Går det nogensinde helt væk?

Panikangst er en stærk angst, som pludseligt opstår - gerne ledsaget af en følelse af at være ved at besvime eller dø.
Besvar
Dalsgaard85
Indlæg: 1
Tilmeldt: 08 sep 2014 09:58

Går det nogensinde helt væk?

Indlæg af Dalsgaard85 » 08 sep 2014 10:12

Jeg er en kvinde på 29 år. Jeg havde for en måned siden nogle voldsomme angstanfald, og jeg blev ved med at have angstsymptomer i 2 1/2 uge hvor jeg vågnede op med kraftig hjertebanken, havde det hele dagen, kunne ikke rigtig mærke min krop, det snurrede i mine hænder og fødder, og jeg kunne ikke spise. Jeg måtte tage hjem fra min venindes bryllup efter 2 timer, fordi jeg gik så meget i panik, jeg var på kursus under hele forløbet og måtte flere dage gå tidligt hjem, fordi jeg også der fik en meget stærk følelse af panik. Nu er jeg startet på arbejde igen og det går ok der, men jeg er hele tiden rædselsslagen for at angsten kommer igen, så jeg har svært ved at lave aftaler med familie og venner, fordi jeg er bange for om angsten kunne komme tilbage når jeg er der, så er det alligevel bedst at være hjemme hvor det er trygt. Jeg har aldrig før oplevet at have angst i så lang tid, og nu føler jeg mig helt mørbanket. Jeg kan slet ikke finde tilbage til mit før selvsikre jeg, jeg føler at jeg er blevet degraderet til den lille usikre gymnasiepige jeg var for 12 år siden, det er som om jeg lige pludselig lever i en parallelverden, jeg kan se det liv jeg havde før, men jeg kan slet ikke mærke det. Jeg ville bare høre andre der har haft angst og har haft det på samme måde, om man bliver sig selv igen? Lige nu føler jeg at alle mine fremtidsdrømme er blevet taget fra mig, for hvordan skal jeg kunne gøre noget som helst, når jeg har det sådan her.

Besvar