Dokumentarfilm om enkelfobier

Angst for fx at bruge elevator eller flyve.
Besvar
kasperbent
Indlæg: 2
Tilmeldt: 06 apr 2009 21:20

Dokumentarfilm om enkelfobier

Indlæg af kasperbent » 07 apr 2009 11:43

Hej

Vi er en gruppe film- og mediestuderende fra Københavns Universitet, som vil lave en kort dokumentarfilm/faktaproduktion, som vores eksamensprojekt. I den forbindelse kunne vi godt tænke os at øge forståelsen for det at have en enkelfobi og formidle det visuelt.

Derfor søger vi en eller flere, der kunne tænke sig at fortælle om sin fobi og som tør at åbne sig i et interview. Det ville være godt, hvis du får hjælp af en terapeut/psykolog med din fobi eller kunne tænke dig at få det, men det er ikke et krav.

Vi er (hvis vi selv skal sige det) meget venlige og imødekommende, og du vil komme i trygge hænder.

Hvis du kunne have interesse i at være med til at brede kendskabet til og forståelsen for enkelfobier, må du meget gerne skrive eller ringe til os. Det samme gælder, hvis du synes det kunne blive interessant, men har nogle forbehold. Ring eller skriv og vi svarer på dine spørgsmål. Intet er for småt eller stort.

Manuskriptet er selvsagt ikke færdigt, og du vil derfor også kunne få indflydelse på, hvordan det skal formes. Optagelserne finder sted 17.-24. april, men vi skal kun bruge dig i en eller to af de dage, så vi håber, du kan finde lidt tid i den periode.

Hvis du kommer med i filmen, finder vi en god sponsorgave til dig som belønning.

Vi håber på at høre fra dig.

Venlig hilsen
Marie, Sine, Martin, Simone og Kasper

kasperbent@gmail.com
20 76 27 67

Besvar