverken jeg eller Angstforeningen kan garantere total sikkerhed for brugerne af dette forum. Husk dette, hvis I i et indlæg skriver jeres email adresse. I det hele taget anbefaler jeg, at I bruger funktionen privat besked - eller blot PB - hvis I vil videregive personlige oplysninger som f.eks. email adresse, rigtigt navn, telefonnummer mm.
Mange venlige hilsner
Liza
Brugeravatar
Liza admin
 
Indlæg: 48
Tilmeldt: 08 maj 2010 23:55
Geografisk sted: København

Tilbage til Socialfobi

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte og 4 gæster