Tandlægefobi

Angst for fx at bruge elevator eller flyve.
Besvar
lachrissen
Indlæg: 3
Tilmeldt: 16 jan 2006 22:49
Geografisk sted: Odense, Dk
Kontakt:

Tandlægefobi

Indlæg af lachrissen » 19 feb 2008 14:52

Nogen der har skræk for tandlæger?

Jeg har - og er i behandling hos en psykolog for fobien. Jeg vil gerne høre om der er andre der har erfaringer med psykologhjælp / andre behandlingsformer??
Lachrissen

Hexia
Indlæg: 422
Tilmeldt: 21 jan 2007 15:49

Indlæg af Hexia » 19 feb 2008 17:24

Jeg har tidligere lidt frygteligt af tandlægeskræk. Jeg gik til kontrol hvert halve år, men kun fordi, jeg var mere bange for at blive væk end at gå.
Hver gang var jeg sikker på, at jeg døde på vej derom. Og når det var overstået, kunne jeg bare gå hjem og sove resten af dagen.
Det skal lige siges, at jeg har gode tænder og sjældent skulle have ordnet noget, så det var ikke derfor.

For 1½ år siden fandt jeg en tandlæge, som specialiserer sig i tandlægeskræk. Første gang havde jeg min søster med derop. Det foregik med langt mindre panik før jeg kom derop og ingen panik overhovedet, mens jeg var der. Jeg var ved at tude af taknemmelighed.
Og selv om det lyder utroligt, så har jeg siden selv kunnet gå til tandlæge med bare en lille smule uro.
Så mit råd vil umiddelabart være at finde en tandlæge, som har speciale i tandlægeskræk.
Så ved du, at de ved, hvad det drejer sig om og tager de nødvendige hensyn. Og du behøver ikke være flov, for alle deres patienter har det ligesom dig.

Jeg kan se, du bor i Odense, så det her kunne være en mulighed

http://www.tandlaegehuset.as/odontofobi.htm.
Der er sikkert også andre, hvis du søger på nettet.
Held og lykke med det.

Kamma
Indlæg: 271
Tilmeldt: 17 aug 2003 12:21
Geografisk sted: København

Tandlægeskræk i AngstAvisen

Indlæg af Kamma » 20 feb 2008 01:11

I medlemsbladet AngstAvisen nr. 18 havde vi et tema om tandlægeskræk. Bladet koster 20 kr. + porto og kan bestilles her, hvis det ønskes.

Der er flere ting man selv kan gøre mod tandlægeskræk.

Mange med agorafobi og panikangst har svært ved at gå til tandlægen pga den fastlåste situation.

Det hjælper, hvis man forklarer tandlægen, hvordan man har det, og spørger om det er ok, at komme op af stolen i en fart, hvis angsten kommer.

Det tror jeg de fleste tandlæger kan imødekomme, hvis ikke, så er der sikkert en anden tandlæge der kan.
Kamma Kaspersen
formand for Angstforeningen

Besvar