Hvad kan jeg gøre?

Angst for fx at bruge elevator eller flyve.

Hvad kan jeg gøre?

Indlægaf Sita » 26 okt 2003 16:33

Jeg er nogenlunde normalt fungerende, men mit liv er ved at gå mere og mere skævt. Jeg er på randen af en skilsmisse - og alt sammen skyldes i høj grad en fobi jeg har overfor lyde fra halsen. Jeg går i panik hvis den jeg snakker med eller den der er i TV - snakker med en tudse i halsen. En hæs stemme får også mit hjerte til at gå amok og jeg føler at jeg skal flygte og vil sige hvad som helst til personen for at vedkommende forsvinder hurtigst muligt. Jeg begynder ofte i panik at blive meget ubehagelig overfor andre og det har i mange år påvirket mit sociale liv, min dagligdag og nu også mit ægteskab. Da det hele var ved at blive for meget, og jeg endeligt fik taget mig sammen til at gå til lægen - sagde han at han ikke kunne henvise mig fordi det skulle være meget alvorligt for at han kan gøre det. Jeg er nok for stolt til at sige hvor galt det egentligt står til, men jeg har flere gange overvejet selvmord og jeg er meget meget langt ude - og det værste er at der ikke er nogen udvej. Er der nogen der har en ide til en løsning? Jeg bor i Thy.
Sita
 
Indlæg: 1
Tilmeldt: 26 okt 2003 16:24

Indlægaf daniella » 15 maj 2004 17:50

kære Sita Den læge der finder dig for dårlig til at kunne hjælpe dig, burde aldrig have været læge, eller også er han selv syg. Skrot ham, han er udygtig og ikke værd at spilde sit krudt på. Jeg har selv haft nogen af de samme symptomer som dig, da jeg gik i skole, jeg stammede og lydene fra halsen, når jeg skulle læse op. Er du klar over, hvornår det starter med de lyde? Hvorfor har du det, som du har det? Hvad med støtte fra din ægtefælle? Har han været med i forløbet med behandlinger, eller har han været skræmt over dine reaktioner? Jeg spørger, fordi du antyder skilmisse. Du må spørge dig selv, hvad grunden kan være til din angst. Stammer den fra barndommen, eller er det noget i dit voksenliv, du har oplevet. Døden har altid en årsag. Gransk i alt det, du kan granske i og tage et skridt af gangen til bedreing ved at arbejde med dig selv på den måde, der passer dig bedst. Man begynder i det små. Regn ikke med mirakler, det tager tid med nederlag og små sejre hen ad vejen. Jeg tog kurser i psykologi for at lære mig selv bedre at kende, og jeg meldte mig til det, jeg var bange for. Hvis du skriver til mig og giver mig lidt flere oplysninger, kan jeg måske give dig et par gode råd - uden at nævne medicin. Den smed jeg ud, da den ikke virkede som tiltænkt. Kærlig hilsen og op med hovedet fra een der brugte hjælp til selvhjælp. Daniella
Ingen er over mig - ingen er under mig
daniella
 
Indlæg: 60
Tilmeldt: 05 maj 2004 10:06
Geografisk sted: København


Tilbage til Enkelfobi

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte og 1 gæst