Synes aldrig jeg passer ind nogen steder....

Skriv en præsentation af dig selv. Måske har du en baggrund som andre kan identificere sig med?

Synes aldrig jeg passer ind nogen steder....

Indlægaf wannaplay » 10 jun 2009 09:47

Jeg er en pige på 24 år, og jeg kæmper mig igennem hver dag der kommer, jeg sidder tit med en følelse af, at jeg ville ønske jeg havde et forum jeg kunne bruge, og snakke med andre, men jeg ved ikke hvor jeg passer ind.
Jeg har nu fundet dette, som jeg synes virker seriøst og tiltalende for, at jeg tør "blotte" mig selv, for jeg ved at når jeg skriver om mig selv, så hjælper det alene.

Min fortælling kan godt være lidt lang, og har forståelse for dem der ikke læser den.

Jeg er født og opvokset på djursland, i min skolegang blev jeg mobbet utrolig meget, og havde forskellige skoleskift, med møder med bestyrelsen flere gange, fordi det var grov mobberi, jeg var pigen der fik bryster først, jeg var pigen der havde et anderledes grin, jeg var pigen der var genert, jeg var pigen der var stræber, og jeg var pigen som aldrig gik i det tøj som var moderne, fordi min mor ikke havde særlig mange penge.
Min rigtige far kender jeg ikke, bortset fra at jeg mødte ham til min konfirmation, noget min mor havde arrangeret for at jeg kunne få min nysgerrighed stillet, dette takker jeg havde for, og mit behov for at lære ham at kende er der ikke længere, han er alkoholiker og stik narkoman i Århus. Så jeg er virkelig glad for den stedfar jeg har.

Da jeg var 14 år, fik i 8. kl. på det tidspunkt, lærte jeg en fyr at kende over nettet, ´han kom fra Kolding, vi pendlede med tog og så hinanden alt det vi kunne, han var 16 år, han havde arbejde, gav mig gaver, tog mig med ud at spise, og i maj måned, nærmede vi os hans fødselsdag, og jeg ville så gerne give ham en gave.
En dag pjækkede jeg fra skole, cyklede 25 km. ud til en by, hvor jeg stjal nogle ting, som jeg vidst han ville blive glad for, problemer er bare, at jeg blev taget. Jeg blev taget med på politi stationen, min sagsbehandler kom og hentede mig, og de kunne ikke få fat i min mor, hun kørte mig hjem, og efter mit ønske satte hun mig af 1 km. fra mit hjem, fordi jeg var rædselsslagen for at min mor opdagede det, men jeg fik besked på, at inden 7 dage, skulle jeg fortælle min mor det, og ellers gjorde de det.
dagene gik, og jeg fik intet fortalt, da den 7. dag kom, og jeg var på vej hjem, ville jeg fortælle det, jeg kommer gående i vores indkørsel, og jeg kan se at hele familien er her, min mormor står i døren, og da jeg kommer hen til hende, siger hun strengt "har du ikke noget du skal fortælle?" .... jeg begynde at græde mens jeg siger "undskyld", hun kommer ned, klapper mig en, tager mig i håret mens hun trækker mig indenfor, der får jeg også lige et ordentlig slag i røven. Derefter kommer jeg ind, og hele familien sidder der, og min mor græder.
De har fået et brev fra politiet med en bøde der skal betales for mit tyveri....... Nå, men det ender med jeg ryger over til min mormor, ind i en gang, med en lampe og skal sove på en madras --> stuearrest.... til at starte med tager de min mobil telefon, men den får jeg så om aftenen, hvor jeg fortæller min kæreste det skete.
dagen efter, låner jeg 20 kr. af min lærer, og "stikker" af... min kæreste henter mig i århus og vi tager ned til ham.
Det ender med, at jeg havner på en børne og unge institution, hvor jeg bor i 8 måneder, og de gjorde mig utrolig meget selvstændig, og jeg fortryder aldrig det ophold!
Min kæreste og jeg går fra hinanden, fordi han er snart 18, og han begynder at eksperimentere med stoffer og fester, og det var jeg modstander af, altså stofferne.
Jeg flytter hjem igen.
Min teenage tid er begyndt, fester, fester og fester, men jeg er stadig ikke den populære, og jeg går ikke i seng med hvem som helst. faktisk går der over ½ år, før jeg kommer min over min kæreste. Vi mødtes faktisk en enkelst gang, hvor vi kyssede.

Nu springer jeg så over lidt tid, og kommer til hvor jeg er 17 - 18 år, her får jeg en ny fast kæreste, bliver uvenner med familien, flytter ud til ham, og jeg begynder at skære i mig selv, skærer mig på ben, arme, mave, lår, + jeg går fra 75 kg. til 114 kg. Min læge sender mig til psykiater, hvor jeg får stillet diagnosen borderline, får udskrevet zyprexa. Og det var det.
Jeg tager dog ikke de zyprexa, fordi det giver vægtøgning - jeg er sku da tyk nok.
Min nuværende kæreste, ender med at være mig utro - med min bedste veninde, jeg finder dem sammen, hvor jeg tog op til hende, fordi jeg havde brug for at snakke med hende. - sikke et knæk.

vi går fra hinanden, jeg flytter i egen lejlighed, taber 30 kg. og fejler intet.... får sat på plads at borderline har været en fejldiagnose, jeg har haft en depression fordi jeg har været underkuet af ham min kæreste.

Mens jeg er single, havner jeg i lidt stof miljø, fester, og rockere - sikke nogle veninder jeg har fået skrabet mig sammen, kan godt se det ikke fører nogen steder hen.

Nå, men jeg møder en fyr fra sønderjylland, han har en datter på 1 år, jeg vælger at stikke mit nuværende fucked up liv en skråt op finger, og flytte derned og starte på en frisk. Det gør jeg efter 14 dage....
Det skulle jeg aldrig have gjort.....
Han viste sit sande ansigt efter ½ år, hvor jeg fik en ordentlig omgang klø, og blev sat på plads en gang for alle.
Så min hverdag var fyldt med frygt for at han blev sur, jeg skulle gøre alt som han ville, samt passe den lille. Hun fik også klø af ham, indimellem måtte jeg holde hende hjemme fordi hun var gul og blå ind i øregangene.
(Jeg vil ikke fortælle eller uddybe mere i detaljer, da det er meget hårde informationer, at selv min psykolog blev fyldt, da jeg begyndte at beskrive, mange kan ikke holde til at høre om det)
Samtidig, var han alkoholiker, og tog mange stoffer, jeg begyndte også at tage stoffer, fordi jeg fandt ud af, at ved at holde mig vågen 3-4 dage af gangen, kunne jeg nå alt.
Jeg formåede at tage SSH og SSA uddannelsen mens jeg var sammen med ham, tak til stofferne, så jeg kunne sidde nætter igennem og fokusere på mine opgaver og læsning, afslutte SSH med et 13 tal og SSA med et 10 tal.
Samtidig ordnede jeg også hans skole opgaver, han var igang med at læse til byggetekniker, og jeg formåede at lave hans afleverings projekt på 60 sider, 3 uger inden min eksamen som han fik 8 for.

Han gav mig så et ultimatum på et tidspunkt, gifte mig med ham eller købe et hus, jeg valgte huset, jeg ønskede jo ikke at blive gift med ham, han brækkede så anklen 3 uger efter, og der var hele huset revet i stykker pga. det skulle sættes i stand, jeg gik sygemeldt pga. arbejdsbetingen håndeksem og ventede på min revalideringssag gik igennem. Så vi gik sygemeldt sammen, og min frygt for krykker var stor, de kan godt slå hårdt... Man var (Man skriver jeg fordi det galdt både datteren og jeg) så bange for ham, at selvom han ikke kunne gå, så gik vi hen til ham når han var sur, og modtog vores straf. så når vi landede på gulvet, brugte han krykkerne til at nå os.
Men det endte med at jeg i ½ år, passede datteren, passede ham, lavede mad, satte hus i stand, hentede stoffer nede over grænsen, handlede ind, kørte ham til alle de steder han ville, samtidig med at jeg levede et facade liv.
D. 5 juni 2008, fik jeg så en sms om aftenen, det var fra min barndomskæreste (ham jeg beskrev først i dette afsnit, som boede i Kolding) han ville høre hvordan det gik med mig, mit hjerte hamrede, og det endte med vi snakkede rigtig meget sammen, og jeg fortalte ham ærligt hvordan mit liv var.
Vi mødtes i skjul og vi forelskede os hinanden igen... så d.20 juni, da datteren var taget på 14 dages ferie hos hendes mor, valgte jeg at fortælle min kæreste, at jeg gik fra ham, havde meddelt det til hans forældre, som også var der i forbindelse hvis han gik amok. Jeg havde forinden pakket en lille taske med pung, penge, lader, telefon og de vigtigste ting.
Og ja det gik galt, han tæskede hans far, slog mig, spyttede mig i ansigtet, og skreg... jeg løb..... jeg løb tog mine ting, og løb... ud over marker, skove og jeg var så bange, min barndomskæreste kunne ikke engang forstå hvad jeg sagde i telefonen så bange var jeg.
Men det endte med min moster hentede mig og kørte hende op til hende.
Min barndomskæreste skulle nemlig lige afslutte det forhold han nu var i, før han kunne/ville mødes med mig.
Og fra den dag er der sket en del med mig, og processen har været hård.
Jeg bor omkring Horsens, med navne- og adresse beskyttelse - hvilket er min tryghed i min hverdag. Men min eks, har dog fundet ud af hvilken by jeg bor i....

1. Jeg har meldt ham til kommunen med vold mod hans datter - de gør intet... typisk Tønder kommune.
2. En evig kamp med huset.... han vil ikke afskrive mig huset... tværtimod lader han være med at betale, og det går ud over mig ang. regninger og kredit værdighed.
3. jeg er begyndt på socialrådgiver uddannelsen, gjorde jeg allerede 2 måneder efter.
4. Jeg har haft utallige samtaler med psykolog, som vurderer at jeg har en blanding af personlighedsforstyrrelse samt personlighedsspaltning.
5. jeg magter ikke andre mennesker, jeg stoler ikke på dem, har bare lyst til at være hjemme, får det skidt når jeg er andre steder med mange mennesker, angst for at møde min eks, og har en kæmpe angst for nogensinde at se ham igen, jeg ved jo ikke hvor jeg kan befinde mig, hvor han måske dukker op.
6. Jeg kæmper med mit selvværd og min selvtillid som er på et absolut minimum, det har han virkelig fået ødelagt.
7. Min nuværende kæreste og jeg, har haft en del kanter som skulle slibes, netop også pga. der sidder så meget i mig efter de 5 år med min eks.
8. Min livslyst er væk.... hvorfor skal jeg kæmpe mig igennem dagene? Hvorfor er der ingen der forstår mig?
9. Jeg føler mig så ensom og alene selvom jeg ikke er det...
10. Min kæreste har svært ved at blive ved med at "rumme" mig, og det begynder at tære på ham, vores overblik og vores lyst til det hele ramler sammen nogen gange, og vi går bare i seng.. han har osse en del han selv tumler med, og jeg kan ikke blive ved med at bebyrde ham, hvad ska jeg dog gøre?

Jeg ved godt det blev et langt indlæg, men det har været dejligt at skrive, og jeg ved godt, at det måske ikke hører til her på angst foreningen... men jeg ved ikke hvor jeg ellers skal søge hen? For jeg føler ikke rigtig jeg kommer videre hos min psykolog, jeg føler ikke jeg skal bebyrde min kæreste med mere.... jeg har sådan brug for at snakke med andre mennesker, uden de kommer alt for tæt... bl.a. hvis det er piger, er jeg bange for at de stjæler min kæreste... (som jo er sket), hvis det er drenge er jeg bange for om de er voldelige eller om de manipulerer med deres maskulinhed.... men jeg ved derimod at hvis jeg "skriver" med folk - derigennem kan jeg få tillid og kontakt, en kontakt der gør mig glad, og får mig til at føle at jeg godt kan.....

Jeg vil ikke skrive mere.... jeg håber da selvfølgelig på respons... da jeg savner nogen at snakke med....
wannaplay
 
Indlæg: 7
Tilmeldt: 10 jun 2009 08:14
Geografisk sted: Horsens

Indlægaf moO » 10 jun 2009 19:31

wow.

aner simpelthen ikke hvad jeg skal skrive andet end at jeg er glad for at du ikke er sammen med ham den voldelige længere.
moO
 
Indlæg: 26
Tilmeldt: 09 mar 2009 20:47

:)

Indlægaf wannaplay » 11 jun 2009 08:39

Tro mig, jeg er også selv rigtig glad og lykkelig for, at jeg ikke er sammen med ham mere.
Det har samtidig været en rigtig hård efterfølgende proces efter ham.

Men tak for din respons :)
wannaplay
 
Indlæg: 7
Tilmeldt: 10 jun 2009 08:14
Geografisk sted: Horsens

Indlægaf ch-s » 11 jun 2009 22:08

Hej

Mens jeg læste det første afsnit du skrev, om din skolegang og at du ikke kender din far, som er alkoholiker, sad jeg og tænkte at det jo lyder som mig. Og det fik mig fastlåst til at jeg var nødt til at læse din historie. (det skal siges at jeg har svært ved at læse længere tekster, da jeg normalt mister koncentrationen og har glemt hvad jeg har læst ) :-)


Resten af din historie ramte mig dybt. Og den glemmer jeg ikke foreløbig.
Der er ikke så meget at sige. Jeg er glad på dine vegne over dit mod til at fortælle din historie herinde. :-)

Du er velkommen til at skrive en privat besked til mig, hvis du tror jeg kan bruges til at snakke med. ;-)

P.s jeg er 26 år og fra Horsens
ch-s
 
Indlæg: 33
Tilmeldt: 26 feb 2009 09:44
Geografisk sted: Horsens


Tilbage til Præsentation

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte og 2 gæster