Ny i forummet.

Skriv en præsentation af dig selv. Måske har du en baggrund som andre kan identificere sig med?

Ny i forummet.

Indlægaf miro » 22 dec 2010 22:27

Hej.

Jeg hedder Michael og er 43 år.

Jeg har igennem snart 7 år lidt af panikangst.

Det startede med at jeg slappede af med familien i Sverige hvor vi sad om aftenen og så TV, pludselig fik jeg koldsved, hjertebanken, blev svimmel og følte at jeg var ved at blive kvalt.

Da vi kom hjem, tog jeg kontakt til mig læge som ikke vidste hvordan han skulle gribe det an og sendte mig til et par undersøgelser som ikke viste noget, da prøverne ikke viste noget, så sagde han at han ikke kunne hjælpe for han vidste ikke hvad jeg ellers skulle undersøges for og alt imens alt dette stod på, så blev anfaldende voldsommere og voldsommere hvilket bl.a. resulterede i at jeg blev indlagt på hospitalet, da skadestuen mente at jeg muligvis havde en boldprop i hjertet, hvilket jeg til alt held IKKE havde, men symptomerne var de samme.

Da vi for ca. 5. år siden besluttede at skifte læge, så kom der skred i tingene, det første han sagde da han så alle mine papirer fra den gamle læge var "Det er Panikangst som højst sandsynligt at udløst af stress.

Derefter startede jeg bl.a. til samtaleterapi hos min læge og kom på et angsthold på Amager hospital hvor jeg bl.a. lærte om den kognitive behandling og lærte at "læse" kroppens signaler når anfaldende var på vej, derudover tager jeg 10Mg. Citalopram, hvilket ikke er meget, når jeg tager 20Mg. så bliver jeg komplet ligeglad med alt og alle og den "person" jeg bliver, kan jeg ikke li' derfor har jeg aftalt med min læge at jeg kun skal tage de 10Mg. og bliver anfaldende så jeg ikke kan slappe af. så kan jeg tage to Betablokkere, som gør at jeg slapper lidt mere af.

De sidste 6. måneder har jeg så været MEGET PLAGET af angstanfald som var der dagligt. så jeg startede hos en Psykiater samt en Psykolog, hvor jeg startede med at gå en gang om ugen hos Psykologen hvor vi snakkede tingene igennem.
Idag har jeg ikke så mange angstanfald, men derimod er anfaldene meget voldsomme, det at der er længere imellem anfaldende gør at jeg har "overskud" til at klare anfaldende.

Min kone og jeg har valgt at fortælle vores datter på 12. år om mine anfald og de støtter mig virkelig meget når det er slemt og det hjælper mig også meget at jeg kan sige fra, hvis tingene bliver for slemme.

Jeg har de sidste par måneder valgt at være åben omkring mine angstanfald og har fortalt det til mine kolleger, min chef og mine venner og det har resulteret i at nogle af mine kolleger og venner har fortalt at de også lider af angstanfald. Det viser "bare" at der er alt for meget "Tabu" omkring det at lide af angstanfald osv.

Jeg er bosiddende på Frederiksberg, har to børn, en datter på 12. år og en søn på 5. år.
Min kone og jeg har været gift siden 1991.

Hvis I har nogle spørgsmål eller der er noget som jeg ikke helt har fortalt, så er I MEGET velkommen til at spørge :-)
Brugeravatar
miro
 
Indlæg: 2
Tilmeldt: 22 dec 2010 21:26
Geografisk sted: Frederiksber, København

Tilbage til Præsentation

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte og 1 gæst