Hej

Skriv en præsentation af dig selv. Måske har du en baggrund som andre kan identificere sig med?

Hej

Indlægaf decemberbarn » 29 maj 2011 23:09

Jeg er en kvinde på snart 30 år der igennem 10 år har levet med angst og depressioner. Depressionerne er jeg heldigvis blevet kvit, men jeg arbejder stadig med at få kontrol over min angst.
Min angst har haft den konsekvens for mig at jeg for snart 5 år siden tog den beslutning at sende min søn i pleje da jeg var helt alene med ham og min angst og depression på det tidspunkt var ved at gøre mig sindssyg, følte jeg.
Jeg følte jeg ikke havde noget værn omkring mig selv og det betød at jeg følte at alle kunne se lige ind i mig og vidste hvad jeg tænkte og følte. Jeg blev mere og mere paranoid. Jeg turde ikke gå ud med skrald, da jeg følte at folk holdt øje med mig og ville tro jeg samlede på skrald hvis jeg gik ud med mere end en skraldespand af gangen. Derfor gik jeg for det meste ud med skrald kl. 3-4 om natten da jeg var mest sikker på at folk sov. Jeg turde heller ikke gå ned med min søn i børnehaven, da jeg følte de snakkede om mig og kunne se lige igennem mig, som om jeg var nøgen. Tit følte jeg at jeg rent fysisk var ved at falde fra hinanden, da jeg manglede min ydre skal/værn. Bare det at gå ud blev tilsidst en prøvelse for mig. Jeg fik kvælningsfornemmelser, hjertebanken og var ved at gå i panik, bare jeg skulle uden for døren efter posten.
Min søn led under kun at have kontakt med mig i dagligdagen. Som 4-5 årig måtte han stort set klare sig selv, da jeg var mere bevistløs end vågne om dagen. Jeg var bange for at dø om natten. Der sov alle = jeg var alene i verden. Min lille søn lå og sov og jeg var bange for at dø og han så skulle vågne op og finde mig død. Jeg var bange for at han så skulle sidde der alene med en død mor, da han hverken kunne låse døren op eller bruge en telefon, og jeg var ved at dø af skræk over tanken om at han efter at have siddet der, gud ved hvor længe med sin døde mor, skulle ende hos sin far, der desværre ikke har ret meget fornemmelse for hvad et barn har brug for - da han er asperger, hvad ingen vidste på det tidspunkt, han var bare forfærdelig dårlig til at være far.
Alle de ting kørte rundt i hovedet på mig hele natten og først ud på morgenen, når folk vågnede omkring mig og jeg ikke længere følte mig alene i verden, kunne jeg få lidt ro og faldt bevistløs om.
Det gik jo desværre ud over min søn. Han blev ret underernæret da han i flere måneder næsten udelukkende havde levet af toastbrød og havregryn, fordi jeg ikke turde gå uden for en dør.
Jeg fik ved hjælp af min terapeut og min moster stablet et møde på benene med kommunen og jeg bad dem om at de måtte hjælpe mig med at tage mig af mit barn. Få uger efter kom han til en midlertidig plejefamilie og 4 måneder senere, dagen efter hans 5 års fødselsdag, flyttede han hjem til den plejefamilie hvor han bor nu.
Jeg har heldigvis et godt samarbejde med plejefamilien og ser jævnligt min søn.
I dag bruger jeg meget tid på at få kontrol over min angst.
Jeg har måske et angstanfald eller noget der ligner (da jeg er blevet rimelig god til at få det til at gå væk) 1-2 gange om måneden og nogle gange endda sjældnere.
Jeg får citalopram 40mg om dagen og det har fået bugt med den dødsangst jeg ellers bøvlede med hver eneste nat. Jeg har næsten daglig smerter i venstre side af brystet, men ved at det er musklerne og min krop der simulere. Jeg er blevet tjekket flere gange og alt fungere fint, så fysisk er der intet i vejen med den del af mig. Jeg kan selv lindre smerterne/spændingerne ved at trække vejret dybt og lave strækøvelser. Afledning er også en ting der fungere godt for mig.
Jeg har det stadig svært ved at gå uden for en dør. Specielt hvis det er noget der kommer pludseligt eller især når der er nogen der forventer noget af mig.
Specielt kommuner, lægepraksiser og andre steder i den boldgade er sværest for mig at gå ind i. Jeg panikker ikke mere, men sveder, bliver hurtigt svimmel eller ør i hovedet og jeg bliver meget træt når jeg fx. har været til et møde på kommunen. Vel og mærke når det handler om mig. Når det er et møde der handler om min søn, så klare jeg det med bravour og den eneste gene er måske lidt træthed, da man ofte får mange info og nogle af dem kan være tunge rent følelsesmæssigt.
Går hjemme, så det er ikke meget jeg kommer uden for en dør. Har en kæreste, som jeg langt de fleste gange sender ned for at handle, da jeg har det bedst hjemme. Men igen, når min søn er hjemme har jeg ingen problemer med at gå ud af døren.
Det er ret irriterende at det skal være sådan, men det giver mig også håb for at jeg en dag kan gøre ting, bare for mig selv.
decemberbarn
 
Indlæg: 2
Tilmeldt: 29 maj 2011 22:23

Re: Hej

Indlægaf Kanin78 » 09 jun 2011 20:29

Hvor er det superflot, at du er kommet så langt at du kan gå ned og handle når din søn er hjemme :D :D :D ...

Hvis jeg havde fået et barn for godt 5-10 år siden, ville jeg have handlet ligeså.

Du lyder bestemt ikke som et offer for mig.Du lyder som et menneske der arbejder flittigt med dig selv og bruger alle gode kort på hånden til at prøve at skabe en bedre fremtid...

Jeg ønsker dig held og lykke fremover :)

Skriv endelig herinde igen, hvis der er noget du vil dele, hvadenten det er at læsse af på dårlige dage eller små sejre i hverdagen.

KH Kanin. :)
Kanin78
 
Indlæg: 22
Tilmeldt: 29 maj 2011 18:54


Tilbage til Præsentation

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte og 1 gæst