Log ind på medlemssiderne
Indtast venligst adgangskode:


Log ind




Nyeste nummer af AngstAvisen er klar
QR-kode
Opslag

Forskere, jounalister, studerende m.fl. søger angste...

Internetbaseret selvhjælpsterapi mod selvmordstanker

Har du selvmordstanker, og har du lyst til at være med i et forskningsprojekt, som undersøger om internetbaseret terapi kan hjælpe personer med selvmordstanker?

Cool Kids til børn med angst og autisme

- børn søges til effekt-undersøgelse i Midtjylland

Fearfighter

Forskningsprojekt om internetbaseret selvhjælpsterapi

Vis din angst
 
Socialfobi

Af Marianne Breds Geoffroy
Speciallæge i Psykiatri, PhD

Udbredelse i befolkningen
Socialfobi er en hyppig angstlidelse. Epidemiologiske undersøgelser fra vestlige lande viser, at op mod 7 % (tal fra WHO) døjer med socialfobi. Flest debuterer i teenagealderen, og problemet er næsten lige hyppigt hos piger og drenge.

Specifik og generaliseret socialfobi
Specifik socialfobi er betegnelsen, man bruger, når der kun er enkelte situationer, der udløser angsten. Ved generaliseret socialfobi vil mange sociale sammenhænge udløse angst

Symptomer
Ved socialfobi frygter man oftest situationer, hvor man skal præstere i en social sammenhæng og andre kigger på én, præsentationsrunder på job fx. Man frygter fx at komme til at:

  • Rødme
  • Svede
  • Ryste på hænderne
  • Skulle på toilettet
  • Få kvalme og følelsen af skulle kaste op

Man frygter den måde ens krop kan reagere - reaktioner som andre vil kunne se på én (rødmen) eller på anden vis kan opdage (svedigt håndtryk). Det er det autonome nervesystem, der regulerer aktiviteten i svedkirtler, blodkar, lukkemuskler i tarm m.m., og det er ikke inden for vores vilje at kontrollere det. Man føler afmagt over, at man intet kan gøre, at man ikke har kontrollen! Det er, når man begynder at fokusere mere på, hvordan kroppen opleves, end på hvordan man er at være sammen med, at det kan blive en ond cirkel af bekymring og trang til at undgå situationer.

Det er ikke unormalt at være optaget af, hvordan man ’virker’ i samvær med andre! Vi vil alle gerne fremstå som nogen, der har ’styr på tingene’. Når ens krop viser tegn på ophidselse og nervøsitet i en almindelig social situation, kan man nemt komme til at forestille sig, at andre har tanker om, hvorfor man rødmer, og om der er noget galt. Hvis man som barn er blevet drillet, er der ikke noget at sige til, at man er havnet i en ond cirkel af bekymring og angst over ikke at kunne ’styre’ kroppen. Jo mere man frygter noget skal ske, jo mere ’tænder’ kroppen, jo mere rødmer, sveder, ryster man.

Nogle mennesker har fra starten et mere reaktivt nervesystem end andre og kan derfor være forvirrede over at deres krop ’overreagerer’, fordi de måske ikke frygter i større grad selve dét, de skal præstere (at holde et foredrag fx). Det kunne forklare, at en del personer med socialfobi søger behandling hos kirurger og ikke hos psykologer eller psykiatere. De oplever, at hvis blot de kan forhindre rødmen eller sveden, er deres problem løst. Nogle kirurger tilbyder behandling i form af overskæring af de specifikke nerver, der regulerer sved i håndflader og rødmen af ansigt. Det er ikke altid uden følgevirkninger at blive opereret, nogle oplever fx at de begynder at svede endnu mere end før, blot andre steder på kroppen.

Andre kan have flere vanskeligheder end blot en overreagerende krop og frygten for de ydre tegn på nervøsitet. Man kan fx have været påfaldende genert og tilbageholdende fra tidligt i livet. Nyere forskning peger på at et delproblem hos tilbageholdende mennesker fx kan være at de er hypersensitive overfor lyde, hører alle stemmer på én gang, når flere taler. Også lysniveauet, hvor man opholder sig, kan være noget som nogle påvirkes af, mere end andre. Sansemæssige udfordringer kan betyde, at man får vanskeligt ved at deltage relevant i samtaler med flere – den belastning, man kæmper med, vil kunne aktivere det autonome nervesystem og dermed kan det starte de karakteristiske symptomer ved socialfobi: rødmen, svenden osv. Når man skal i behandling for socialfobi, er det derfor vigtigt at undersøge, om der er nogle reelle problemstillinger der gør det svært for én, så man med god grund er nervøs for, om man kan deltage relevant i samværet. Tiden vil vise, om disse sanseproblemer/ det at være ’højt sensitiv’ er en problematik, som er fælles med de sanseforstyrrelser, man kender fra ’højt fungerende autisme’. Endnu er der kun få forskningsstudier af voksne med lette autismetræk og angst.

Eksempler på sikkerhedssøgende adfærd:
Ved de enkle former for socialfobi vil de fleste blot forsøge at skjule eller dæmpe deres kropsreaktioner, man kalder det at lave ’sikkerhedssøgende adfærd’:

  • Tage beroligende medicin, en drink, hash – dulmer det autonome system
  • Prøve ikke at vække opmærksomhed ved at sige mindre
  • Undgå mennesker man synes er interessante, man er mere opsat på at fremstå godt
  • Prøve at skjule ansigt, fx med særlig hår/frisure
  • Prøve at skjule sved med bestemt tøj
  • Skjule rødmen med svær make-up
  • Prøve at ’kontrollere ens adfærd’
  • Holde hårdt på glas og bestik

Udover sikkerhedssøgende adfærd i sociale situationer er fuldstændig undgåelse en basal reaktion ved alle angstlidelser. Det medfører, at man får tendens til at isolere sig fra andre og får indskrænket sin livsudfoldelse. Her vil det typisk ikke kun være socialfobi, der er årsagen, men andre bagvedliggende problemstillinger bidrager og medfører reelle vanskeligheder i samværet med andre.

Ledsagesygdomme
Som ved de andre angstlidelser er der en fare for at udvikle misbrug af alkohol eller andre former for rusmidler, fordi man bedre kan opsøge og blive i sociale situationer, når man har ’medicineret sig selv’. Dette kan dog forværre angstlidelsen på sigt og forringe effekten af behandling.

Behandling
Psykologisk behandling med kognitiv adfærdsterapi anbefales til socialfobi (Retningslinjer for behandling af angstlidelser hos voksne, downloades på www.SST.dk). Effekten af behandlingen ved simpel socialfobi er ofte god. Ved simpel socialfobi mangler man ikke sociale færdigheder, man har brug for at lære at acceptere de kropsreaktioner, man frygter og at opdage, at andre ikke er så optaget af tegnene, som man selv er.

Grunden til at socialfobi ikke forsvinder af sig selv med tiden, skyldes den sikkerhedssøgende adfærd, hvor man prøver at skjule kropsreaktionerne. Det vil sige, at man aldrig finder ud af, at der ikke indtræffer en katastrofe, selvom andre ser, at man rødmer, ryster eller sveder. Man opdager aldrig, at andre ikke dømmer en på det, og man får derfor ikke ’aflært’ sin sikkerhedsadfærd. Derimod vedligeholder man sin angst, når man forsøger at skjule noget, og man tænker fx: ”Hvis ikke jeg havde været tavs, havde de andre fundet ud af, at jeg rødmede lige der, hvor Anette fortalte om…”. Man bekræfter dermed over for sig selv, at der er god grund til at være påpasselig – og bekymringerne fortsætter uforandret.

Hvad tænker voksne, når de ser at nogen fremstår nervøse?
Børn er nådesløse og elsker at drille andre børn, som let reagerer med følelsesudbrud eller med kropstegn.

Imidlertid vokser de fleste i vores kulturkreds fra barnlige, mere primitive reaktioner og ændrer tankestil i ung voksenalder. Undersøgelser viser, at de fleste af os ikke tænker negativt om andre, der fremstår nervøse. Hvis man spørger personer med socialfobi: ”Hvad ville du selv tænke, hvis du hørte at nogen rystede på stemmen eller så, de rødmede”? Så svarer de fleste: ”Jeg føler med den anden, håber han klarer den, føler sympati, vil gerne være imødekommende.” Altså tænker de færreste nedgørende om en person, der udviser tegn på nervøsitet.

Foreliggende undersøgelser viser, at antidepressiv medicin af typen SSRI eller SNRI, kan bedre symptomerne. Betablokkere, en type hjertemedicin, der ofte bruges kortvarigt ved svær eksamensangst, kan også hjælpe, når man skal have brudt den onde cirkel.

Litteratur

  • Gillian Butler: At overvinde socialangst og generthed. (Guide til selvbehandling af socialfobi), KLIM 2002.
  • The Shyness and Social Anxiety Workbook for Teens: CBT and ACT Skills to Help You Build Social Confidence (Instant... by Jennifer Shannon LMFT, Doug Shannon and Christine Padesky (Jun 1, 2012), Købes fx via Amazon.com.
  • Martin Stiefenhofer: Mit barn er bange. 55 tips til forældre med ængstelige børn, Lamberths Forlag 2002.
  • Cheryl Benard, Edit Schlaffer: Ensomme Cowboys - drenge i puberteten, Borgen 2002.

AngstRadio
Hver 2. torsdag i lige uger kl. 15 sender Angstforeningen en times radioudsendelse med fokus på angstlidelser.
Vi mangler p.t.
0
5
1
gaver á 200 kr.

HjerteHjælp Angstforeningen, så vi fortsat kan hjælpe dig. Vi har brug for mindst 101 gaver à 200 kroner i 2017, bla. for at gaver til os kan være fradragsberettigede også til næste år.
Bliv medlem af Angstforeningen
Støt vores indsats og nyd godt af medlemsfordelene.

Medlemskab koster 250 kr. pr. år.

Læs mere Læs mere
Angstforeningens forum
Panic App
App til panikangste
Fås i Google Play og iTunes
Copyright © 2010 | Angstforeningen | Peter Bangsvej 5B | 2000 Frederiksberg | tlf. 70 27 13 20 | CVR/SE nr.: 26401739