Hej fra ny socialfobi-bruger...

Socialfobi er angsten for at være sammen med andre mennesker.
Besvar
Kanin78
Indlæg: 22
Tilmeldt: 29 maj 2011 18:54

Hej fra ny socialfobi-bruger...

Indlæg af Kanin78 » 29 maj 2011 19:43

Jeg ved ikke engang hvor jeg skal starte. Der er så meget.

Groft sagt har jeg været angst hele mit liv(er 32 nu) og har mislykket med så mange mange projekter i mine ihærdige forsøg på at være "som de andre", at igen igen er jeg ved at miste håbet om jeg nogensinde får opbygget en omgangskreds af gode venner der accepterer og respekterer mig som jeg er.

Jeg har utroligt nok haft nogle få kæresteforhold og venner, der kortvarigt gav mig en følelse af at være helt almindelig. Men almindelig(!!!) det bliver jeg sgu aldrig...ikke på de præmisser samfundet stiller op. Kun på mine egne.

Jeg er forbandet træt af at føle mig angst for at gå uden for min dør, at møde andre mennesker i sociale sammenhænge hvor der ikke er et meget nøje aftalt/planlagt program, at møde mennesker jeg ved er socialt dygtigere end mig, at skulle udtale mig om mit liv/stille mig selv til skue for eventuel kritik og intimiderende/nærgående spørgsmål fra uvidende personer, hvis liv sammenlignet med mit, har tilsmilet dem med en perlerække af den ene sociale succes efter den anden, og har skænket dem en ukuelig selvtillid og tro på at det "bare er noget man gør". Ja, jeg synes sgu ikke det er retfærdigt!!!

Jeg er ret ked af det og modløs her til aften.

Skulle have været til et socialt arrangement, men blev dårlig og aflyste.

Jeg ville rigtig gerne, men tør ikke møde op når der ikke er helt faste rammer a la undervisning eller decideret arbejdsopgaver.
Det er også svært at forholde mig til smalltalk, når jeg har så svært ved at deltage med andre mennesker jeg ikke føler mig tryg ved/kender rigtig godt.
Jeg følger ikke rigtig med længere i overfladisk snik snak og sladder om dette og hint og mange ting (bortset fra de seneste nyheder på tv) går hen over hovedet på mig, simpelthen fordi det er emner man forventes at vide lidt om hvis man er relativt social. Og når jeg så ikke kan give igen på det, så opstår der social fiasko.

Det er den jeg forsøger at undgå.

Og ved at forsøge at undgå min egen skygge - hvad man ikke kan - så fanger skyggen mig. Jeg er blevet socialt afsporet, og det er blevet så svært at tage mig sammen til at møde "de andre", at jeg næsten hellere vil overfaldes og have tæv på gaden end møde almindelige(tilsyneladende rare) mennesker der gør mig utryg. Sådan har jeg det lige nu.

Det har ikke altid været umuligt. Da jeg var ung var jeg temmelig optimistisk og trods mine nederlag genfandt jeg hurtigt min tro på at jeg bare skulle igennem det og det, få lært det og det. Og jeg kom igennem det jeg skulle og lærte det jeg skulle - men min angst for andre mennesker har hængt ved og spændt ben.

At jeg har mødt meget ondskab(bevidst ondskab og generel dårlig opførsel) fra andre menneskers side gør at jeg har svært ved at stole på at andre vil mig det godt.
Jeg kan passere et godt menneske på gaden(uden at vide det), som det muligvis ville være sundt for mig at have et venskab med - men jeg ville ikke vide det, for for mig er de fleste mennesker jo ens. Mine erfaringer er en forbandelse. Jeg prøver at tænke at det bare er gamle minder. At det ikke har magt over mig. At jeg kan vælge mine tanker, at jeg kan vælge at tro på det gode i andre.
Men bevidstheden om at de gamle minder omhandler at jeg møder smerte og dårlig opførsel fra andre i sociale sammenhænge næsten hver gang, er ikke sådan lige at ryste af sig(mig).

Min socialfobi er skabt på baggrund af disse mørke erfaringer. Det er der ingen medicin der kan rette op på. Jo, gode mennesker, og nye erfaringer. Hvis jeg dog bare vidste hvordan jeg opbygger tillid til at verden vil mig det godt...

Jeg forventer ikke at I genkender mig/det skrevne. Jeg er så vant til at blive mødt med ? at jeg ikke længere forventer at andre end jeg selv forstår det.

God aften alle.

aben
Indlæg: 7
Tilmeldt: 28 sep 2008 19:37

Re: Hej fra ny socialfobi-bruger...

Indlæg af aben » 30 maj 2011 16:04

Hej

Tror vi alle har siddet med de samme tanker og tit virker det hele umuligt. Jeg har haft social angst i mange år, og det stammer nok også fra "mørke erfaringer". Vil dog sige at min sociale angst er blevet meget meget bedre over det sidste par år, og burde man vel være glad for. Nogle gange er det bare svært at glædes over når alt stadig virker umuligt. Men mon ikke det lykkedes i sidste ende :)

Rart at høre din historie, som jeg tror minder om manges herinde.

Kanin78
Indlæg: 22
Tilmeldt: 29 maj 2011 18:54

Re: Hej fra ny socialfobi-bruger...

Indlæg af Kanin78 » 30 maj 2011 18:45

Må jeg spørge hvad du har gjort selv for at komme angsten til livs? Hvad har virket for dig?
Når jeg har det værst oplever jeg mig selv leve nærmest i en parallel verden med den kollektive virkelighed, også selvom jeg ved det er en illusion angsten skaber, gør det allerhelvedes ondt. Også fysisk ondt. Jeg kæmper med en depression oveni igen, og prøver at finde ud af hvad der er af muligheder jeg endnu ikke har prøvet/kender til.

Jeg vil helst ikke tage kunstig depressions-medicin. Har dog brugt det flere gange af nød. Jeg har hørt at 100 microgram d-vitamin om dagen skulle hjælpe. Har købt D-vit. kapsler idag. Vil undersøge på nettet hvad der er af viden om det, også ift. ikke at tage for meget.
Appelsiner er også på hylden. Cvitamin/frugter og masser af grønt, frisk luft er jo også godt. Motion kan jeg ikke lige nu. Plejer at være moitionsentusiast/have et højt aktivitetsniveau dagen igennem i de gode perioder. Jeg skal nogle grader længere op til overfladen før motion igen er realistisk.

Alle råd er velkomne.

VH Eva. :)

aben
Indlæg: 7
Tilmeldt: 28 sep 2008 19:37

Re: Hej fra ny socialfobi-bruger...

Indlæg af aben » 31 maj 2011 09:21

Tror det handler om at udfordre angsten hver dag. Sætte sig selv i de situationer hvor det gør ondt, men selvfølgelig kun situationer hvor man ved der er en chance for succes. Ved at blive ved med at prøve ska ldet nok lykkedes. På den måde kan man overvinde angsten, og gøre flere og flere ting. Desværre syns jeg ofte der er tilbagefald, men tror det er måden at vinde over angsten. Mega hårdt fordi livet bliver lidt af en kamp op af bakke, men man bliver nød til at møde angsten ansigt til ansigt.

Hvis man har en depression oveni gør det det selvfølgelig ekstra svært, da man ikke rigtig har nogen kræfter til at bekæmpe angsten med. MEdicin kan være en udvej der, men er også selv tvivlsom overfor det. Tror det du nævner med sund kost og motion er meget, meget, meget vigtigt. Især det at komme ud og gå engang imellem, kan være med til at man for det bedre.

Bazi
Indlæg: 22
Tilmeldt: 16 apr 2010 01:01

Re: Hej fra ny socialfobi-bruger...

Indlæg af Bazi » 02 jun 2011 01:42

Hej Kanin
Tak for dit indlæg. Jeg har også altid haft nemmere ved at befinde mig i sociale situationer, hvor der er fastlagte rammer som f. eks. undervisning eller arbejde. Når jeg sidder i en gruppe, hvor snakken går på smalltalk, føler jeg mig tit paralyseret og kan ikke finde på noget at sige. Så bliver jeg angst for, om de andre synes, jeg er mærkelig, fordi jeg er så stille. Nogle gange bliver jeg bange for, om der kan være noget mere alvorligt galt med min hjerne end socialfobi. F. eks. autisme eller sådan noget, og det kunne være grunden til, at jeg ikke kan følge med i andre menneskers smalltalk. Men så kommer jeg i tanke om, at når jeg er sammen med folk, jeg kender godt, fungerer jeg ganske fint bortset fra en mild angstfølelse. Så når jeg ikke kan finde på noget at sige, må det være angsten, der stjæler min koncentration og ikke min hjerne, der er noget galt med.
Det er godt, at du med bevidstheden har indset, at de fleste mennesker ikke er onde som nogle af de mennesker, der har gjort dig fortræd i din fortid. Men det lader til, at din underbevidsthed stadig ikke tror på det. Det tager tid og hårdt arbejde at ændre sit tanke- og overbevisningssystem, men jeg er sikker på, at det i sidste ende kan lykkes for os alle. Jeg ved ikke, hvad du har prøvet af behandlingsmuligheder indtil nu, men kognitiv adfærds terapi med en god terapeut, er det mest populære at anvende til at fjerne årsagen til angsten. Jeg er imod medicinsk behandling af angst, da jeg anser det for at være en lappeløsning. Medicinen fjerner nemlig ikke de tanker og overbevisninger, der er årsag til angsten, den lindrer kun symptomerne, så længe man indtager medicinen.
Jeg håber, du finder frem til noget, som virker for dig :)

Kanin78
Indlæg: 22
Tilmeldt: 29 maj 2011 18:54

Re: Hej fra ny socialfobi-bruger...

Indlæg af Kanin78 » 04 jun 2011 19:57

Bazi, check din indbakke... :)

Wali
Indlæg: 11
Tilmeldt: 01 jun 2012 15:41

Re: Hej fra ny socialfobi-bruger...

Indlæg af Wali » 11 jun 2012 21:37

Syret bazi, jeg har også tænkt på om jeg måske havde noget autisme engang imellem, når folk giver den gas med smalltalk og det bare virker så pissehamrende ligegyldigt.

Som du selv skriver, virker jeg dog fint når jeg snakker med folk jeg kender og stoler på.

Blomsterbarn
Indlæg: 3
Tilmeldt: 13 okt 2012 14:08

Re: Hej fra ny socialfobi-bruger...

Indlæg af Blomsterbarn » 14 okt 2012 11:46

Hej Kanin.

Jeg er ny her på siden, og jeg har netop lige læst dit gode indlæg.

Jeg er 38 år, og jeg har gået i psykoterapi i mange mange år, for at finde ud af hvad der er i "vejen" med mig. Jeg har også altid følt mig anderledes end alle andre, og har følt mig forkert i mange sociale sammenhænge. Jeg har indenfor det seneste ½ år fundet ud af, at det er socialfobi jeg lider af.

Jeg kan nikke genkendende til alt det du skriver, og det er så dejligt at vide at der er andre der føler og har det som jeg. Jeg er i en periode hvor jeg føler mig meget ensom og alene med mine tanker og problemer, og føler at det er så svært at hive mig op.

Jeg har det som dig... har igennem min tid oplevet meget ondskab og andre mærkelige ting fra mine omgivelser, og det har nok også givet mig en tro på at verden er imod mig og jeg kun skal bruge mit liv på at kæmpe mig igennem. Og alligevel ved jeg dybest inde, at det ikke er meningen med livet... det skal leves, men jeg har svært ved at finde ud af det..... det som for mange andre mennesker virker så nemt og ligetil.

Jeg ved ikke om du kan bruge dette indlæg til noget, men tænkte at vi kunne skrive sammen hvis du har lyst til det, og veksle tanker og erfaringer ?

Mvh. Anja

Besvar