Angst og forelskelse?

Generaliseret angst er en konstant indre uro og bekymringer i det daglige.
Besvar
Nihilist
Indlæg: 1
Tilmeldt: 22 aug 2017 07:09

Angst og forelskelse?

Indlæg af Nihilist » 22 aug 2017 07:22

Hej allesammen!
Er ny her på siden, så dette er mit første indlæg. Det bliver en smule langt, men jeg håber at nogle vil hjælpe mig, eller så kan jeg i det mindste få det hele lidt ud.

Jeg er en 19 årig transkønnet fyr, som mistede min far efter jeg blev student i 2016. Jeg har haft problemer med angst siden 2015, og det gik selvfølgelig ikke bedre efter jeg mistede min far. Jeg havde inden han døde, bestemt mig for et sabbatår. Det ledte til jeg blev hjemme, blev mere indelukket og mistede venner - Nu har jeg godt nok virkelig kæmpet mig oven på igen, er ved a tage kørekort og arbejder to gange om ugen i en børnehave, for at komme lidt ud. Jeg vil livet rigtig meget.

Eftersom jeg altid har været meget fokuseret på min identitet, har jeg ikke haft tid til så meget andet da jeg var yngre, så kærester er aldrig kommet på tale. På en eller anden måde har jeg faktisk altid været bange for kærlighed og forelskelse? Jeg synes det er vildt skræmmende. Jeg husker da jeg var yngre, at en af mine venner skrev til mig at han var vild med mig, så begyndte jeg at græde - Jeg var nok 10 år eller noget. Men det undrer mig stadigvæk hvordan jeg reagerede dengang, jeg var helt sønderknust husker jeg.

Nu for en uge siden begyndte jeg at skrive med en fyr, hvilket ikke er noget nyt, for jeg har ofte skrevet med fyre, men det her virker anderledes, for det virker som om han rigtig gerne vil mig. Han tæller nærmest ned til når vi skal mødes. Jeg har prøvet før hvor jeg begyndte at skrive med nogle, at jeg fik det underligt jo længere vi trak den. Jeg skrev engang med en fyr fra England, og jeg vidste godt jeg aldrig skulle være sammen med ham, for han bor langt væk, og jeg havde heller ikke lyst. Men alligevel påvirkede det mig så meget, at jeg engang sad udenfor og snakkede med ham mens jeg græd. Jeg var så sønderknust og jeg anede ikke hvorfor, jeg synes bare det hele var så skræmmende.

Nu skriver jeg så med ham her, og jeg synes han er virkelig sød, men det påvirker min angst så sindsygt meget. Jeg har ingen appetit, jeg taber mig. Jeg synes jeg går rundt med ondt i maven næsten hele tiden, jeg har også luft i maven, og vågner op hver morgen med ondt i maven fordi jeg skal på toilet, og det plejer ikke at være så voldsomt.
Han flytter snart tættere på hvor jeg bor pga. studie, og vil selvfølgelig gerne møde mig. Men jeg er så bange, nervøs og skræmt. Jeg ved ikke hvordan jeg skal håndtere det her, et eller andet sted vil det være nemmest bare at droppe ham, men samtidig så synes jeg også bare at jeg skylder mig selv at lukke nogen ind. Det er nok fordi det hele er nyt for mig - Har som sagt aldrig haft en kæreste før, jeg har heller aldrig kysset, alt det intime noget kender jeg overhovedet ikke til, og jeg synes bare det er skræmmende. Men jeg gider bare ikke have det sådan, men jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Føler mig åndssvag for at have det på den her måde, for normalt er jeg egentlig meget stædig og selvsikker, og kan sagtens sige 'fuck det', til noget og lade det passere. Nu har jeg mest bare lyst til at ligge i min seng og græde, eller forsvinde. Jeg er virkelig bange.

Er jeg den eneste der opleveler forelskelse på den måde? Jeg vil ønske jeg kunne spole et par måneder frem, så jeg har overstået de første par møder med ham, jeg kan ikke overskue det her mere.

Besvar