lidt historiefortælling

Skriv en præsentation af dig selv. Måske har du en baggrund som andre kan identificere sig med?

lidt historiefortælling

Indlægaf sortsol » 25 jul 2010 17:06

Jeg har lidt af angst siden 1996 – måske… Jeg har altid troet jeg havde en depression, men er inden for de sidste par måneder blevet overrasket over hvor lidt vægt jeg har lagt på mine angstsymptomer: svimmelhed, kvalme, uro, racing thoughts, måske svarer det til tankemylder, voldsomme spændinger i nakke, skuldre, kæbe, ja egentlig i alle muskler som er i stand til at blive anspændt :-) Alt forværres når jeg begiver mig ud blandt andre mennesker, så lur mig om ikke der er en grad af socialangst blandet i det hele!

I 1996 lukkede jeg tinitus ind i mit liv, men det var først 3 år senere, at jeg blev sygemeldt efter 2 måneders specialeophold i Grønlands mørke vinter. Jeg havde problemer med bevægeapparatet – det vil sige spændinger overalt i kroppen!

En psykolog fik mig tilbage til verden igen med kognitiv terapi et par år senere – med udgangspunkt i bogen kognitiv behandling af angst og panik. Jeg udnyttede chancen og udlevede en gammel drøm om at se verden. Købte en rygsæk, guidebog og en returbillet til Cuba som jeg rejste alene igennem fra øst til vest på ca 3½ uge. Siden har jeg været flere andre steder, helst sammen med andre, men også alene, men det tør jeg ikke længere… Men det har været pragtfuld at kunne tilbringe 1 måned i solen, mens vinterens mørke har haft magten i Danmark. De oplevelser høster jeg stadig medvind fra.

Har gennem alle årene fået medicin – pt. står menuen på valdoxan og risperdal som bl.a. er med til at jeg får en nogenlunde normal nattesøvn. Har lidt meget under voldsomme mareridt som ødelægger alt for mig den næste morgen. Til at holde humøret oppe får jeg anafranil, men det ved jeg faktisk ikke om det er nødvendigt. Jo, humøret må gerne holdes oppe :-) , men jeg har en fornemmelse af at det godt kan lade sig gøre under kunstig hjælp!

Men mit batteri er ved at være fladt. Mit arbejde på 26 timer tager stort set alle kræfter i hverdagene og når jeg løber ind i en weekend med dobbeltmareridt er det sgu svært at være overskudsagtigt mandag morgen, når cyklen findes frem til dagens bjergetape…

Men jeg prøver så godt jeg kan at arbejde med min angst, depression og stress! Forsøger blandt andet at komme med i en af angstforeningens selvhjælpsgrupper.

Nå ja, så er jeg en stille 37årig fyr fra Århus.
sortsol
 
Indlæg: 2
Tilmeldt: 25 jul 2010 16:59
Geografisk sted: Århus C

Tilbage til Præsentation

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte og 1 gæst