Forældre med angst

Angste forældre tumler med mange tanker. Måske tør du ikke deltage i en mødregruppe, arrangementer i børnehaven eller i skolen. Måske er du bange for, at dit barn skal blive påvirket af din angst eller selv udvikle angst. Her kan du dele dine tanker og erfaringer med andre forældre.

Angste forældre

Indlægaf alfa-omega » 04 jan 2009 14:41

Hej.

Vil lige komme med mit eget indput til dig, andre er også meget velkommen til at komme med deres indput.
Ja jeg kender udemærket godt det med, at det er svært at skulle fortælle sine børn om det at have en angslidelse .man jeg tror at, de før eller siden vil mærke at der er noget gemt, og hvordan fremlægger man det lige for sine børn,.Mener, at børn skal være i en hvist antal alder før de vil kunne forstå og måske fornemme noget, har først fået fortalt min 10 årig datter om det. Min 14 årig søn har fornemmet længe, at der er noget mor har svært ved . Jeg støder desværre ofte ind i, at angslidelser stadig er et tabu så svært er det ,at skulle forholde sig til det med ,at fortælle det til sine børn eller nærmeste.

alfa-omega
alfa-omega
 
Indlæg: 40
Tilmeldt: 10 mar 2008 23:11

Indlægaf hallie » 05 jan 2009 15:23

Indtil videre har jeg fortalt mine, at jeg ikke har det så godt, når jeg har nogle alvorlige angstanfald. De er 6 og 9, og jeg synes ikke, at de er klar til at høre det hele endnu :)

Men det er ikke tabu herhjemme, når mor "har det dårligt"... og derfor tror jeg måske også, at jeg lidt har banet vejen for at gøre det lettere for mig selv, når de skal have den fulde forklaring :)
Billede
hallie
 
Indlæg: 222
Tilmeldt: 22 jun 2008 22:31
Geografisk sted: Sønderjylland

Indlægaf Lone74 » 11 jan 2009 15:11

Hejsa :D
Jeg er 34 år, og mor til 2 drenge.. En på 2 1/2 og 1/2 år.
Jeg har haft angst siden jeg var barn, dog med rigtige mange år uden.. Den kommer i perioder senest her efter min anden fødsel. Det har/er meget hårdt. Mærker angsten hver dag, men op ad dagen aftager den. Jeg lever det liv jeg gjorde før. Alså det vil sige, at jeg foretager mig de samme ting, som før, dog med mange kampe, for den skal ikke have lov til, at styre mit liv. Der er dage, hvor jeg kan tackle den rigtig godt, og fuldstændig glemmer den, og så er der dage, hvor den fylder det meste af dagen..
Jeg får 225 g efexor deport, men har stadig meget angst.
Det vil være dejligt, at skrive med andre forældre der har angst..
Kh Lone.
Lone74
 
Indlæg: 74
Tilmeldt: 15 okt 2006 07:49

Angste forældre

Indlægaf alfa-omega » 11 jan 2009 19:12

Hej Lone.

Du skal være velkommen til at skrive sammen med os andre forældre på facebook.
Har skrevet en besked til dig på din pb.

Hilsen.
alfa-omega
alfa-omega
 
Indlæg: 40
Tilmeldt: 10 mar 2008 23:11

hej

Indlægaf MissCB » 28 jan 2009 23:24

Jeg er 31 år,mor til 3 - den ældst er 10 år,og nr 2 er 7 år og den sidste lille pige på 1½ år.
Lider af panik angst,generaliseret angst og social angst og har haft fødsels depression....
Bor i Fredericia med 3 børn og manden og en lille hund ;o)
har haft angst siden 2002 - fik medicin behandling for en år siden,og har det meget meget bedre nu,dog kan jeg stadig have det hårdt når jeg evt er ude og handle f.eks bilka,føtex så blir jeg dårlig og svimmel af mange mennesker....
min børn ved ikke at jeg lider af angst,synes det er svært at forklare dem,da jeg inderst ikke ville have at de skal vide at deres mor har det dårlig,de har aldrig opdaget at jeg har det dårligt....
det jeg frygter mest er at min 2 drenge skulle have arvelig sygdom fra mig altså angst,da deres far også lider af panik angst ligesom mig,jeg håber de aldrig får det.
Skal siges er at jeg er døv og bruger tegnsprog :D
Hilsen Christina :wink:
MissCB
 
Indlæg: 193
Tilmeldt: 10 jan 2008 21:48

Indlægaf Vicki » 03 feb 2009 20:41

Hej.. Jeg ved ikke helt hvad jeg skal skrive eller om gruppen stadig er aktiv? Men jeg er en pige på 28år og jeg har en lille pige på 3år. Jeg gik ned med stress for snart 2 år siden. jeg fik ingen hjælp det færste lange stykke tid, hvorefter jeg udviklede angst og depression. efter et år begyndte jeg af få hjælp, flyttede væk, fik en ny læge og blev sat i behandling med det sammen. Problemet for mig er at jeg ikke kan blive fri for angsten :cry: jeg får antidepressiv og begyndte igår på lyrica, og håber nu på god virkning. Jeg har den sidste uge haft det forfærdeligt og været så angst at jeg var ved at være sikker på jeg var ved at blive sindssyg, det er simpelthen så hårdt at have det sådan! Jeg er alene med min datter i hverdagene, så jeg prøver for alt i verden at være der for hende og skåne hende så meget det er muligt. Jeg er samtidig i gang med social og sundhedsassistent uddannelsen, og er for tiden i psykiatri praktik. Det ... ja.. Jeg håber at få kontakt til andre forældre jeg kan dele mine problematikker med og omvendt, hvor vi kunne bruge hinanden som sparringspartner og dele erfaringer gode som dårlige. Hvordan får i hverdagen til at fungere?
Vh Vicki
Vicki
 
Indlæg: 3
Tilmeldt: 03 feb 2009 20:30

Indlægaf Anthonia » 04 feb 2009 11:01

Hej Vicki.

Jeg tror nok jeg har dig på min MSN, men det har ikke rigtig lykkedes mig at skrive med dig endnu.
Jeg vil meget gerne skrive med dig :)

Gruppen er stadig aktiv.
Vi er alle på facebook, hvad jeg ved af..
Er du på facebook?
Du er velkommen :)

VH A
Anthonia
 

Indlægaf Vicki » 04 feb 2009 11:04

Hej Antonia.
Jeg tror ikke du har mig på msn, eller ikke hvad jeg kan se? jeg er på facebook og bruger faktisk ikke msn så meget mere.. kan jeg finde dig/jer på facebook?
Vh Vicki
Vicki
 
Indlæg: 3
Tilmeldt: 03 feb 2009 20:30

Indlægaf Anthonia » 04 feb 2009 11:10

Har bare en der hedder Vicki på min msn ??
Hmm..

Ja, du kan finde mig på facebook ved at søge efter "Anthonia Hansen" eller på min mail, den er 05alh@dsh-o.dk"


Vh A
Anthonia
 

Også mig

Indlægaf any » 08 feb 2009 11:25

Hej med jer

Jeg er 33 og har to børn på 5 og 11 år. Jeg lider af generaliseret angst og er alene med børnene. Det kan være rigtig svært for jeg har ingen at læne mig op af eller til at tage over når angsten melder sig. Det betyder også at jeg næsten altid er enormt træt fordi mine kræfter simpelthen bruges op. Omvendt er børnene årsag til at jeg er nødt til at kæmpe og arbejde ekstremt hårdt på at blive angsten kvit.
Men for d... da hvor er jeg ked af det engang imellem når jeg ikke føler jeg kan leve op til at være en god, normal mor.
any
 
Indlæg: 6
Tilmeldt: 05 feb 2009 12:45

Indlægaf Anthonia » 09 feb 2009 15:20

Hejsa..

Ja det er rigtigt svært!

Har du msn eller er du på facebook??
Jeg vil gerne skrive med dig og du er selvfølgelig velkommen i gruppen :)

VH A
Anthonia
 

Gruppen for angst forældre

Indlægaf alfa-omega » 12 feb 2009 13:19

Hejsa seje forældre. :D

Glæder mig ovre for at siden her for angste forældre bliver brugt flittigt
For mig som angstlidene er det en trøst og hjælp, at kunne skrive sammen med andre forældre med angst. Følelsen af at være alene om forældre rollen som angstlidene er blevet reduceret. Og sammen kan vi være med til at bryde de fordomme der er for angslidene. Og vise /føle at vi sku er gode nok som forældre.
Til dem der har lyst. Skriver vi forældre stadig sammen på krys og på tværs inde på Facebook.
I skal være velkommen til at skrive sammen med os.
Mange glade hilsner fra. :lol:
alfa-omega
alfa-omega
 
Indlæg: 40
Tilmeldt: 10 mar 2008 23:11

Indlægaf flowerpigen » 14 mar 2009 16:41

jeg er mor til tre tøser.....3. 9 og 12 år....

Synes virkelig det er hårdt at være angst ramt og være mor.....mine piger ved ikke hvad jeg fejler end jeg ikke kan så meget...

jeg siger fra hvis jeg kan mærke at jeg ikke kan rumme diverse møder....ingen grund til at komme til deltage i noget og så have det megaskidt.....
flowerpigen
 
Indlæg: 10
Tilmeldt: 14 mar 2009 16:15
Geografisk sted: dronninglund. Nordjylland

Emne

Indlægaf alfa-omega » 16 mar 2009 18:37

Hej flowerpigen.

hvor jeg dog godt kender til den problemstilling. Og forstår dig så godt.... så godt.....
Alle de møder som til tider bliver presset ned over forædrenes hoved. Og netop det, at noget som er mega svært føltes som et pres er ekstrem hos angste.
Der er visse møder jeg syntes er svære frem for andre møder. Det kommer helt and på med hvem. Og i hvilke omgivelser, og antal af tilstedeværene. Men jeg tvinger mig selv til at troppe op til de her svære møder omkring ens børn. Hvis ikk ville jeg føle at jeg ikk er min forældre rolle ansvarlig og samtidigt ville jeg føle skyld. samtidigt udforder jeg min angst for hver gang og måske det i sig selv er en lære i sig selv. Men tænker også om det er det værd for min afsky for de svære møder bliver stærker og stærker.
alfa-omega
 
Indlæg: 40
Tilmeldt: 10 mar 2008 23:11

Re: Forældre med angst

Indlægaf A_fraid » 28 jun 2011 19:47

Hej...

Jeg er en kvinde på 27år, jeg er mor til Isabella på 3år. Jeg lider af Generaliseret angst! Jeg kan bestemt nikke genkendende til de barriere og udfordringer dagligdagen kan bringe som forældre med angst. Noget så simpelt som at følge min dejlige datter i børnehave kan være så angstprovokerende at jeg resten af dagen har spændingshovedepine. Med generaliseret angst er man ikke helle nogen steder, dagligdagen er konstant præget af bekymringer omkring alt og man er konstant bange for der sker noget med enten en selv, ens familie eller venner. katastrofetanker er en stor del af min hverdag. Jeg har stort set altid haft angst/generaliseret angst, men det er ikke så lang tid siden jeg fandt ud af det.

I forbindelse med min datters fødsel, får jeg en fødsels psykose. Jeg går total ned, holdes kun oppe af at efterkomme alle min datters basale behov, sørge for hun får det hun skal og trives. aflastning var der ingenting af for jeg kunne ikke lade hende passe af nogen, var bange for at blive set som dårlig mor, hvis jeg lod Isabella blive passet. Min kæreste arbejder utrolig meget så jeg er meget alene med min datter. Jeg begynder på medicin imod depression, som kun har en ringe effekt, prøver forskellige preperater, får bedst virkning ved Efexor som trappes op til 150 mg, bedre men stadig ringe effekt. Da barslen er forbi starter jeg op på min uddannelse som SOSU hjælper, der går dog kun 3 måneder før jeg må sande at jeg ikke magter det og bliver sygemeldt! Gennem flere samtaler hos min læge ender jeg under Aalborg psykiatri hvor en psykiater stiller diagnosen Generaliseret angst, det er først igennem den efterfølgende terapi jeg indser at angst altid har styret og præget mit liv i mere eller mindre grad, men når man altid har haft det sådan, går man ud fra at det er helt normalt!
Helt normalt at en pige på 15 år er så mørkeræd at hun stadig skal følges hjem af sin veninde
Helt normalt at en pige på 17 der er tvunget ud i at skal gå alene hjem fra byen, får tanker om at blive stukket ihjel, voldtaget osv så lavende at hun ikke kan trække vejret har stærk hjertebanken og er svimmel.
Helt normal at en kvinde på 27 ikke kan tage offentlige transportmidler, fordi hun er bange for at bussen køre galt, springer i luften eller at de grupperinger af unge mennesker i bussen skal overfalde en og ens datter i sådan en grad at jeg blot ved tanken om at være nød til at sætte mig i en bus eller i et tog får mit hjerte til at hammre afsted, min hals til at snøre sig sammen, min mund bliver som en ørken og hele min krop sitre.

Det gode ved at jeg fandt ud af at disse ting IKKE er normale var at jeg fandt ud af samtidig at jeg ikke var alene om at have det sådan, at der er andre i samme båd. ellers havde jeg helt sikkert overbevist mig selv om at jeg var total sindssyg!

Jeg har siden min datters fødsel lukket mig selv mere og mere inde, holdt mig hjemme når Isabella var afleveret i børnehave, undgået at skulle handle og aflyst mange aftaler med veninder! Jeg er først nu ved at grave mig ud af min skal og syntes at et forum som dette var knap så skræmmende som anden form for social omgang. Jeg kæmper og gir IKKE op!

Skriv endelig til mig, min e-mail er malene_rahbek@hotmail.com

Mvh Malene
A_fraid
 
Indlæg: 1
Tilmeldt: 28 jun 2011 18:29

Foregående

Tilbage til Angste forældre

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte og 2 gæster