Du er ikke alene med angsten, men man føler det herinde...

Panikangst er en stærk angst, som pludseligt opstår - gerne ledsaget af en følelse af at være ved at besvime eller dø.

Du er ikke alene med angsten, men man føler det herinde...

Indlægaf SuzanHavva » 24 sep 2016 10:43

Hej alle sammen.
Jeg er en pige på 27, der siden juli i år har kæmpet med panikangst/generaliseret angst. (Udløst af overbelastning.)
Jeg har brugt siden her, til at læse mig frem til at jeg ikke er alene. Især indlæg fra Teresa og Lizz88, som begge har været dér hvor jeg er nu.
Men hvor er det ærgerligt at de ikke er aktive længere. - Men super fedt for dem, da de helt sikkert har fundet vejen ud.
Men jeg søger med lys og lygte efter folk der er samme sted som jeg selv er, måske lige har fået væltet deres verden af angst, eller er et sted i deres liv hvor de er blevet dus med angsten.
Min egen angst udbrød som overnævnt i juli måned, med katastrofetanker om hvad nu hvis.. Og kontroltab. Det startede med en masse panikanfald med uvirkelighedsfølelse.
Jeg sygemeldte mig fra job 1/8, og har døjet med følgende i meget svingende angstniveau:

VOLDSOM angst/tanker om psykoser, skizofreni.
"Hvad nu hvis.... jeg bliver mærkelig, jeg er mærkelig, jeg bliver ond, mister kontrol, bliver skør, ikke kan elske, bliver sær og ensom, ikke kan mærke mig selv.."
Tanker og billeder som skaber så meget frygt at uvirkelighedsfølelse og panik træder til. - Kan simpelthen ikke være rationel i øjeblikket det står på..
Tanker om at jeg ALDRIG kommer i balance med angsten igen, kan simpelthen ikke se mig ud af angsten. Som gør mig utrolig ked af det. Men samtidig også enormt håbløs, modløs og negativ.
Det har gjort at jeg 3 uger bare lå i min seng hos min mor, græd, lammet af angsten som fortalte jeg intet kunne..

Jeg har sådan brug for at vide endnu en gang, at jeg ikke er alene, at jeg nok skal komme ud på den anden side. Men man er så frygteligt ensom, fordi man ikke har nogle omkring sig i samme båd, her og nu... SUK! Så jeg håber så inderligt på respons.

Jeg har i disse snart 2 måneder haft psyk. skadestue i røret når jeg var allermest i panik, så de kunne berolige mig.
Jeg har brugt angsttelefonen en del gange.
Jeg har brugt 2 psykologer, en kognitiv og min tidligere psykolog fra mit første cmøde med angsten for 6 år siden.
Jeg er blevet udredt af psykiater. Som anbefaler medicin Sertralin. - God helbredelses udsigt. Er ikke startet på medicin, er så angst for dem.
Jeg har været i tæt dialog med både læge, og det system gennem mit job som skal hjælpe mig tilbage på job.
Jeg motioner hver dag, gåture, fitness.
Bruger mindfulness.
Øver vejrtrækningen, og kommer ud af døren og er social hver dag. .

Men jeg er stadig så frygtelig utryg, trods jeg siger til mig selv at det er angstens grimme ansigt, så vil fornuften ikke lytte..
Jeg er konstant ængstelig, utryg og urolig indeni.

Jeg vil så gerne høre fra folk i samme båd.

Kram Suzan.
SuzanHavva
 
Indlæg: 5
Tilmeldt: 30 jul 2016 18:47

Re: Du er ikke alene med angsten, men man føler det herinde.

Indlægaf Naan » 07 okt 2016 12:17

Kære Zusan.

Jeg er ikke der hvor du er - jeg har ikke haft psyk i røret eller haft mange forskellige professionelle ind over på samme tid.
Men jeg har været der hvor jeg lå os min mor i flere måneder og troede jeg skulle dø. Jeg kom over det, mest gennem en psykolog.
Men det er nu vendt lidt tilbage efter flere år og føler det gror sig større og større.

Endelig (hvis jeg må sige det) "møder" jeg en som dig, der har de "hvad nu hvis"-tanker hele tiden. Det kan føles helt forfærdeligt, uendeligt og nærmest dødelligt at have alle de tanker. De kan pludselig opstå ud af de mindste situationer og tanker. Og det føles farligt, som om tankerne bestemmer over en, men oftest er det "bare" tanker!
Jeg oplever mest at have dem når jeg er stresset eller påvirket af andre ting i mit liv. Eller når angsten bare er der, og det er en måde at kontrollere det på. Hvad med dig?

Skriv endelig om, hvordan det går.

Jeg synes jo selv, det kan være rart, at dele sine tanker og frustrationer om angst med nogen.
All the best
Naan
 
Indlæg: 30
Tilmeldt: 11 nov 2006 17:24

Re: Du er ikke alene med angsten, men man føler det herinde.

Indlægaf Lynx » 12 nov 2016 14:25

Hej Suzan.

Du er ikke alene.

Jeg er også en pige på 27, som har kæmpet med stress/panikangst siden april måned.
jeg kan 100% nikke genkendende til din historie. Nogle dage er man fortrøstningsfuld med få symptomer - andre dage er man bare håbløs og fyldt med angst. Jeg ville ønske jeg kunne komme med en solstrålehistorie, men jeg kæmper stadig. Hver eneste dag. Angsten må og skal ikke vinde.
Lynx
 
Indlæg: 1
Tilmeldt: 12 nov 2016 14:04

Re: Du er ikke alene med angsten, men man føler det herinde.

Indlægaf Hannibal_1408 » 07 feb 2017 10:15

Kære Suzan. Er lige kommet på dette forum og nej du er ikke alene.
Jeg kæmper en hård kamp, ligesom du gør/gjorde? Nu er det noget tid siden du har skrevet dette indlæg, men derfor ville jeg lige melde mig ind her.
Angst er sgu noget lort rent ud sagt. Og ja det er svært ikke at føle sig alene, når angsten er så uforudsigelig.

Håber selvfølgelig du har det bedre og har fået den hjælp du havde brug for.
Hannibal_1408
 
Indlæg: 2
Tilmeldt: 07 feb 2017 09:40

Re: Du er ikke alene med angsten, men man føler det herinde.

Indlægaf SuzanHavva » 08 feb 2017 22:53

Tak for jeres feedback. :)
Jeg er i behandling i en angstgruppe i Glostrup. Jeg er ikke på noget medicin, og startede på job igen 1/12.
Anfaldene har lagt sig, jeg har 7-9-13 ikke haft et anfald længe.
Jeg er til gengæld ved at blive kvalt af angsten for skizofreni. Jeg hører og ser alt, og skal hele tiden bekræftes i at andre også høre sammen lyd. Det er selvfølgelig enormt hårdt, når jeg af og til ikke kan få bekræftet det, når jeg bl.a er selv.
Jeg har mareridt hver nat, og vågner som minimum 1 gang om natten.
Er på vagt hele tiden oveni i hovedet. Og frygter konstant at tabe evnen til at være realitetsbevidst. :'(
Jeg græder hver dag, men har ikke en depression. Jeg frygter hver dag at angsten er et forstadie til skizofreni eller psykose.
Jeg aner ikke hvorfor min angst har sat sig præcis på dette, og det gør det nok også svære at acceptere selve angsten.
Jeg holder ud, for jeg har hele livet foran mig.
Hører stadig gerne fra folk med sammen angst som mig.
Kram Suzan.
SuzanHavva
 
Indlæg: 5
Tilmeldt: 30 jul 2016 18:47

Re: Du er ikke alene med angsten, men man føler det herinde.

Indlægaf FRIDAJORG » 17 feb 2017 00:56

Kaereste dig,

Du er saa bestemt ikke alene. Vi er mange der har det som dig. Til tider i lettere eller svaerere grad. Det, der er saa svaert er tit at vi ikke lige kan se en losning foran os. Vi ville saa gerne. at nogle kunne fortaelle os hvordan vi kan lose det. Jeg har haft det nojagtigt som dig i nogle aar nu, fik det forste gang som ud af den bla luft, 37 aar gammel. Og ved du hvad, jeg har det stadig i perioder, og nogle gange er jeg pokkers god til at vise angsten vejen ud af den dor, den kom ind ad. og andre gang er det en sej kamp. Men husk at dine uonskede tanker er nogagtigt det, UONSKEDE TANKER, som en drillepind, der paa den mest modbydelige maade forsoger at drive dig til vanvid. MEN det er bare TANKER. Som en slags melodi, der dukker op i dit hoved du bare onsker at glemme. Men ubehageligt er det og ligesom dig ville jeg rigtigt gerne af med den angst.
Jeg har haft det som dig, fundet alle mulige pyskiatriske sygdomme jeg kunne taenkes at have, og det har skraemt livet af mig til tider. Og der findes nok ikke den webside jeg ikke har sogt for at finde ud af OM jeg mon kunne have det eller vaere ved at udvikle det.
I min CBT, har jeg igen og igen faet at vide, at det er helt normale angsttanker, og det bruger jeg hele tiden for at neutralisere min angst. Nogle gange med mere success en andre gange.
Jeg har selv faaet 20mg citalopam i nogle aar. Jeg er usikker paa hvor meget det hjaelper mig. Jeg havde en pause, men da fik jeg lidt for mange panik anfald, og jeg tror at det er meget forskelligt hvor godt disse midler hjaelper. Hvem ved hvordan det var gaaet mig uden. Saa jeg kamper videre og forsoger saa godt jeg kan at blive saa gode venner som jeg kan med en uonskede ven/ANGSTEN. KH Frida
FRIDAJORG
 
Indlæg: 1
Tilmeldt: 23 nov 2016 13:49

Re: Du er ikke alene med angsten, men man føler det herinde.

Indlægaf Majs » 02 apr 2017 22:59

Hej Suzan

Læser du eller andre stadigvæk med her? (:

Jeg er 26 og har i modsætning til dig haft angst i mange, mange år, men jeg kan nikke genkendende til meget af det, du skriver. Jeg havde egentlig fået det meget bedre, men især efter et brud med min kæreste for nylig, er angsten kommet tifoldig tilbage, og det er især dé tanker du beskriver, der fylder meget for tiden. Jeg er bange for at miste kontrollen og blive sindssyg og/eller gøre noget sindssygt, og jeg føler at jeg kæmper med mine egne tanker hele tiden. Det er virkelig ikke rart, og det er svært at tale med sine nærmeste om lige præcis de her tanker, fordi man ikke vil skræmme dem. Det var meget beroligende at læse dit indlæg, og blive mindet om at jeg ikke er alene om at have det sådan her (:
Majs
 
Indlæg: 3
Tilmeldt: 02 apr 2017 22:01

Re: Du er ikke alene med angsten, men man føler det herinde.

Indlægaf SuzanHavva » 04 maj 2017 08:56

Hej Majs,

Jeg er glad for at kunne give den ro til andre, som jeg selv fik ved at læse indlæg der kunne sammenlignes med mine indre dæmoner.
Jeg har også altid selv, siden barnsben haft angst. Og min erfaring er at stress er udløseren for min.
Jeg kæmper stadig, dog uden anfald. Panikangsten er fortid. Men jeg savner den! For den er meget mindre pinagtig end generaliseret angst!
Ville ønske jeg kunne få et voldsomt anfald af uvirkelighed, som derefter forsvandt. Fremfor denne her konstante tvivl på mig selv, og følelsen af at gå med et hoved der ikke føles som mit. Den er konstant fyldt med frygt for kontroltab, sindssyge, angsten for aldrig at føle glæde igen.
Min kognitive psykolog og jeg kæmper en kamp. Jeg har valgt kampen uden medicin, jeg er jo enormt kontrolfreak.
Jeg hører gerne fra dig, og deler gerne alle de klamme tanker. Tror ikke du kan skræmme mig med en. :)
Rigtig god dag,
Suz.
SuzanHavva
 
Indlæg: 5
Tilmeldt: 30 jul 2016 18:47

Re: Du er ikke alene med angsten, men man føler det herinde.

Indlægaf Majs » 17 maj 2017 22:45

Hej Suzan

Jeg kæmper meget med både generaliseret angst og angstanfald, men jeg synes også at generaliseret angst er det allerværste. Det er der jo nærmest altid, og føles virkelig ødelæggende for ens forståelse af sig selv som et velfungerende menneske.

Hvordan begyndte frygten for kontroltab for dig? Jeg kan huske at jeg sad i bussen og var bange for at begynde at græde, og at jeg en anden gang stod på banegården og så toget køre ind på perronen og tænkte på, om bare dét at tænke på at gå ud foran toget, kunne være nok til at jeg kunne finde på at gøre det. Jeg begyndte at tænke om mig selv som meget psykisk sårbar og påvirkelig og i mine følelsers vold, og samtidigt havde jeg nogen angstanfald hvor jeg var så bange at jeg virkelig følte mig ude af kontrol og som om, jeg kunne finde på hvad som helst.

Jeg har heller ikke særligt meget lyst til at begynde på medicin, fordi jeg er bange for det, men på den anden side vil jeg så gerne dæmpe for tankerne og blive glad for at være i min egen krop igen.
Majs
 
Indlæg: 3
Tilmeldt: 02 apr 2017 22:01

Re: Du er ikke alene med angsten, men man føler det herinde.

Indlægaf SuzanHavva » 23 maj 2017 07:02

Hej Majs,

Det er så alt ødelæggende som du så fint skriver..
Jeg er blevet optaget i en ny angstgruppen på Frederiksberg, som er mod generaliseret angst. - Det viste sig at den i Glostrup var mod panikangst, som jeg jo heldigvis ikke døjer nær så meget med. Så lige nu venter jeg, og det føles som en evighed, når man er fanget i dette sorte, kun negative tanke og følelses helvede!

Angsten for kontroltab kom sig for mig, da jeg i min bil oplevede mit første anfald. Jeg troede jeg skulle dø af en blodprop, jeg kunne ikke mærke min arm, og panikken bredte sig totalt. Uvirkelighedsfølelsen havde ædt al mulighed for jordforbindelse. - Men efter jeg gang på gang med anfald oplevede at jeg ikke døde, måtte der jo være noget andet helt galt.
Og hvad kan være værre end at dø? - Det må vel være at miste kontrollen over sig selv. For det er jo sådan et angstanfald føles. Og så fik jeg også alle de klassiske tanker, som du nævner et par af i din tidligere besked. De velkendte, "hvad nu hvis.." tanker..

Og for mit vedkommende æder alle hvad nu hvis tankerne mit liv. Jeg bruger alle mine vågne timer på at analysere mine tanker og adfærd. Er det her et tegn på skizofreni, er det her et tegn på jeg ikke kan elske, er det her et tegn på jeg er syg i hovedet og aldrig kommer til at fungere igen. Og været er, når hvad nu hvis, bliver til konklusion.
Så vælter min verden, og jeg græder, græder over det her hoved, græder over frygten for alt, men mest... Bliver jeg nogensinde glad igen? Bliver jeg nogensinde dus med angsten, inden den gør mig sindssyg?

Jeg arbejder hver dag med de redskaber jeg får af min psykolog (kognitiv) accept af tankerne. Men det kan til tider være rigtig svært i de perioder, hvor jeg identificere mig med tankerne. Andre timer/måske dage hvis jeg er heldig kan jeg med succes bruge redskaberne.

Lige nu, træner jeg hver dag. Og det giver ro i de 35-50 minutter. Og derefter retur til helvede.

Jeg holder modet og håbet højt! Jeg skal og vil kæmpe mig tilbage fra håbløsheden og mit levende helvede.

Kæmpe kram
Suzan. - Skriv gerne til mig på min mail, da jeg så sjældent kigger herinde.
suzan.hansen89@gmail.com
SuzanHavva
 
Indlæg: 5
Tilmeldt: 30 jul 2016 18:47


Tilbage til Panikangst

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte og 4 gæster