Den nye Kontanthjælpsreform har gjort mig syg igen!!

Panikangst er en stærk angst, som pludseligt opstår - gerne ledsaget af en følelse af at være ved at besvime eller dø.
Besvar
Camilla87
Indlæg: 1
Tilmeldt: 11 dec 2013 18:22

Den nye Kontanthjælpsreform har gjort mig syg igen!!

Indlæg af Camilla87 » 11 dec 2013 20:07

Hej.
Mit navn er Camilla, jeg er 26 år, og på kontanthjælp.
Jeg har en dreng på snart 5 år, som jeg har hveranden weekend. Jeg er uddannet hundefrisør.

Grunden til at jeg er på kontanthjælp, igen, er fordi jeg valgte at lukke mit eget firma for halvandet år siden. Jeg tjente ikke nok. Og jeg har siden da, trods flittig jobsøgning, ikke kunne få mig et job. Jeg har søgt meget bredt!
Jeg har dog været i Virksomhedspraktik 2 forskellige steder, 6 mdr. det ene sted, 3 mdr. indtil videre hvor jeg er nu, med udsigt til løntilskud, derefter ordinært job.
Jeg kæmper pt en kamp, som så mange andre under 30, med kommunen. Jeg ved dags dato (11-12-13) stadig ikke hvad kommunen afgørelse kommer til at betyde for mig økonomisk! Jeg ved bare at de muligvis ikke vil lade mig komme i løntilskud (ved ikke hvorfor), og at de muligvis tvinger mig i uddannelse pr 1-1-14, og vil dømme mig til såkaldt uddannelseshjælp!!!
Dvs en betydlig nedskæring for mit vedkommende, som jeg ikke kan leve af. Jeg kan dårlig leve af det jeg får nu, og min gæld bliver større og større.

Denne nedskæring vil for mig betyde:

Flytning, igen, da jeg ikke vil kunne betale min husleje.
(Hvor flytter man lige hen? Akutlisterne er over 1 år lange, og indskuddet vil kommunen ikke låne mig, desuden blir vi (kontanthjælpsmodtagere) snart nægtet adgang i diverse boligforeninger, da vi jo er dårlige betalere!)

Færre weekender med min søn, da jeg ikke vil ha råd til transporten.

Ikke mulighed for at blive på det job jeg pt er i (virksomhedspraktik), hvilket jeg allerede har store problemer med at finde penge til transport dertil. De har dog været søde at betale mit månedskort 2 gange nu.

Vil ikke uddybe mere hvad disse 3 ting betyder, da de fleste nok vil kunne regne det ud.


Jeg var sygemeldt i over et år, for 3 år siden, med stress og angst. Sygdomsangst, panikangst, socialfobi, agorafobi, og angsten for at være alene. I ved alle hvordan følelsen af det er, så det vil jeg ikke gå i detaljer med.
Jeg kom i medicinsk behandling og psykolog behandling, og derefter kastet ud i et såkaldt "sygdomsforløb" hvor jeg SKULLE møde op hver dag fra 9 til 14 og side og "lærer" ting og sager der var mig fuldstændigt ligegyldigt! Sammen med andre syge mennesker. Altså mennesker der havde fået nyt knæ, var kørt galt osv. Kan i forestille jer hvor dårligt jeg passede ind???
Dette forløb gjorde mig mere og mere syg, hvilket kommunen ikke ville acceptere. Så jeg blev smidt i virksomhedspraktik, med beskeden: "møder du ikke op, får dine underskrifter og stedet sender papirerne til os, så får du ingen penge!" (Det skal lige siges at jeg havde en baby på daværende tidspunkt også.)
Jeg var så HELDIG selv at finde min praktikplads. Som var et stutteri med Islændere, 5 min fra hvor jeg boede. DET arbejde kunne jeg forholde mig til, mest fordi at det var mig der havde ansvaret for alle dyrene. Kun ejeren af stedet, og et par enkelte opstaldninger viste ansigt en gang imellem.
Jeg kom ovenpå, i form af DETTE sted, medicin og psykolog.
Åbnede derefter mit firma.
Det fiama jeg lukkede for halvandet år siden.

Nu sidder jeg her, den nye reform træder i kraft lige om lidt, og alle mine fobier og PANIKangsten er værre end nogensinde før!
Jeg spiser minimalt, jeg sover ca 6 timer på 4 dage. Jeg kan ikke overskue hverdagen, jobbet, min søn.
Jeg har piller liggende jeg skal starte op på, antidepressiv, men jeg må ikke starte før jeg har været hos lægen, siger min læge, som jeg ikke kan få fat i. og sekræteren til ikke give mig en tid da hun mener det er lægen selv der skal vurdere situationen, på trods af at det er hende selv der har sagt at hun vil se mig først. DVS at jeg skal skifte læge igen, da dette ikke er tilfredsstillende! DET kan jeg heller ikke overskue.
Jeg har gæld all over, jeg står muligvis uden tag over hovedet og værst af alt, det går ud over min søn!

Nætterne er værst. Angsten sniger sig ind på mig når jeg har fri fra arbejde, for jeg skal ud i det offentlige (socialfobi) med toget, for at ta hjem til en tom lejlighed (angst for at være alene), indtil min kæreste kommer hjem, ved 21 tiden. Derefter kommer tankerne, panikken er over mig! Hypokondrien kommer sammen med panikangsten, og gør det endnu værre. Jeg er SIKKER på at jeg skal dø! Jeg kan ikke trække vejret, mit hjerte hamre og hopper over, jeg ryster, tripper, rokker, fryser, koger, tuder, får ondt i armen, summen i benene, ondt i brystet, maven bobler. Synet sløre til tider, og jeg føler jeg skal besvime!
Timerne går, natten blir til morgen. Kan nemt ha 3-5 anfald på en nat, med korte pauser i mellem, hvor jeg så lige når at falde i søvn, for at vågne til anfald igen. Så jeg sover ikke.
SIden i lørdags, har jeg sovet sammenlagt 9 timer. Det er i dag onsdag.
Det skal lige siges at jeg skal passe arbejde og knægt også.
Uden søvn blir angsten værre, når angsten er slem, kan jeg ikke sove…

Jeg er ved at gå ud af mit gode skind, og mit kæreste ligesådan. Jeg ved ikke om det ender med at han forlader mig. Vi har allerede haft en kurre på tråden for nylig, da han er uforstående over for min situation. Hvilket jeg godt forstår. Han forstår bare ikke at jeg ikke KAN se mig ud af dette helvede jeg lever i lige nu.

Jeg skriver herinde i håb om at kunne få kontakt til nogen at tale med. Evt en "kontaktperson" når jeg har det værst. Den vil selvfølgelig gå begge veje.
Jeg søger en ven, venner, som kan relatere til mit problem, som jeg kan relatere tilbage til. En der vil/kan støtte mig, som jeg vil støtte tilbage hvor jeg kan.

Jeg håber ikke min laaange besked har skræmt eventuelle læsere, da jeg er desperat efterhånden…..


Mange hilsner fra Den Fortabte

Besvar