Smalltalk tråden - Hvordan har du det idag?

Skriv om alt og intet - altså ting, som ikke nødvendigvis har med angsten at gøre. Skriv om sjove ting i hverdagen, oplevelser, spørg hinanden til råds om de helt almindelige ting

Smalltalk tråden - Hvordan har du det idag?

Indlægaf Vanilla_pigen » 19 aug 2010 12:56

Måske er der stemning for en tråd hvor vi kan gå ind og skrive et par linier hvis vi har brug for at komme af med noget, eller hvis man savner et kram :) Synes tit jeg har lyst til at skrive en eller anden trist kommentar på min facebook opdatering, men så har jeg alligevel ikke lyst til at indrage alle i mine problemer og til tider dårlige humør!

Der er selvfølgelig også plads til alle de gode oplevelser og hverdagens små sejre :D :D Skriv hvis i lyster :wink:
Vanilla_pigen
 
Indlæg: 51
Tilmeldt: 25 maj 2010 14:42

Re: Smalltalk tråden - Hvordan har du det idag?

Indlægaf Vanilla_pigen » 19 aug 2010 13:05

Min dag idag har været fuld af tanker om hvad jeg nu skal beslutte mht. kæresten. Blive eller gå.... det er så svært :(

Desuden har jeg snakket med en studievejleder. Jeg har fundet ud af at jeg har godt muligheder for at læse videre og få en kandidat grad når jeg har afsluttet min bachelor her i februar, det har jeg ikke vidst før nu. Jeg kan mærke på mig selv at jeg har lyst til at læse videre og har fundet de bedste fag! Desværre vil det kun være muligt /realistisk hvis jeg går fra kæresten (af mange grunde).

Det er en perfekt chance for at få et nyt liv hvis jeg kan læse videre. Og hvis jeg bliver single har jeg de bedste forudsætninger for at ændre mit liv i en anden retning end nu. Det er svært at ændre noget så drastisk hvis jeg bliver i forholdet, nok nærmest umuligt. Men måske er det alligevel godt nok at blive hos kæresten, måske bliver jeg mere lykkelig på den måde.

puha, mangle blandede følelser idag :(
Vanilla_pigen
 
Indlæg: 51
Tilmeldt: 25 maj 2010 14:42

Re: Smalltalk tråden - Hvordan har du det idag?

Indlægaf Nette72 » 29 aug 2010 15:40

Vanilla_Pige, puha, sikke nogle tunge ting du går rundt og døjer med. At gå fra sin kæreste op imod sin fremtid, det må være svært. Jeg formoder, at du ikke er så gammel igen, så jeg ville sige, at hvis du har de tanker om, at gå fra kæresten, så betyder han måske i sidste ende ikke det vilde for dig? Og hvis du så ender med ham med ægteskab og børn, og I bliver skilt, så vil du måske ærge dig over, at du ikke fik den uddannelse du så gerne ville have. Mit umiddelbare bud ville være, at du skulle tænke på dig selv! Hvis du kan leve uden kæresten, så synes jeg klart, at du skulle droppe ham, og så komme igang med din uddannelse. Men det er så bare mit råd. :-)

Og hvordan har jeg det så idag? Blandet, meget blandet. Min mand gider ikke rigtig høre på mig, så måske det er en god ide, at troppe herind. Jeg døjer med spekulationer, og jeg kan bare ikke få dem til at gå væk. Idag er det et år siden, at min far døde, og derfor også et år siden, at min angst brød ud sådan for alvor. Jeg har jo altid brugt ham, når jeg bekymrede mig om ting, men nu står jeg ligesom på egne ben. Og det er svært. I næste måned starter jeg på noget behandling iform af kognitiv terapi, og jeg håber ved gud, at det hjælper på mine tanker. Jeg tænker ikke så meget mere på at dø, men på mine fysiske symtomer, som optager mig en del. Lige for tiden er det mit øje, som er så irriterende. Imorgen er det sikkert stortåen. Altså, vil det bare ingen ende tage. Hvis jeg dog bare kunne aflede mine tanker, men de popper op hvergang jeg føler noget i min krop. Så i dag er en blandet dag... jeg har dog lige formået at bage muffins til min søns klasse, så nu vil jeg gå ud og se, hvordan det går med dem.

Jeg håber, at du træffer det rigtig valg, og at du bliver lykkelig ved hvad du end beslutter. :-)
Nette72
 
Indlæg: 101
Tilmeldt: 20 aug 2010 18:29

Re: Smalltalk tråden - Hvordan har du det idag?

Indlægaf Vanilla_pigen » 08 sep 2010 09:25

Ihh jeg havde slet ikke set at der var nogen som havde skrevet i tråden :D Og tak for din kommentar.

Hvis det ikke var for vores fælles datter så ville jeg måske også være mere egoistisk og gå efter mine egne ønsker. Men jeg synes det er SÅ svært når vi har hende :( Åh jeg føler aldrig at jeg kommer videre med mit liv.

Det lyder også som om du har det rigtig hårdt - det må være frygteligt at miste sin far :cry: Jeg tror også det er en rigtig god ide at skrive herinde, da man både "belaster" andre mindre og man har nogle som forstår ens problemer. Jeg håber det kommer til at gå godt for dig i terapien. Hvordan får man sådan noget kognitiv terapi? Skal man selv betale?

Imorgen skal jeg til forsamtale på angstklinikken. Det bliver rigtig hårdt og grænseoverskridende at skulle åbne sig så meget for en man ikke kender. Jeg håber dog at de kan fortælle mig om jeg virkelig har angst og om jeg kan få noget behandling. Puha jeg er spændt :o
Vanilla_pigen
 
Indlæg: 51
Tilmeldt: 25 maj 2010 14:42

Re: Smalltalk tråden - Hvordan har du det idag?

Indlægaf Nette72 » 10 sep 2010 10:55

Ok, jeg var ikke klar over, at I har en datter, det gør jo selvfølgelig det ikke nemmere. :-(

Jeg har været afsted en gang på det her behandlingsforløb så det er endnu for tidligt at sige om det virker. Men det er rart, at være sammen med andre som forstår det man går igennem.

Jeg har læst om noget som hedder KST-terapi, som jeg overvejer. Det er noget med, at de massere ens kranie m.m. Men flere og flere siger, at efter første behandling, så er man godt på vej. Så det er da værd at prøve. Jeg er kun nervøs for, om hun kan rykke op i ting, således, at jeg ender med endnu flere anfald. :-(

Jeg har ellers haft det rimelig godt et stykke tid, men idag var den så gal igen, og jeg måtte blive hjemme fra arbejdet. Jeg hader, når jeg må tage en dag ud af kalenderen på den måde, men det er som om, at jeg falder til ro, når jeg lige får lov at slappe af.

Jeg kan heller ikke helt finde ud af om det er angst jeg har, eller stress. Men det kommer vi også ind på på det der behandlingsforløb. Det er min læge som har henvist mig, så forløbet er gratis for mig. Det er så første gang, at de køre dette program på Ringsted Sygehus.

Jeg er spændt på at høre, hvordan det gik på angstklinikken. :-)
Nette72
 
Indlæg: 101
Tilmeldt: 20 aug 2010 18:29

Re: Smalltalk tråden - Hvordan har du det idag?

Indlægaf Vanilla_pigen » 20 sep 2010 08:25

Hej igen

Jeg må altså virkelig blive bedre til at tjekke dette forum, sorry :?

Hvordan er det gået med din behandling? Jeg håber du er kommet godt igang og at det er dejligt at få snakket med nogen om det. Hvor foregår det henne, er det i tilkytning til en psykolog eller en klinik af en art?
Jeg vil mene at man de fleste steder vil starte med at diagnostisere en helt præcist. Det giver også en ro at vide hvad man fejler tror jeg.

Det lyder ellers spændende med den anden slags behandling. Og det er da helt sikkert værd at prøve :D

Det gik egebtlig godt på angstklinikken. Hun mente dog ikke at jeg havde angst, men jeg venter stadig på brev fra dem så jeg kan få en diagose. Håber snart det kommer. Jeg tjekker postkassen hele tiden for at kæresten ikke skal finde brevet :(
Det gode er at de mente de havde et behandlingstilbud til mig. Desværre er behandlingen ret omfattende og går over 38 gange. Det skræmmer mig meget da jeg ikke har fortalt til nogen at jeg fejler noget og fordi man er nødt til at deltidssygemeldes for at deltage da det ligger i dagtimerne. Ikke lige de bedste forudsætninger for at få et job når jeg er færdig med uddannelsen snart.

Men håber ellers at du har det godt? Du var jo røget lidt ned sidst du skrev :(
Vanilla_pigen
 
Indlæg: 51
Tilmeldt: 25 maj 2010 14:42

Re: Smalltalk tråden - Hvordan har du det idag?

Indlægaf Nette72 » 04 nov 2010 22:34

Ja, og det er jeg så igen. :-( Jeg har haft hoste i denne uge samtidig med, at jeg snart skal have mens. Og når jeg er i ugen op til mens, så løber tankerne af med mig - også denne gang. Og for at det ikke skal være løgn så kom mens idag, og straks tænker jeg på at det kan være alt mulig andet, som f.eks. kræft i maven/tyktarmen. Det er SÅ åndsvagt, men jeg kan ikke lade være. :-( Men hele ugen har jeg tænkt over min hoste, fordi jeg ellers ikke føler mig forkølet, så er det mon kræft i halsen!? Og så gør jeg det, som jeg er belært med, at jeg ikke må, jeg går ind og tjekker på nettet. Mange gange bliver jeg dog beroliget, men det holder kun et par dage. :-( Idag virker min stemme så lidt hæs, og nu går tankerne IGEN på kræft i halsen, og straks var jeg ude og tjekke halsen, og hvad ser jeg så? En sort plet inde bag min ene mandel. :-( Men jeg tænker, at det blot er noget størknet blod af en eller anden art. Eller et blodkar. Men jeg kan alligevel ikke lade være med at spekulere, og jeg er SÅ træt af det! Jeg kan ikke blive ved med at leve mit liv på den her måde. Jeg bliver så gal og ked på samme tid.

Ud over min nuværende status går det ellers rigtig godt. Jeg har fået det utrolig godt efter jeg er startet på det behandling, som desværre slutter på tirsdag. Så 3 uger ud af 4 går det bare rigtig godt. Jeg føler, at jeg er kommet fremad, og kan for det meste få de negative tanker væk med det jeg har lært og de værktøjer jeg har fået. Men jeg tror ikke, at jeg bliver fri for angsten før jeg i mit hovedet har været samtlige kræft-scenarier igennem. :-( Det er som om, at min kræft-tanker kører rundt i hele kroppen.

Mit behandling foregår på Ringsted Sygehus, hvor vi har et rum vi sidder i. Vi er 4 kvinder på holdet, da et par stykker er hoppet fra. Derudover deltager en psykolog og en sygeplejerske. Vi sidder og snakker om vores angst, og til hver gang har vi hjemmelektier, som bliver gennemgået hver gang. Det er som regel om den angst vi har haft i ugens løb. Og vi skal så sætte den i niveauer og udfylde nogle skemaer. Jeg synes faktisk, at det er rigtig godt, at få det snakket igennem, og det er rigtig rart, at være sammen med andre som kan forstå det man gennemgår. Vi er efterhånden kommet dertil, hvor vi sidder og siger til hinanden, at vi godt ved, at vi er åndsvage - hvilket psykologen og sygeplejersken siger, at vi IKKE er. :-) Men det er rart, at man kan snakke om det med et lille smil. Det føles godt at gå derfra hver gang. Men nu slutter det så desværre på tirsdag. :-(

Har du fået en diagnose? Jeg har en meget god og forstående chef, han har ikke spurgt så meget ind til, hvad det er jeg laver tirsdage eftermiddage, men det var ok, at jeg gik kl. 13.30 de ti gange det snart har varet. Jeg kan godt se, at 38 gange er mange (også et lidt mærkeligt antal), men jeg kunne godt ønske, at mit varede længere end de 10 gange vi har. Måske du skulle delagtiggøre din kæreste i det, han er der jo for at være der for dig. Og det må jo også være rart, at have nogen fysisk at kunne snakke med. Jeg har forsøgt med min mand, og i starten var han en god støtte, men nu er han desværre blevet træt af at høre om det, så.... :-( Men så er det jo godt, at jeg kan snakke med nogen herinde. :-)

Nå, jeg vil gå i seng. Nu er det snart weekend. God weekend.... :-)
Nette72
 
Indlæg: 101
Tilmeldt: 20 aug 2010 18:29


Tilbage til Smalltalk

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte og 1 gæst