At gå uvidende rundt med angst i 8-9 år

Skriv en præsentation af dig selv. Måske har du en baggrund som andre kan identificere sig med?

At gå uvidende rundt med angst i 8-9 år

Indlægaf ChristianChristensen » 26 jun 2009 10:18

Hejsa. Mit navn er Christian og jeg er 25 år.
Jeg er meget ny her på siden, og alt det der med angst er på en måde ret nyt for mig, selvom jeg har haft det siden jeg var 17.

Dengang (15 til 17 år) røg jeg hash og tog lidt stoffer ind imellem. Og det har været det der udløste det dengang. Ved ikke om det har været årsagen, men det kom en aften jeg var gået i seng, og et par timer inden havde røget hash.

Jeg havde lige lagt mig og lukket mine øjne, da jeg nærmest følte et ordentligt slag oven i mit hoved. Og så vidt jeg husker kom det et par gange i træk. Jeg panikkede fuldstændig, og løb ud på gaden, kun i boxershorts.
Jeg måtte bare have noget hjælp!
-Boede på et bofællesskab med nogen "voksne" tilknyttet, og fik fat i en af dem, og vi ringede til vagtlægen, der så kom forbi.

Fik vist ikke rigtigt noget ud af vagtlægens besøg, og faldt så i søvn senere af udmattelse og træthed.

Havde så lidt "tømmermænd" i flere dage efter, men det fortog sig stille og roligt.

en måned efter prøvede jeg så igen. og da jeg så tænkte på hvad der skete gangen før, blev jeg virkelig angst for at det skulle ske igen, og fik det så ret skidt.

Der gik så et par måneder, og en lille-juleaften skulle jeg i byen med nogen venner. Jeg blev tilbudt nogen stoffer, og da jeg var overbevist om at det kun var hash jeg ikke kunne tåle, tog jeg imod.

Det var da også fint nok. Så efter en nats søvn, og de sædvanlige fysiske og moralske tømmermænd havde meldt deres ankomst, der efter et par timer begyndte jeg at tænke over tingene, og om hvad der var sket et par måneder forinden. Så kom angsten igen snigende, og jo mere jeg fokuserede på alt det dårlige, jo mere skidt fik jeg det. Og så begyndte jeg at føle det som om en osteklokke blev sænket over hovedet på mig, og pressede omkring hjernen.

Det blev så bedre efter et par dage, men angsten var ikke til at slippe af med. Jeg gik så til lægen kort efter nytår, i januar 2001.
Han fortalte mig at det var ren indbildning, at jeg ikke fejlede noget og bare skulle tænke på noget andet.

Det sårede mig rigtig meget at han bare fejede mig væk på den måde, da det jeg følte var så virkeligt. Troede jeg havde fået en svulst eller noget.

Der blev IKKE informeret om noget der hedder angst, eller tilbudt psykolog hjælp.

Men dagene gik videre, jeg fik kæreste og blev far til en dejlig dreng i september 2002.

Hans mor og jeg gik fra hinanden da han var en 15 måneder. Siden har vi stort set altid haft en god tone over for hinanden, og har delt tiden med vores barn imellem os, stort set ligeligt, og til gavn og glæde for os begge.
-Men stressende har det været, og overskud har der der været meget lidt af.. hvilke har resulteret i at jeg ofte har syntes jeg var en dårlig far.

Angsten har stort set været der hele tiden. Har været overbevist lige siden om at der var noget galt med mig. bare uden at kunne vide hvad.

Angsten har været der i mere eller mindre grad, og har været med skiftende ansigter. Både i frygten for at jeg havde alle mulige sygdomme og lidelser. Når man havde læst eller hørt om et eller andet, så gik der ikke lang tid før man lagde mærke til symptomerne hos sig selv.

Eksempelvis kræft i hjernen, svulster, modermærkekræft, blodpropper hist og her i arme og ben.. Og jeg kune blive ved

Men angsten for alle de andre sygdomme, end kun fokuseret omkring mit hoved, de er kommet omkring 2005 vil jeg tro.

Og omkring 2005 der er jeg også begyndt stille og roligt at blive mere og mere derhjemme alene, eller sammen med min søn.
Kommer da ud, men hjemme er nu alligevel rarest :)

Der har været rigtig mange stress faktorer i mit liv siden, med boligsituationer, uddannelse, meget stram økonomi etc.

Er næsten færdig med en uddannelse som kok. Og har virkelig begyndt at kunne se at uddannelsen er i hus lige rundt om hjørnet.



SÅ sker det igen her i lørdags på arbejdet. På et split sekund og ud af det blå, vælter panikken op i mig.
Panik som dengang jeg var 17, og det er som om vi er tilbage hvor det startede. Har fået panik over at jeg skal få det "slag" i hovedet , som jeg omtalte i starten.
Og det er der ingen grund til, for jeg kvittede alt hvad der havde med hash og stoffer at gøre, tilbage i julen år 2000.

I mandags (22/06-2009), læste jeg tilfældigvis en artikel om angst i BT
(Har prøvet at finde den online, men kun lidt af den på bt's hjemmeside http://www.bt.dk/sygdomme/slip-af-med-din-angst ).

-Meget godt tidspunkt det lige kom på. Og der begyndte jeg så at få øjnene op for at det er det jeg har gået med alle de her år.

Kontaktede min læge om onsdagen, der gav mig en tid samme eftermiddag. Han fortalte kort om angst, Gav mig en henvisning (og en anbefaling) til en psykolog, jeg så tog kontakt til igår, torsdag.

Han fandt et hul i kalenderen, og jeg har en tid her på mandag d 29/06.
-Går så desværre på sommerferie lige efter.

Men prøver at finde trøst i at vide hvad problemet nok er.. For det er skridtet tættere på løsningen :)

Har i hvert fald brug for nogen værktøjer at arbejde med. for angsten er næsten konstant lige nu. Uroen og spændinger har hærsket, og søvnen har været lig nul.

Har fortalt nogen venner om hvordan jeg har det, og det har været rart at snakke om det.





Og har du læst alt dette, så tak for din tid!!!

Vil gerne i kontakt med andre og hører om jeres erfaringer og råd!

Mvh Christian.
ChristianChristensen
 
Indlæg: 6
Tilmeldt: 25 jun 2009 21:25
Geografisk sted: Gentofte

Indlægaf Zoee » 29 jun 2009 21:26

Hej Christian,

Vil bare sige at jeg har læst din præsentation og din historie gør indtryk på mig. Synes det er forfærdeligt du har måtte gå så lang tid uden hjælp og uden at vide du havde angst.

Håber det hjælper for dig med samtaler med en psykolog :)

Skriv endelig hvis du har spørgsmål om alt mellem himmel og jord eller hvis du har brug for at få luft for tankerne :)
Zoee
 
Indlæg: 106
Tilmeldt: 26 feb 2009 14:06
Geografisk sted: Ã…rhus

Indlægaf julie74 » 30 jun 2009 14:04

hej christian :)
vil også bare sige jeg har læst din meget ærlige præsentation :) og du er også meget velkommen til at skr. til mig :)

mange tanker
lev i nuet. Kærlig hilsen Julie
julie74
 
Indlæg: 700
Tilmeldt: 20 mar 2009 09:08
Geografisk sted: falster

Indlægaf ChristianChristensen » 02 jul 2009 13:47

Tak for jeres svar, begge to!

jeg har haft to konsultationer hos en psykolog indtil videre. han går dog på ferie i tre uger, hvor vi derefter går igang med at grave lidt i sjælen.. --eller hvad man nu siger :)

har efter anbefaling af psykologen, på biblioteket lånt "kognitiv behandling af panikangst og socialfobi" fra 2005 af esben hougaard, som jeg vil kigge lidt på i mellemtiden.

Jeg er også begyndt at få cipralex, som jeg så vil give en chance og prøve en periode.

og så går jeg hos nogen fysioterapeuter engang om ugen, og får lidt massage også. hjælper til at løsne spændingerne lidt.

det går okay meget af tiden :) bare ikke det der med at finde ro i kroppen


Kæmper videre
Christian
ChristianChristensen
 
Indlæg: 6
Tilmeldt: 25 jun 2009 21:25
Geografisk sted: Gentofte

Re: At gå uvidende rundt med angst i 8-9 år

Indlægaf Mellah » 12 dec 2011 21:55

Hej Christian.

Har læst din historie, og hold da op en tur du har været igennem. Har simpelthen så ondt af dig.
Har selv haft en lang kamp med læger der diagnostiserede noget det ikke var, samt en psykiater på psyk. der sagde at jeg pylrede og skulle tage mig sammen (hun sagde selvfølgelig ikke lige de sidste ord, men det var essensen af de hentydninger hun kom med).

Så er glad for at du nu har fundet ud af hvad det var og er igang med behandlinger, og håber da det går rigtig godt frem over.
Vil gerne høre om bogen når du engang har læst den om den kunne noget?

Mvh Mette.
Mellah
 
Indlæg: 1
Tilmeldt: 12 dec 2011 19:44


Tilbage til Præsentation

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte og 1 gæst

cron