Jeg skulle leve med det resten af livet...

Her kan du skrive om det at være ung og have angst

Jeg skulle leve med det resten af livet...

Indlægaf AmalieH » 07 nov 2012 20:13

Men det sagde jeg nej til!

Efter 10 år plus minus, hvor jeg har kæmpet en utrolig kamp mod mig selv og mit angst hver dag, har jeg endelig sejret. Ja, det kan lade sig gøre, selvom lægen dengang sagde, at det var umuligt.
Jeg er ikke sluppet helt af med det, men jeg ved hvordan jeg kan sætte det igang, og jeg ved hvordan jeg kan stoppe det igen. Jeg kender min krop og mine tanker så godt nu, at jeg helt selv kan styre det. Det kommer dog i perioder, hvis jeg er meget stresset, men igen har jeg lært at håndtere det, uden at få et angstanfald.

Jeg fik angstanfald da jeg var omkring 6-8 år, det er en meget tidlig alder. Jeg var bange for mørke, at være alene, fik hurtigt klaustrofobi hvis jeg var i et lille rum eller hvis der var mange mennesker, hvis jeg kunne mærke mit hjerte, hvis jeg havde ondt, jeg var bange for min krop, bange for sygdomme, havde tvangtanker såsom at skulle sige en sætning inden jeg gik i seng, der var også sætninger jeg ikke måtte sige, jeg skulle vaske hænder med sæbe, jeg skulle nå ting før en bestemt tid ellers døde jeg, jeg måtte ikke ligge på bestemte måder, og en masse andre ting!! Hver dag fandt jeg på nye ting jeg ikke måtte gøre eller skulle gøre, sådan har jeg levet i 10 år nu, hver evig eneste dag!

Den værste tanke jeg havde og stadigvæk har, er at jeg er så usindigt bange for at dø! Og har stadigvæk få tvangstanker tilbage, men de er mest fremme når jeg er stresset, ellers tænker jeg aldrig over dem, det er simpelthen bare en del af mig nu. Men jeg er glad for den jeg er og kan se mig selv i øjnene og acceptere, at jeg har angstanfald, ikke hver dag mere, men måske 1-2 gange om året.. JEG ER STOLT AF MIG SELV!

18 år, kender mig selv ualmindeligt godt, som ingen andre kender sig selv.. Tænk, at jeg engang ikke turde mærke min krop, men nu er det en del af min hverdag hvor jeg nyder at mærke min krop 100%, hvert et hjerteslag, hvert åndedrag, hver lille smerte eller velbehag! Elsker at føle mig mæt eller sulten, ja det fik jeg også angstanfald af engang. Jeg har fået angstanfald i min folkeskole midt i timerne, men mine klassekamerater vidste ikke, hvad de skulle gøre og hvad der var galt, så halvdelen af klassen, mobbede mig med det og på grund af det, har jeg ikke turde snakke om mit angst og om hvad jeg var bange for..
Jeg har måtte droppe min sport og træning, fordi jeg blev bange for alle mulige ting imens jeg dyrkede min sport (dans og fitness)

Det jeg har prøvet at fortælle nu er, at selvom du er i den farligste og værste situation omkring dit angst eller andet, så giv ikke op!! JEG har klaret mig og hvem skulle tro det, ikke engang min læge!! Jeg har været "alvorligt" syg op til flere gange, uden jeg fik hjælp af forældre eller andre voksne, fordi jeg både har været på efterskole og nu på et kostgymnasium. I 2,5 år, har jeg gået rundt og pressede mig selv til det yderste, hvor kun jeg selv kunne hjælpe, uden nogen andre støtte...

Hvis jeg kan, kan DU også! Der er håb! Også selvom det tager op til 10 år, hvis ikke mere, hvor du kæmper en kamp, hver evig eneste dag! Men jo flere gange det sker, jo bedre kan du håndtere det næste gang.

Mine hjælpe midler har ikke været så stort, men min læge hjalp mig rigtig meget i starten og gav mig metoder til at kende min angst.
For 2 år siden tog jeg til tankefeltterapi, og det har hjulpet SÅ meget. Her lærer du at styre din krop, dine tanker og handlinger. Og du lærer, at det kun er dig selv, som kan hjælpe dig selv, lige meget hvilken situation du står i.

Dette har påvirket mig så meget, at jeg får lavet en tatovering, som har noget med vilje og drømme at gøre! Jeg har mange gange tænkt at jeg ville give op, men har aldrig gjort det!! JEG KAN HVAD JEG VIL! Og det er mit motto! Og jeg ved, at det kan DU også, bare giv det den tid det tager!! Det skal nok blive godt! Jo mere du kæmper, jo mere får du ud af det!! Og jo mere du snakker om det til flere, jo bedre kan de forstå dig! Og hjælp dem til at kunne forstå dig, fortæl hvad de skal gøre, hvad de skal sige eller andet.

Håber du/I kunne bruge det til noget og har givet jer/dig en ny viljestyrke.

I dag, er jeg glad for den jeg er!
AmalieH
 
Indlæg: 1
Tilmeldt: 07 nov 2012 19:34

Tilbage til Unge og angst

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte og 1 gæst