Føler mig ikke til stede! En der har det på samme måde?!

Panikangst er en stærk angst, som pludseligt opstår - gerne ledsaget af en følelse af at være ved at besvime eller dø.
Besvar
Nike92
Indlæg: 4
Tilmeldt: 13 jul 2014 20:10

Føler mig ikke til stede! En der har det på samme måde?!

Indlæg af Nike92 » 13 jul 2014 20:36

Hej alle!
Jeg håber så inderligt, at der er nogen af jer derude som kan sige at I har det på samme måde som mig! Jeg er langt nede, og har sådan brug for at vide at jeg IKKE er skør, at jeg ikke er ved at "visne", eller at der ER håb forude!
Jeg er en pige på 22 år, som lider af meget svær angst, og sandsynligvis også en depression!
Det startede for et halvt år siden, hvor jeg fik et meget slemt angstanfald, og endte på sygehuset. Jeg vidste på det tidspunkt ikke hvad et angstanfald indebar, så jeg gik helt i panik og var SIKKER på at der var ved at ske mig noget meget slemt - at jeg var døende, at jeg var ved at blive skør - bare følelsen af at være på vej væk fra alt! Jeg var i byen aftenen inden, og har altid været en glad pige som elskede at feste og hygge med mine venner. Men efter den dag, har jeg langsomt lukket mig selv helt ned. Jeg fik ikke anfald i et godt stykke tid efter, men jeg holdte mig langt væk fra alkohol.
Efter nogle måneder begyndte angsten langsomt at komme op i mig igen. Jeg begrænsede mig meget mht. venner og familie. Anfaldene blev slemmere og slemmere, og den dag idag, føler jeg faktisk at angsten er der HELE TIDEN. Jeg føler mig ikke TIL STEDE. Jeg føler stort set hele tiden at alt er uvirkeligt, eller at jeg ikke har forbindelse til omverdenen eller min egen krop! Jeg er bange for at jeg er ved at blive skør/sindssyg. Jeg forestiller hele tiden mig selv indlagt, eller død!!:-( jeg er så sikker på at noget slemt hele tiden vil ske mig! Føler jeg er i et sort hul, og at det her er mit liv nu! Jeg er begyndt til psykolog, har været det én gang. Ved godt det langtfra er nok, men har brug for at høre, at andre er i samme sted!!! PLEASE
Jeg vil have mig selv tilbage! Den glade pige som altid lavede sjov!

FrkHH
Indlæg: 1
Tilmeldt: 28 jul 2014 21:50

Re: Føler mig ikke til stede! En der har det på samme måde?!

Indlæg af FrkHH » 28 jul 2014 22:09

Hej

Først og fremmest vil jeg sige at det kræver et enormt mod og selvindsigt at række hånden ud og bede om hjælp, så det kan du være rigtig stolt af! Jeg vil gerne dele lidt af min historie med dig, for du er uden tvivl ikke alene!

Jeg er selv en pige på 22 år, og har i mange år lidt af panikangst. Jeg kan nikke genkendende til stort set alt det du beskriver lige fra at føle man er sindssyg og ved at miste kontrollen over sig selv til at man begynder at undgå steder og på den måde lukke af for den person man i virkeligheden er.

Min panikangst kulminerede for 4 måneder siden hvor jeg ikke engang var i stand til at forlade min lejlighed for at foretage mig simple gøremål, som f.eks. at handle ind, tage bussen eller sågar møde op på mit studie. Jeg undgik folk, mødte ikke op til aftaler og slet ikke til fester. Kort sagt, jeg lukkede mig selv inde - både fysisk i min lejlighed, men så sandelig også psykisk. Jeg kunne ikke kende mig selv til sidst, og vidste det var på tide at få hjælp.
Jeg har de sidste 4 måneder gået til psykolog og trænet mindfulness og kan i dag gøre rigtig mange af de ting jeg ikke kunne før bl.a. tage bussen og handle ind i ro og mag.

Jeg ved hvor håbløst det føles når man står midt i det, men med den rette hjælp er jeg sikker på at du vil se fremskridt hurtigt. Det kræver en masse blod, sved og tåre, men det er det hele værd. Du har allerede taget et vigtigt skridt!

Jeg håber alt det bedste for dig!

Med venlig hilsen
FrkHH

Nike92
Indlæg: 4
Tilmeldt: 13 jul 2014 20:10

Re: Føler mig ikke til stede! En der har det på samme måde?!

Indlæg af Nike92 » 31 jul 2014 22:35

Mange tak for dit svar! Havde næsten opgivet håbet om svar herinde!
Det er dejligt at vide at andre har det på samme måde. For den her tilstand er da til at blive skør over! Man føler jo man lever i sin helt egen bobbel i en helt anden verden.
Din historie lyder godt nok heller ikke sjov! Men godt du er på vej ud på den anden side.
Jeg har oven i en depression, så jeg er begyndt på antidepressiv. Men er også startet i et forløb hos en psykolog. Så forhåbentlig det hele begynder at lysne. For lige nu er her godt nok mørkt :-(

Mange tak, og jeg håber også det bedste for dig!! :-)

ErJegSyg
Indlæg: 6
Tilmeldt: 28 jul 2014 00:06

Re: Føler mig ikke til stede! En der har det på samme måde?!

Indlæg af ErJegSyg » 07 aug 2014 21:49

Hej Nike92
Jeg kender også følelsen af ikke at være til stede. Føler jeg går rundt med en dyne over hovedet og livet ikke trænger igennem til mig, fordi jeg har så forbandet travlt med at mærke efter angsten og fysiske sygdomstegn. Det er skrækkeligt. Jeg tog en gang bilen, kørte ud til havet, stod alene på den kolde tågede strand, lod vinden blæse mig i ansugtet og skreg ALT hvad jeg kunne- bare for at mærke livet igen, få jordforbindelse og få noget af al anspændtheden ud af kroppen. Jeg havde en depression i 2008 og fik efter et halvt år på antidepressiv og samtaler hos psykolog livslysten tilbage. Så du skal nok få det godt igen.
Held og lykke
kh. ErJegSyg

Nike92
Indlæg: 4
Tilmeldt: 13 jul 2014 20:10

Re: Føler mig ikke til stede! En der har det på samme måde?!

Indlæg af Nike92 » 08 aug 2014 07:14

Hej Erjegsyg.
Mange tak for dit svar.
Har godt hørt det med at tage ud på en strand og bare skrige. Hjalp det dig?
Er glad for at høre du kom ud på den anden side! Men tænk at det kan være SÅ svært at tro på når man står midt i det :-( forstår ikke hvorfor det skal være så hårdt!

Knus

ErJegSyg
Indlæg: 6
Tilmeldt: 28 jul 2014 00:06

Re: Føler mig ikke til stede! En der har det på samme måde?!

Indlæg af ErJegSyg » 12 aug 2014 22:08

Ja det hjalp i situationen bare at få luft og nærmest skrige angsten ud. Jeg får stadig tilbagefald. Men hvis jeg holder mig beskæftiget, får min søvn, spiser sundt og dyrker motion, så har jeg det faktisk rigtig godt og kan holde angsten væk. Hvis jeg til gengæld sidder og laver ingenting kommer tankerne og spiser jeg for meget kulhydrat, drikker alkohol og for meget kaffe- så kommer angsten.

MIndfulworld
Indlæg: 1
Tilmeldt: 07 aug 2014 09:43

Re: Føler mig ikke til stede! En der har det på samme måde?!

Indlæg af MIndfulworld » 15 aug 2014 10:49

Jeg har forsøgt at skrive dig en privat besked. Men kan ikke se den i sendte beskeder (alene i udbakke). Vil du tjekke om du har modtaget?
mvh

Besvar