angst for der sker mine børn noget

Tvangstanker og/eller tvangshandlinger

angst for der sker mine børn noget

Indlægaf tk72 » 24 aug 2009 12:34

Jeg har tre børn på 3,9 og 13 år.. stort set hver dag når de store går til skole kun 500 meter herfra, er jeg tit ikke rolig før de er kommet hjem. Tror der er nogen der har taget dem. Overbeviser mig selv om at de ikke kommer hjem :cry:
Når jeg ved de har fået fri begynder jeg at kigge ud af vinduet, for at se om de snart kommer.. Blot et par minutter senere kan gøre at jeg går helt i panik.. hele min krop går i chok og jeg kan intet foretage mig.. Når så jeg ser dem fra vinduet, begynder jeg nærmest at ryste af lettelse..Og hver gang tænker jeg: selvfølgelig kommer de hjem .. Der sker dem jo ikke noget...Lige indtil næste dag.. Ja så får jeg de samme katastrofe tanker igen :oops: Kan bare ikke lægge tanken fra mig om alt det frygelige der kan ske :cry:
tk72
 
Indlæg: 88
Tilmeldt: 24 aug 2009 09:34

Indlægaf julie74 » 24 aug 2009 14:50

hej tk :)
åh hvor jeg kender det :? jeg har en søn på 4 år og jeg er konstant bange for der sker ham noget frygteligt, så snart jeg ikke er sammen med ham. Er han hos sin far og jeg ringer og de ikke lige tager tlf. får jeg det fuldstændig som dig :cry:
Er det kun i lige den ene situation du er bange for der sker dem noget?
Jeg arbejder meget med det med min psykolog, da det vil komme til at skade mit barn på sigt. Frygter det bliver værre når han bliver ældre og mere selvstændig :(
lev i nuet. Kærlig hilsen Julie
julie74
 
Indlæg: 700
Tilmeldt: 20 mar 2009 09:08
Geografisk sted: falster

Indlægaf Victor2 » 24 aug 2009 15:08

Hjælper sikkert ikke, men:

Lad være med at vente!
Gør noget andet, kom først hjem 5 min. efter de er ankommet...
Den ældste kan evt. passe på den mindste imens.

Når alt så går godt og de kommer hjem hverdag.
Ved du at det IKKE var OCD´en der reddet dem, endnu en dag....

Victor2
Victor2
 
Indlæg: 138
Tilmeldt: 04 jul 2009 10:35

Indlægaf tk72 » 24 aug 2009 20:35

hej julie og viktor2..
Tak for jeres svar..Det er ikke kun i de situationer hvor mine børn er i skole, at jeg er bange for der sker dem noget..Desværre :oops:
Der er så mange andre situationer.. som feks stranden om sommeren.. Vand i det hele taget..også når man er på en færge..tænk hvis de går for tæt på kanten og falder ud over.. kan gå helt i panik..prøvede det her i sommers da vi skulle på ferie..rædelsfuldt.. :cry:
Min store søn på 13 er nu i en alder, hvor det kan være ekstra udfordrende at have angst..jeg skal give slip, for han skal have lov til noget mere..samtidig skal jeg huske at selvom han har egen mobil, og det er nemt lige at ringe..for tænk nu hvis :oops: Han er gudskelov en sund dreng der kan sige fra..Men det er også NU jeg skal turde tro han kan mere, så jeg ikke lærer ham verden er farlig...
Jeg er meget bevidst om min angst, og går til psykolog, hvilket hjælper mig meget :) Men jo ældre ens børn blir..puha :?
Fik ikke lige tilføjet i sidste indlæg, at mine børn ikke følges i skole, men går hver for sig..Jeg har prøvet det med ikke at være hjemme når de kom.. at de har været hjemme sammen osv Alligevel er det i mit hoved..Det er jo nemt nok lige at ringe..Selv når jeg har været i arbejde har jeg formået at ringe.. selv midt i et personale møde..Kunne lige smugle mobil i ærmet og gå på toilettet :oops: :cry:

Det har virkelig været et helvede..At være så styret at angsten for der skal ske mine børn noget..Går sygemeldt pt...
Dejligt med dette forum.. At udveksle erfaringer med ligesindede..Har jeg virkelig savnet :)
tk72
 
Indlæg: 88
Tilmeldt: 24 aug 2009 09:34

Indlægaf Victor2 » 25 aug 2009 10:00

....
Senest rettet af Victor2 22 nov 2009 11:27, rettet i alt 1 gang.
Victor2
 
Indlæg: 138
Tilmeldt: 04 jul 2009 10:35

Indlægaf tk72 » 25 aug 2009 10:21

Hej viktor.

Jeg forstår hvad du skriver, og ved at det med en bekymret mor kun gør at børn blot helt holder mund...Er virkelig noget jeg har i min bevidsthed.. Nogle gange er der nogle situationer som jeg bevidst får deres far til at tage sig af, eller tage beslutning om, fordi han ikke har angsten..Han minder mig også om hvor irreterende det er for vores børn, at jeg kan virke overbeskyttende..Det hjælper mig at jeg kan bruge ham til at læsse min bekymring af på, istedet for at bruge dem..
Jeg er nød til at sige til mig selv, at det blir bedre..Ikke at dunke mig i hovedet hele tiden..Problemet er bare at angsten sidder så dybt i sjælen på mig, at jeg kan føle mig så overrumplet, når den med fuld kraft invaderer kroppen.. :cry: :oops:
Måske kan man godt tænke, at jeg har for meget tid til at tænke, når jeg går sygemeldt.. men forsøger at bruge tiden på at pleje mig selv, finde ro og balance..Jeg har været meget syg af stress, hvilket min familie led under..Har haft svært ved at finde hvile i et job..mistet jobs pga angst og stress..Derfor er tiden nu inde :) Er 37 år og synes for mange år er gået med at have det skidt..Er meget glad for psykolog, også fordi jeg selv er klar til at hjælpe mig selv..
Sikken en smørre :lol: Men dejligt at få noget respons på de ting man går og tumler med..
tk72
 
Indlæg: 88
Tilmeldt: 24 aug 2009 09:34

Indlægaf Victor2 » 25 aug 2009 11:20

....
Victor2
 
Indlæg: 138
Tilmeldt: 04 jul 2009 10:35


Tilbage til OCD

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte og 1 gæst